Nå men jeg må heller offentliggøre det her for jer nysgerrige mennesker :-) Men Uha er blevet parret med Mason.
Uha er over halvejs henne, og jeg skulle jo lige være sikker på at der var noget i hende inden jeg ville skrive/sige noget.
Her er den stolte far Rosmoor Promised Land (Mason)
Mason er Champion i USA han er hd fri, genetisk fri for øjensygdomme, og han er total lækker. Han har en super stamtavle. Johanna og jeg var oppe i Sverige hvor han bor og besøge ham i december sidste år, og jeg faldt for ham, han er sød, kærlig og lækker, han syntes Uha var rigtig sød.Så jeg var ikke et sekund i tvivl om at det skulle være ham, der skulle være Uha første kæreste.
Han laver ikke noget, og dog, han går lidt rally og han elsker at gå ture i skoven :-) Han bor sammen med en anden sheltie han og en tervueren han.
Så gik ventetiden, på at Uha skulle komme i løbetid. Jeg spurgte pænt ejeren Mona af, om jeg måtte låne ham her hjem til DK, så han kunne gå sammen med Uha og jeg kunne lære ham bedre at kende. Og Mona sagde ja det måtte jeg gerne. Så i Maj kørte jeg til Sverige og hentede Mason hjem.
Det er noget af det bedste jeg har gjort, da det var så dejligt at lære ham rigtig at kende, istedet for at vi som tæve ejere, enten aflevere tæven til parring eller kun lige komme de dage de skal parres. Her lærte jeg Mason at kende, Han faldt ret hurtig ind i min flok, han elskede selvfølgelig tæverne, men uden at være nærgående, han var med mig i byen og han tog alt i stiv arm, og han elskede at løbe rundt i haven efter groenendael tæverne, og han hyggede sig gevaldigt.
Han var helt klart den hund som jeg gerne ville have.
Endelig kom Uha i løbetid og blev parret, Mason kom hjem til Sverige igen, og jeg savner ham, og hans sjove påfund.
Nu gik tiden bare med om Uha var med hvalpe eller ej, syntes allerede efter en uge at hun var blevet mere kælen, og hang meget på mig, men jeg kunne jo se syner.
Nu er jeg slet ikke i tvivl, hun har taget på, jeg har kunne mærke buler i maven på hende, og hun har haft de første spisevægringer, og Uha elsker mad.
Og til alle de nysgerrige, nej jeg scanner ikke og nej jeg røgten fotografere ikke, der er det, der er i hende, jeg kan ikke lave det om og der kan gå meget galt endnu, så det gider jeg ikke spilde mine penge på, og udsætte hende for ydereliger stress.
Men spændende det er det. Jeg glæder mig allerede, det er næsten 3 år siden jeg har haft det sidste kuld hvalpe, og når man åbner nettet vælter det ud i hovedet med hvalpe. Så nu er det endelig min tur.
Mason er ikke nogen agility hund, Uha er først lige startet, hun har været til 4 stævner. Og jeg laver ikke agility hunde, det er noget ejerne selv laver. Jeg giver dem en hund, et stykke materiale, som de så skal forme deres nye familie medlem til det de vil bruge den til. Selvfølgelig glæder jeg mig helt vildt til at se hvad de små hvalpe bliver til når de bliver store, men jeg lægger ikke noget pres på. Håber bare hundene får et super hjem, hvor de er elsket som den de nu engang er :-) :-)
Og det ved jeg allerede med dem som er skrevet op til en hvalp efter Uha/Mason at de får et fantastisk liv.
Til sidst en kæmpe stor tak til Mona og Maria for at jeg har måtte låne Mason. Og jeg ved at Maria har savnet ham en hel del.
Et link til
kennel Nightrunners som ejer Mason
Og man kan også se mere om stamtavle, hundenes sundhed osv inde på min egen hjemmeside.
kennel Foula