søndag den 21. august 2016

Mystery 8 uger, og velkommen til Izmoo

Så blev Rikadon Toven Bi All Means og Fæhundens Uha Uha 6 små lækre hvalpe 8 uger. 
Der er sket meget for dem i de sidste par uger, de har været meget med ude at køre, været i Maxi-zoo, været ude ved Marianne og se heste, de har været med i Næstved DcH til agility konkurrence, og de har været en tur over vandet, for at komme med til agility konkurrence i Kolding DcH. Det var en af de helt store oplevelser, da jeg skulle løbe agility med Zoomi, men hold nu op hvor var der mange der hjalp med at passe de små :-) Tusinde tak alle sammen. Uden jer havde jeg nok haft et stort problem. 
Marianne og jeg havde fået lov til at sove i klubhuset, tusinde tak Jørn og Ulla Elsberg, det var så dejligt at vi kunne finde ud af det, og i øvrigt skal lige siges at I har afholdt et super stævne, det hele kørte på skinner :-)
Hvalpene fik mødt mange børn, hunde, andre hvalpe og en masse mennesker, de lærte alle agility lyde (hundegøen, vipper der larmer når den rører jorden, tunnel når hundene løber i den,) og intet rørte dem :-) Seje små hvalpe. 
Hjemme igen, var de om mandagen til dyrlæge hvor alle blev erklæret sund og rask og øjenlyst frie, super kuld. :-) :-) Samtidig med fik de leget med Julie lille Dea som er barnebarn til mine hvalpes far :-) Dejligt at se at de kunne lade sig gøre. Tak Julie :-)
Hvalpene blev om mandagen fordelt ud til deres respektive ejer. Og jeg har i sammenarbejde med Johanna valgt hvem der skulle hvor hen. Og efter dyrlægebesøget ringede jeg rundt til alle, jeg var sikker på at alle blev mega glade, nu kunne de sætte kaldenavn og hvalp på hinanden :-)
Og valget blev således

Foula´s Mystery Of The Dark
Izmoo
Ejer: Pia Skøtt Hansen kennel Foula


Foula´s That´s A Mystery
Betty
Ejer: Sofia Wiklund Sverige


Foula´s Little Mystery
Madu
Ejer: Mette Askær

Foula´s Mystery Of Life
Karlo
Ejer: Leila Jungersen

Foula´s Mystery Picture Perfect
Trille
Ejer: Kirsten Hansen

Foula´s Mystery In The Night
Sonya
Ejer: Henrik Bøgelund
Tillykke til alle nye ejer, og velkommen i kennel Foula familien. Glæder mig til at følge jer alle sammen rundt om i Danmark. :-) 

Jeg valgte selv at beholde tæve nr 1 som også kom til at hedde Foula´s Mystery Of The Dark, kalde navn, syntes jeg var svært at finde, men Sanne Dræby niece sagde noget som jeg hele tiden holdt lidt fast i. Og da jeg så fik valgt så tænkte jeg lidt på skæbnen, Zoomi var først født, Tæve 1 er selvfølgelig først født, og navnet blev så Izmoo, Zoomi bogstaver bare byttet lidt rundt. 
Så fremover vil Izmoo blive en stor del af mit og mine hundes liv. Jeg glæder mig sådan til at lære hende at kende. 
Her er hun sammen med sin far. 


Betty bliver her også lidt længere, da Betty er så uheldig at nogen har lavet en tåbelig regel, med at man ikke kan eksportere hvalpe til Sverige før de er rabis vaccinernet, Og derefter skal der gå 21 dage. Så Betty og Izmoo kommer til at lave en masse ballade her hos mig :-) 
Jeg er sikker på at Sofia tæller dage til at hun må hente denne lille Uha klon :-)

Fælles billede :-)
fra venstre Karlo, Sonya, Trille, Izmoo, Madu og Betty


Endnu et fælles billede

mandag den 8. august 2016

Mystery 6 uger

Så er de små blevet 6 uger, har slet ikke tid til at opdatere, har mere travlt med at nyde de små :-)
Det går super godt med dem, de er overhovedet ikke bange for noget, de fræser afsted med 110 i timen. :-)
Tæve 2

Tæve 2

Han 1

Han 2

Tæve 3

Tæve 4

Vi har også nået meget, vi har været ude med Mairanne Qwist og se heste :-) De var super seje de små hvalpe

Vi har været i Maxi Zoo, også det tog de meget rolig. 

Og i denne weekend har de været med til agility konkurrence i Næstved, De tog det hele i stiv arm. Hold nu op nogen seje hundehvalpe jeg har :-)

Og en mega træt lille tæve 1, som bruger en vandflaske som hovedpude. 
Tusinde tak Maiken, Leila og alle andre der har været med til at give hvalpene et par gode uger