lørdag den 26. februar 2011

Aya først spring cert

Når man ser billede her så kan man kun blive glad ikke ???? Hvorfor ser Aya så så glad ud, jo Viva, Aya og jeg var kørt til Vallensbæk hvor vi skulle løbe agility konkurrence. Vi skulle ifølge programmet først starte med klasse 3 kl 1400 desværre var de meget bagud og jeg brugte tiden på at gå en dejlig tur med de 2 groenendael :-) Aya var bare så glad :-)
Og her et stå billede af de to dejlige tøser :-)Hvis Viva kunne snakke, så ville hun sige hvorfor løber den hund dog sådan rundt :-)Så til det, det hele handlede om nemlig agility. Vores første ag 3 løb blev hun disket ret tidlig, men Aya løb godt og hun syntes det var sjovt. Vi løb inde i en hal med gulvtæppe på. Så vi skulle lige sætte farten efter det. Vores 2 agility løb, blev vi også disket i. Tja Aya havde en dum fører med sig, men kors hvor er det sjovt at løbe med hende. Så kom vi til spring klasse 3 og her løb vi fejlfri, og det endte med at vi blev nr. 3 og sørme om de to foran os ikke var champion så Aya fik sit første spring cert :-) :-)
Her ligger hun med certet og champange samt vores gave et håndklæde og godbidder. Var jeg måske stolt af min hund :-) Vores sidste spring klasse 3 løb blev hun desværre disket, hun rutsjede ind i en tunnel, selv om hun prøvede at undgå det :-( Men som Marianne siger så kan man kun blive glad af at løbe med Aya og jeg skal love for at jeg havde en god dag sammen med hende.
Viva havde godt af at være med inde i hallen, hun nød al den opmærksomhed som hun fik. Så alt i alt en rigtig god dag for groenendaelene og mig :-)







tirsdag den 22. februar 2011

Viva nye legetøj

I går holdt jeg fødselsdag for nogen gode venner. Og da nogen af dem blev ringet efter ganske sent, så havde de en lille gave med til Viva. Og det er sådan en gave man altid har med til nogen der får børn og man kan sige godt jeg ikke skal høre på den hele dagen. Viva syntes denne hammer var total sjov at lege med, så hun spændede rundt i stuen og værelset, brugte nok et kvarter på at vis os hvad hun havde fået. Hmmm den blev lagt væk til om natten. Men alligevel et herligt stykke legetøj og især når man får hvalpe, så tror jeg det vil blive et hit med at få hammeren til at sige lyd..... Viva elsker ihvertfald sådan noget der siger lyde....

lørdag den 19. februar 2011

Herlig dag i Sorø

Vi starter bagfra. Sådan ser en meget træt Viva ud, når hun har været med i Sorø hvor border collie klubben har afholdt rally/lydighed og udstilling i dag. Viva og jeg blev hentet af Jette med Leika. Også skulle der socialiseres.
Nå ja Viva/kommende hvalpe fik et nyt stykke legetøj som både siger piv, pivs og krads. skønt siger Viva.
Så til det, det hele handlede om nemlig rally. Kennel foula´s sheltie hanner havde fundet frem til stede og her ses 3 af dem, nemlig Trouble, Zippo og bagerst Dazzler. Zippo skulle op i ekspert klassen, Zippo gik så fint, men desværre så overså Marianne et skilt øv øv øv. Og det giver en bedømmelse IB "ikke bestået" I øvet klasse stillede Johanna op med Trouble og igen her en super kontakt, det så bare så godt ud, men desværre så overså Johanna også et skilt og atter en IB....... Så måtte den sidste nemlig Dazzler og Bent tage sig lidt sammen, hvilke de gjorde og Dazzler fik 86 point i begynder klassen og kan nu kalde sig rally begynder mester :-) Sejt Bent og Dazzler. Som Johanna sagde så var det en mand ting at kunne banen :-) Da Marianne og Johanna mente at det var fordi deres hunde kom fra mig :-) Ak ja det er altid sjovt at være til prøver :-)

I middags pausen gik Marianne med Zippo og Trouble, Jette med Leika og jeg med Viva en tur i Sorø. Vejret var fint og Viva fik lavet lidt by træning. Tusinde tak Marianne og Jette, det var rigtig hyggeligt.

Viva fik hilst på rigtig mange hunde, herunder er det sheltien Peiya, som Viva syntes var rigtig sød. Men Viva legede udenfor med border collien Foxon og Leika. Og inde i hallen mødte hun mange forskellige og søde hunde. Og heldigvis en masse rare mennesker, som syntes det er ok når en hvalp hopper op af dem.
I alt en rigtig god dag for Viva og mig, da vi kom hjem gik vi en tur alle 5 hunde, og lige på det tidspunkt var Viva ikke træt. Men jeg skal love for at nu sover hun. Og jeg er rigtig glad for at jeg trak en dag ud af kalenderen og kun brugte den på Viva.

tirsdag den 15. februar 2011

Viva og hul i munden

I nat på et tidspunkt faldt Viva ned af sengen, og hun har nok ramt Aya, jeg hørte et meget lille piv også hoppede hun op i sengen igen. Og vi sov alle videre. Om morgen lå vi lige 5 min og nussede og jeg mærkede hun var våd om munden. Vi stod op og de blev luftet, derefter tog jeg Viva hen til lyset for at se, og hun var helt vildt hævet på venstre side af hovedet :-( Og da jeg endelig fik løftet op i læben var der en stor flænge indvendig..... At ringe til chefen og sig at jeg nok måtte til dyrlæge.
Her er Viva og man kan til nøds se hendes hævelse.
Fik fat i dyrlægen og skulle komme med hende kl 0930. Han kiggede på hende og sagde hold da op et stort hul.... Viva fik et par sprøjter og nogle piller som hun skal have de næste par dage. Men han kunne ikke gøre noget ved flængen. Den er ca 3 cm lang og pæn dyb. Billede her er Viva set fra oven.
Det måske knap så pæne billede er det her, hvor man kan se hendes flænge, hun kan nu godt lege lidt med hendes legetøj, men i dag tog hun en pind udenfor og der sagde hun atter piv.

Sådan kan det gå, Viva er heldigvis ikke ked af at komme til dyrlæge, Niels er nu en flink fyr :-) Jeg selv gik til lægen om eftermiddagen og fik afvide at jeg har halsbetændelse, så det er det helt store pille orgie vi er igang med herhjemme.

søndag den 13. februar 2011

Viva og Dee

Det har været en god weekend i hundenes tegn. Fredag kom Marianne og Zippo for at hente mig og hundene. Vi skulle til Næstved. Viva skulle på bytur, og kun Zippo skulle med, resten måtte blive i bilen.
Viva fik set en masse, biler, mennesker, hunde, pæle, bænke, sten og cyklister. Og cyklisterne var godt nok nogen mærkelig nogen, så dem måtte vi standse op og se på op til mange gang. Det var en skøn tur. Zippo var en god støtte for Viva, ikke at hun havde brug for ham, men hun løb nu alligevel hen til ham for at sige se hvor god jeg er :-)

Lørdag havde jeg fået lov til at tage med på kursus i Kolding. Marianne havde dålig knæ, så jeg fik hendes plads. Aya og Viva var med, Marianne måtte nøjes med sheltierne.
Her er det Viva der leger med Claudia´s nye border collie Dee.
Selve kursuset var så godt, vi løb, løb løb og løb, og tog det hele forfra igen. Puha hvor vi alle lød meget forpustet :-)
Viva var rigtig sød, hun mødte Foxon, Aya, Jerry, Joker og selvfølgelig min Aya og Ticket. Viva fik snakket med alle deltagerne, og hvis de ikke lige kiggede på hende, tja så må man jo hoppe op :-) :-) I pauserne fik hun leget med Claudia nye hund Dee, det var sjovt, og de to var lige gamle, så de havde virkelig en fest. Skønt at kunne socialisere sin hund selv om man er på kursus med den anden hund :-)

tirsdag den 8. februar 2011

Chip og andre spændende og triste ting

Efter en hård dag, hvor alt var kaos på Roskilde station pga stormvejret, så gik jeg ned bag ved haven for at lege med hundene. Her er det Chip der for en gang skyld ser rigtig glad ud :-)
Så gik jeg hen til mine fælder og ups der var gevinst en rotte og denne gang var det ikke en mus, men en rotte. Jeg ringede til "rottemanden" men han har ferie i uge 6 skøøønt. så rotten ligger samme sted, så hvis der er andre så kan de se hvad der sker hvis de genere mig :-)

Det trist kom her til aften. Kim ringede til mig og fortalte at Dundee(schapendoes) var død, han var pludselig faldet om i haven og var død :-( Dundee var kun nogen dage fra at være blevet 7 år. Dundee og Aya var de allerbedste venner. Aldrig har jeg set det før med Aya, men når Kim kom med sine 2 schapendoes Dundee og Ramses. Så interesserede Ramses slet ikke Aya, hun havde nok i Dundee. Vi har gået til agility sammen, vi har gået ud i rally konkurrencer sammen, og kors hvor jeg kommer til at savne Dundee. Jeg tænker på dig Kim og hele din familie, som pludselig får et stort tomrum :-( Ærgelig vi bor så langt fra hinanden for jeg tror at Viva og din nye Timon ville kunne have fået samme forhold som de to bedste venner nemlig Aya og Dundee. Billede her under viser Kim med Dundee og jeg med Aya til rally DM 2009 :-)
Nede bag ved haven leger hundene på den ene eller anden måde. Chip var dog lidt for meget interesseret i Ronja hun er nemlig højløbsk, men med et lille Chip så gik han sin vej, dygtig hund:-)


mandag den 7. februar 2011

Aya 7 år

Active aya Of Dark Brightness, eller til daglig kaldt Aya bliver 7 år idag. Hold da op, tiden flyver jo afsted :-) Jeg gik idag og tænkte på hvad jeg havde opnået med hende og det er faktisk rigtig meget. Billederne her er da hun lige er kommet til Danmark.
Aya har bestået færdselsprøven FP hun har bestået begynder prøve b. BPB og hun har taget udholdenhedsprøven UHP. Desuden er Aya i klasse 3 i både agility og spring, og det i DKK og DcH. Billede her blev hun kredsmeste i belgier klubben kreds 1 i agility, jamen hvor er hun sød.
Hun elsker agility, og hun er blevet Danmarks mester for hold i belgier klubben 2 gange, og hver gang med Karina og Michael Thrane, og henholdsvis Yanne Enevoldsen og Hanne Kristensen. Hun er blevet årets hold i DKK 2010 sammen med vennerne Ticket, Athene og Kanero.
Aya er også Danmarksmester i rally ekspert klassen 2009, den første der opnåede den titel. Hun er også blevet Dansk rally Champion DKRLCH. Hun har altid syntes rally var sjovt da man må gå og snakke med hunden:-)


Desuden har Aya haft et kuld hvalpe, 5 stk blev det til, 2 bor her i Danmark, 2 i Tyskland og 1 i Frankrig. Aya er også legetante for sheltie hvalpene, som indimellem bliver opdrættet her, og tro mig hun kan kende sine "hvalpe" ude til konkurrencerne:-)
Aya er bare en lækker hund, jeg ville nødigt undvære hende.Hun er altid glad. Aya er begyndt at løbe lidt agilitykonkurrence med Marianne, og skal det de næste par måneder. Aya og Marianne elsker at løbe sammen. Og man kan se de har det sjovt:-)
Mange er bange for Aya, ved dog ikke hvorfor, da hun ikke kan finde på at gøre noget hverken over for mennesker eller hunde.
Håber jeg får endnu 7 år mere med hende.



lørdag den 5. februar 2011

Hundeleg

Det er herligt at se hundene lege, og jeg skal love for sheltierne har fået en god lege ven :-) Her er det Viva og Chip der leger. Godt man ikke har fingrene imellem der :-)Efter sådan en tur, siger Viva godnat, og sover rigtig godt :)Mens chip siger, hvad skal vi nu lave ????
Nå så de andre ikke gider lege med Viva, så finder hun bare sit legettøj, og her er det skildpadden som hun fik af Jette. Den er rigtig god :-)
Billede her under er Viva efter sidste weekend, hun sove hele aften :-)
Jeg optog lidt leg. Først er det Viva der har fundet anden der siger lyde, og tro mig, den bliver lagt væk indimellem. dernest er det Viva og Woogi og til sidst Viva og Chip der leger.

tirsdag den 1. februar 2011

Agility stævne i Vejle

Så er vi klar til året første agility stævne. Vi er pakket så meget ind, at vi havde svært ved at gå. Her står Bent og jeg med 6 hunde.
Nå men fredag eftermiddag, kom Marianne og hentede hundene og mig. Vi skulle til Middelfart, hvor vi skulle bo hos Solveig/Torben/Sille og Alina.
Chip var taget ud til Johanna og Ronja skulle passes hos Andreas. Og resten af hundene skulle med. Det var dejligt at vi kunne få lov til at sove hos Solveig og Torben, og det var skønt at se Alina igen.
Lørdag morgen kørte vi til Sanne hundecenter i Hedensted og her var det de store hunde der skulle løbe agility konkurrence. Så det var kun Bent og mig der skulle løbe den dag. Så Marianne var sat til at passe Viva og lufte hunde og hente hunde for Bent og mig, tusinde tak Marianne.
Her er det Viva der hygger ved Marianne
Jeg ved de begge nyder det :-)

Så skulle der lige spises, jeg havde hendes hvalpemad med, men også noget A38 og det var et hit, hun havde A38 i hele hovedet
Pludselig faldt hun om at træthed. Vi havde også snakket om at det var utrolig så aktiv hun var, men bum og hun sov. I alt har hun haft en super god weekend, hvor hun fik hilst på mange hunde og rigtig mange søde mennesker. Hun fik leget med Quisa, hvilke jeg var rigtig glad for. Skøn oplevelse for lille Viva.
Nå men til det, det hele drejer sig om, nemlig agility. Aya startede i ag 3 og pludselig kunne min hund ikke hjulet, hun hoppede imellem hjul og rammen, mærkelig hund, det samme gjorde hun i ag åben. Så måtte jeg lige tage en snak med min store hund. Og det hjalp, vores spring åben, var meget bedre, dog med en nedrivning, og et enkelt lille øv, vores tid var super, men vi endte langt nede i rækkefølgen. så lånte jeg Aya til Marianne i spring klasse 3. De havde et super godt løb, dog var Marianne et split sekundt i tvivl om hvor hun skulle hen, og det kostede en disk, men hold da helt op hvor løb de flot, og hurtigt.:-)
Lige et sommer billede af Aya og slalom.
Så var der Woogi:-) Hun skulle løbe om søndagen, og hold da op hun var tændt. Her lige et billede af Woogi hvor hun vælter ud af posen, og hun havde næsten samme episode i Vejle, der var ingen banebygger nede omkring posen, så den var krøllet da Woogi skulle igennem den og det kostede os første pladsen øv øv øv
Her er Woogi spring klasse 2 løbet, hun bliver nr. 2 fejlfri og dermed hendes første pind.
Så løb vi spring åben. En rigtig løbebane, den var rigtig sjov at løbe, dog havde Woogi en enkelt nedrivning. Og hvis man høre efter så er det Marianne der råber i baggrunden, så løb dog :-)
Agility åben, havde for Woogi en svær slalom indgang og et svært spring bagefter, og hun blev da også disket da jeg trak for tidlig afsted øv, da hun havde et godt løb
Agility klasse 2. Blev hun også disket i, hun fik 3 væringer, hun var ikke altid lige der hvor jeg troede hun var. Men hun var rigtig sød at løbe med
Det var et rigtig hyggeligt stævne, og det var dejligt at se alle hundefører igen. Dog må man sige at hjælperne var bedre om lørdagen, end de var om søndagen, det er lidt synd for klubben, som prøver at gøre det bedste som mulig, men det er ikke godt nok at feks posen ikke bliver rettet hos de små hunde, der var endda flere der havde været henne og sige det. Jeg ved at et par hundefører stod og rettede den ud, men det er jo egentlig ikke vores opgave at gøre det.
Ellers en dejlig start på stævne året, og der skal lige siges at både Zippo og Dazzler havde nogen gode løb, det var Dazzler´s debut og Dazzler og Bent gjorde det så godt.