søndag den 29. maj 2016

Sheltie udstilling i Sorø

Jeg havde valgt at melde Zoomi til special udstilling i Sorø den 28 maj. Og da jeg sagde det til Marianne, så spurgte hun om jeg ville tage Fanta med også. Da det er sidste chance for at hundene er i forskellige klasser, sagde jeg ja. 
Zoomi har været på udstilling før og fået very good, så jeg kunne godt tænke mig at den blev skiftet ud med en bedre præmering. Men jeg ved godt at det er svært at hamle mod, når han er meget amerikansk. 
Dommeren var Morten Matthes og ingen vidste hvordan han dømte, Men efter at have haft 2 hunde inde, syntes jeg at han er en fantastisk dommer, som går meget stille og rolig til hundene :-)
Zoomi kom ind og hans bedømmelse var sådan

20 måneder, ganske kraftig han, i største størrelse, velproportioneret hoved,
saksebid, velplacerede øjne, lidt tunge ører, god hals, ryg og lænd,
veludviklet i brystet, velkroppet, velvinklet fremme, en anelse overvinklet
bag, benstammer må ikke være kraftigere end her, korrekt pels af god tekstur,
dejligt temperament, flot fremvist, bevæger sig ganske parallelt, dog en
anelse snævert bag, halen må ikke være højere,

Og om ikke den skønne fyr fik Excellent :-) Og blev nr 2 han i hans klasse. Seje Zoomi :-)


Så var det Fantas tur, og om ikke han også fik excellent, og endda med CK, så vi skulle ind mod alle de hanner der også havde fået CK. Der var 6 hanner i alt, og en var fra Zoomi klasse og der var Fanta fra hans klasse og resten var champion. 
Fanta går/løber som en drøm, han skal løbes ligeså hurtig som når jeg løber med beligerne, hold da op, og vi fik godt nok også lov til at løbe mange gange. 
Og om ikke den lille blå fyr gik hen og blev nr 2 af alle hanner, og fik dermed sit først CERT. Stort tillykke til Marianne.
Måtte også skynde mig ud af ringen, fat i telefonen, og ringede til Marianne og fortalte det, hun blev godt nok stolt :-) 

Nå men hjemme igen, faldt roen over de hunde der havde været med, altså Zoomi, Fanta og Zimba. 
Zimba er den zobel hund på billede, Zimba tilhøre Suzi som skal have en af Uha hvalpe, Hun var på besøg hele weekenden, For at se Carson og Uha og for at hygge med alle hunde. Skønt at man bare kan tage en fremmed hund ind i flokken, Nu var her hunde fra 3 flokke og de 4 ud af 6 hunde var hanner. 
Tak for besøget Suzi, glæder mig allerede til næste gang. 
Fra venstre Carson, Zimba, Zoomi, Fanta, Livi og Uha. 

Der skulle lige tages et par billeder af hundene
Zoomi


Carson

Carson og Uha

Og Livi 

mandag den 23. maj 2016

Agility stævne Nykøbing Rørvig,

Så drog vi atter til agility konkurrence, en hel weekend oppe hos DcH Nykøbing Rørvig, da det er min klub, så var jeg også hjælper der oppe, Nykøbing Rørvig er et super hyggeligt stævne, god atmosfære, gode hjælper og glade mennesker. 
Zoomi løb 4 løb hver dag, og han fik hverken DM pinde eller opryknings pinde, men han havde det sjovt, og jeg havde det sjovt. 
Og ja vi løb ikke altid samme bane, men vi kom rundt, glade begge to. Nogen gange lavede han noget, hvor man tænker hvor kom det så lige fra, og andre gange sagde han, det her kan jeg da sagtens .-) 
Elsker som sagt at løbe med ham. 
Billederne er taget af Tina Hindsgaul. Tusinde tak Tina, super gode billeder af en glad lille fyr. 





Der skal vel altid være lidt brokkeri når man løber agility, banerne er for svære, indgangen er ikke ok, vinklerne er ikke i orden, og dommerne dømmer, så det ikke altid passer ind til hvad man selv gerne vil have dømt. Men hold nu op, hvis man ikke vil løbe banerne fordi de er for svære, så lad vær, er vinklerne  ikke ok, så lad vær med at løbe, det er da en selv der bestemmer det. 
Kan man ikke lide dommeren eller hans/hendes baner, så bliv hjemme. Bliver man sur på sin hund, fordi den fejler, så find en anden sport der ikke indebære en hund..
Husk uden dommer og hjælpere ingen konkurrencer. Så enkelt er det, og på et tidspunkt for de vel nok af al den brok, der altid er der. Og så kan man jo se hvor man så vil løbe konkurrence henne :-)
Kom videre, vær glad, nyd at løbe med jeres hunde,glæd jer over at I har dem, sommetider kan det gå stærkt så er de her måske ikke mere. 

Nok om mine små sure opstød, Nu til noget positivt :-)
For et stykke tid siden, så jeg et opslag på DKK facebook gruppe, hvor der blev søgt drægtige tæver, eller tæver der var i løbetid, så en flok dyrlæger, kunne lære at bruge scanningsudstyr og lære at scanne tæver. Og det passede lige med at Uha skulle scannes. Jeg havde nemlig denne gang valgt at hun skulle scannes, så jeg ikke stod med en ikke drægtig tæve, der bare havde gået at hygget sige i 9 uger. 

Så Bent og jeg kørte til Køge i dag. 

Og jeg blev instrueret i hvordan jeg skulle forholde mig, og at jeg ikke måtte sige hvornår hun var parret, eller om hvornår jeg regnede med hun skulle have hvalpe, hvis hun altså var gravid. 
Vi kom ind, og Uha skulle op på et bord. der stod 3 dyrlæger og hende der underviste, og i rummet var yderligere 2 andre hunde. 
Uha blev lagt ned, og med det samme de satte scanneren på hende, poppede en lille hvalp op med et hjerte der slog. Åhhhhhhh blev jeg glad :-)


Nå så gik de igang med at tælle, og talte og talte, og ja måtte nok sluge det lidt, men lad os måske håbe at de har talt et par af dem, 2 gange :-)

Uha blev scannet af 3 forskellige dyrlæger, og hun lå så stille og ja faktisk sov under scanningen, Mega stresset Uha eller not :-) 
De skulle også måle de små hvalpe, og til sidst skulle de sætte en dato på hvornår Uha ville føde, meget spændende da jeg ikke havde sagt noget. Og utrolig som det lyder sagde den ene dyrlæge den dag, jeg selv har sagt hun vil føde på, og de to andre sagde dagen før. Så nu må vi vente og se hvad der sker. 
Enormt spændende og jeg er kun glad for at jeg kan være med til at hjælpe dyrlæger med at blive bedre til diverse ting. Det er ikke sidste gang jeg siger ja til at hjælpe, hvis jeg altså har en hund der kan bruges. 

Tusinde tak til Bent for at tage til scanning med mig, det betyder meget at have en god ven med, som støtter op omkring en :-) :-) 

lørdag den 14. maj 2016

Zoomi til rally prøve i Nr. Broby agility forening.

Hvad laver man på en friweekend, den bruger man selvfølgelig til en tur på fyn, hvor man selvfølgelig stiller op til en rally prøve med Zoomi. :-)

Zoomi har ikke trænet så meget rally, så jeg vidste ikke helt hvordan han ville gå, og slet ikke uden snor. Men igen må jeg tage hatten af for den lille fyr, Han er i den grad ligeglad med telte,  mennesker og andre hunde, der er rundt om ringen. Han er fuldstændig ligeglad med om der står en dommer inde på banen, han ser kun mig :-)
Vi var kørt til Nr Broby agility forening, som er mester i at holde rally stævner,Søde hjælper og Iben som er tovholder i klubben, laver et kæmpe arbejde, :-)
 Kommer gerne igen.
Nå men Zoomi skulle op i øvet klasse 2 gange, en gang hos Anita og en gang hos Conny. 

Spændende og med en smugle sommerfugle i maven, gik vi ind til første bane hos Anita. 
Pludselig have Zoomi glemt/ikke lært bakke øvelsen, (hahaha) han er normal en ørn til den :-) Men nej vi måtte lige lave om, Nå ja så havde Zoomi også mig med, og da jeg også lavede en fejl, så var vi vist lige gode om at få 89 point ud af 100 mulige, og dermed vores første pind til næste klasse. 


Næste bane skulle vi så op ved Conny, og ja sommerfuglene vendte tilbage. Men Zoomi viste sig atter som en stjerne, han gik så fint, Vi har endda indført en ny øvelse, som Zoomi også mestre fuld ud. og den hedder. 1 skridt sit, 2 skridt sit, 3 skridt twist :-) :-) Han lavede den så flot, eller, nåååå nej han skulle jo have lavet en sit og ikke twist, så om igen. Så blev den rigtig ifølge hvad der stod på skiltene. 
Vi fortsatte rundt, det gik så flot, han havde endda nået at lære bakke øvelsen igen, dygtig fyr. men så skete det igen, vi skulle lave en synkron vending, og her mente han at han lige skulle rundt om skiltet, nej nej nej Zoomi det er ikke agility hvor vi løber rundt om noget, det er rally og alt foregår foran skiltene, om igen, men denne gang var Zoomi ihærdig, og han mente han havde ret første gang, så han lavede det sammen, og tja så var løbet kørt. Men Zoomi vidste det ikke, han havde en fest :-)
Zoomi endte på 79 point, og jeg har stadigvæk den bedste Zoomi med hjem.


Zoomi fik lov til at låne dankortet, og gik på indkøb i en bod, Zoomi købte et par lækre bolde, noget legetøj til hans forhåbentlig små søskende, og så en masse guffer, måske deler han med de andre her hjemme :-)

Jeg knus elsker den lille blå fyr, han er bare så sej, og ja jeg fik ikke 100 point, men jeg fik en ny oplevelse nye erfaring med ham,  og jeg fik tilkendegivelser fra flere, at kunne man  belønne det glade hunde arbejde, og den glæde vi begge udviser :-) Så ville vi få maks point :-)

Her ligger han ude i sin elskede solvogn og hygger med et stykke legetøj. 

søndag den 8. maj 2016

Skøn hjemme weekend.

Efter et par weekender i konkurrence i jylland, Havde jeg en dejlig fri weekend her hjemme. Både hunde, katte og jeg nyder, at kunne sove længe, ikke stresse rundt, tage tingene i den rækkefølge jeg syntes er bedst. Får lavet en del, og alligevel tid til klap og nus. 
Og selvfølgelig en dejlig tur i den skønne skov, Hold da op hvor jeg nyder at gå i skoven, høre fuglene synge, se hundene snuse og læse avisen, og især Livi der ved præcis hvor alle dyr er i skoven :-)



Og når vi så atter kommer hjem, så fik hundene og katte noget lørdags slik i form af rå kødben, åhhhhhh de elsker det. 
Her er det Joy og Peter der syntes det er noget mærkeligt noget. 


Livi elsker sine kødben

Carson passer på sit. 

Stående taffel :-)

Og ingen tør tage Uha ben :-) 
Alle hunde er blevet børstet og klippet, selv kattene har fået den store tur :-)
Så elsker jeg også når der tikker sms eller telefon opkald ind fra mine hvalpekøbere, der fortæller grinende om hvordan hundene har løbet rundt med hovedet under forbenene, eller når man ringer med næsten tåre i øjene og fortæller hvor glad man er for sin hund. Åhhhhh tusinde tak alle sammen :-) .-)
Et stort tillykke skal lige lyde til Marianne med Zippo og Susanne med Dweet der i år vandt maxi zoo cup sammen med Bent og Blitz. Kæmpe stort tillykke her fra, I er bare så seje alle sammen. 


mandag den 2. maj 2016

Løgumkloster DcH.

Marianne og jeg tog atter på tur i det jyske, dog denne gang mod syd, nærmere sagt Løgumkloster. Igen skulle vi løbe konkurrence lørdag og søndag. Og igen havde vi 5 hunde med, og resten blev denne gang passet af Andreas, tusinde tak Andreas, du skal nok få din store is :-)
Zoomi havde igen 4 løb både lørdag og søndag, Lørdagens baner var temmelig svære, lidt synd for de nye fører med deres unge hunde, det har ikke været sjovt at starte konkurrence op den dag. Håber at de vil prøve igen. Men vi andre "gamle" rotter med nye hunde, kan for det meste kludre os igennem. Og det gjorde jeg med Zoomi, dog så meget at han fik en 2 plads i agility klasse 1 fejlfri :-) De andre løb gik nu også godt, jeg ser altid det positive i hans løb, og tja vi kom måske ikke igennem alle løb men vi havde det sjovt, og jeg elsker simpelhen den lille fyr. 
Det bedste af alt, han er glad, upåvirket og elsker at løbe med mig. 

En stolt Zoomi. 

Løgumkloster kan det med at holde stævne, alt klappede,sådan syntes vi deltager ihvertfald, jeg tager hatten af for dem. De gør et stort stykke arbejde, kommer gerne tilbage igen. Dejlige søde hjælper, som står der 2 dage for at hjælpe vi andre der gerne vil deltage med vores hunde, Håber at deltagerne sætter pris på hjælperne, jeg gør ihvertfald, et kæmpe stort tak skal lyde fra mig. I gør et stort stykke arbejde. :-) Uden jer ingen stævne :-)

Søndag løb Zoomi ok, han begyndte at være træt, kan godt forstå ham, da han har været afsted i 2 weekender, og hans hundemor har været løbsk, for ikke at sige høj løbsk, og alt det har han skulle forholde sig til. Sej lille Zoomi. Han lavede nogen sjove fejl om søndagen, men vi kom altid positiv rundt og i mål. Han skal nok lære det engang. 

Som sædvanlig var der flere Foula hunde til start, Og det er altid en fornøjelse at se. Og selvfølgelig skal vi have taget billeder. 
Her er det mor Uha med to af hendes sønner, Tweety og Zoomi. 

Et fint billede af Uha og Tweety. 

Og så til det store billede, fra venstre Junior, Dream, Zippo, Zoomi, Uha, Ozzy og Tweety. 
6 hanner, fra 3 af mine avlstæver, samt en løbsk tæve, hold nu op hvor er de hanner dygtige :-)

Hov der forsvandt lige 2 stk. :-)

Samling på flokken :-)

Også lige det bedste Zoomi første agility billeder, Tak til Jan Kölner for at have taget disse sjove billeder,

Min lille hoppe trold. 

Dygtige fyr. 
Og så til noget helt andet,
Jeg har valgt at parre Uha med Carson. 
Det er helt Johanna og min beslutning, Så lad vær med at gå rundt i krogene og snakke om det, Især når man ikke ved hvorfor, Lad vær med at spørge andre ud om det, det kan jo være de ikke ved noget, eller vil sige noget. Hvis I vil vide noget så kontakt Johanna eller mig, Jeg er ihvertfald træt af at mine venner skal ringe og sige at de nu er blevet udspurgt. 
Det er rene facts at Carson  har parret Uha, og det bliver der ikke lavet om på.
Men prøv at vær glad på mine vegne at det lykkes, og at krydse fingre for at der kommer et lækkert kuld hvalpe om 2 måneder.