Så kom dagene hvor vi skulle til Maxi Zoo cup i Viby DKK. Et stort stævne der løber over 3 dage. Torsdag, fredag og lørdag.
Torsdag løb vi 2 gange klasseløb. Begge hunde løb rigtig godt, og som sidste løb var et hold løb, hvor vi var 3 på hver hold. Jeg havde et hold til både Aya og Woogi. Aya hold bestod af Christina og Oscar samt Mette og Thilde. Woogi hold bestod af bror Dweet og Susanne samt halvsøster Primadonna og Natasha. Heldigvis fik jeg lov til at løbe den samme bane med begge hunde. Og da de også som hold skulle løbe lige efter hinanden, så var der ikke tid til at få vejret :-( Men enden på løbene var at Aya hold lå som nr. 2 og Woogi hold som nr. 1 SEJT :-)
Fredag skulle vil så løbe klasseløb og åbneklasser. Woogi rykkede op i spring klasse 3 :-) Atter som det sidste skulle vi løbe holdløb, mine hold skulle løbe som de sidste :-) Aya havde en fest hun kunne ikke rigtig finde ud af det med at springene kun var 30 cm høje, så ingen senior til hende endnu :-) Men Woogi hold løb r... ud af bukserne, kontrolleret og ingen fejl, dermed vandt vi MAXI ZOO CUP 2012 :-)
Hvor var det sejt, ud over en kæmpe vandre pokal fik vi hver 15 kg foder, medalje og et gavekort til maxi Zoo på 1500 kr :-) YEAHA
Kæmpe stort tak til Susanne og Natasha som ville have mig med på hold :-)
Alle resultater kan jeg ikke sådan lige huske andet end at det gik rigtig godt for mine hunde. Og ikke kun for mine egne men også for mit afkom. Ozzy fik en pind og Dazzler fik certer, Breezy, Dweet og Zippo vandt en del, så det var en rigtig skøn tur.
Her er et billede af Far Carson, mor Woogi, Sønnerne Chinook og Ozzy.
Junior var med alle dage, og hold da op han er en lille chip :-)
Smukke Ozzy
Nå ja jeg havde bestilt værelse og havde bestilt et dobbeltværelse, havde sagt til Susanne at hvis hun havde lyst så havde jeg en seng til hende. Og det fik hun også. Her er vores værelse, her skulle vi sove 2 mand og 7 hunde :-) Man kan godt kalde det lidt klemt, vi sov tilgængel tørt og meget varmt. Susanne sov hos mig de første to nætter, sidste nat var vi selv hundene og jeg.
Fredag efter dagens løb gik vi en tur ude hvor vi boede, dejligt at de kunne løbe løs alle hunde.
Især Viva var glad for at være kommet ud af bur og telt.
En lidt brugt Viva som har lånt den ene seng.
En meget træt Aya faldt om på gulvet :-)
Og Woogi tog lige min fodende i sengen, og jeg så ikke mere til hende resten af natten.
Selv Carson fandt et hjørne hvor han kunne ligge og sove.
Tja og der mangler da lige en hund. Men hun var blevet smidt af over hos Solveig og Torben, samt Alina på fyn. Ronja er ikke vild med at være med mere, så da Solveig gerne ville passe Ronja så fik hun lige lov til at være på ferie hos sin datter Alina. Tak Solveig og Torben.
Nonno er på ferie ude hos Johanna´s mor så ham er der også nogen der passer godt på :-) Tak