Woogi

Tja ved slet ikke hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal slutte, 

Men jeg har har ikke kunne skrive noget før nu, og det er stadigvæk helt vildt svært, sidder atter med tåre i øjnene. Men Woogi er her ikke mere. 

 Billedet her er fra da hun og hendes søskende var ved stranden da de var babyer. 

Woogi var ellers kommet sig fint over sin strålebehandling, og hun havde det så godt. Hun legede og hyggede sig, og hun var endda med til en agility konkurrence i Højme i april hvor hun fik en placering som nr. 7 og en disk, og hun havde ikke løbet agility 1 helt år, hun var en sej hund. 

https://www.youtube.com/watch?v=DFL_TYQiWYU

Hun var mit et og alt, og hun var den helt perfekte hund.

Jeg planlage hende, tog imod hende da Ronja fødte, jeg valgte hende ud, jeg trænede hende op til det hun var, hun fik 1 spring cert, 1 agility cert, 1 udstilling cert, hun har bestået færdselsprøven ( FP) hun var rally begynder mester og øvet mester. 

Samt hun havde taget unghunde mentalt testen. 

Hun var en god hund hun var tændt når hun skulle være det, men slappede også af når hun skulle det.

Smukke Woogi. 

Hun fik 3 dejlige kuld 2 sammen med Carson og 1 sammen med Chip. det blev til ialt 5 tæver og 8 hanner. Hun har 14 børnebørn i henholdsvis Finland og Sverige.

Tak til Ann for dette billede af Woogi og hendes mor og far. 

Det hele kom meget hurtigt, hun var som sagt frisk og glad, pludselig en lørdag morgen ville hun ikke spise sin morgenmad, også vidste jeg der var noget galt, jeg kiggede hende i munden og det var total blusset op, helt vildt endda. Om mandagen snakkede jeg med min søde dyrlæge Betina inde på landbohøjskolen og hun var så ked af det, og måtte sige det svære ord til mig, om at der ikke var noget at gøre, Og at jeg selv skulle tage beslutningen om hvornår det var slut med Woogi, Jeg var over på fyn og arbejde havde alle hundene med, jeg boede hos Mona, og det var jeg rigtig glad for, for Mona har været en stor støtte i den enorme svære tid jeg skulle igennem der. Mandag aften gik vi en lang og stille tur med hundene, Woogi var glad og der var ikke noget. Tirsdag morgen måtte jeg sige til Mona at hun skulle ringe og bestille tid til Woogi. Hun ville ikke ligge i sengen og hun ville ikke snakke. Nu skulle hun ikke mere. Pyyyy det var en lang dag på arbejde. Heldigvis har Mona en enorm sød dyrlæge, som tog imod mig og Mona, begge stor tudene, vi fik den tid vi havde brug for, og det hele foregik stille og rolig. Da Woogi var sovet ind, kiggede vi i munden på Woogi og det så helt vildt ud, så beslutningen var den rigtige også selv om den var svær. 

Jeg er så uendelig glad for at Mona var der, og de venner jeg snakkede med, som også 100 procent har støttet mig. de ved hvem jeg snakker om og de er guld vær :-)

Jeg har ALDRIG fortrudt, og jeg er ligeglad med hvad andre siger, Jeg gav Woogi næsten 1 år mere, og hun var glad hele vejen igennem. Jeg kunne have valgt at få fjerne overmunde fra begge hjørnetænder og ud, også "kunne" hun måske have levet, men så havde det ikke være den Woogi jeg kendte og der kunne selvfølgelig være kommet komplikationer til. Så det takkede jeg nej til. Og det er jeg også stadigvæk glad for jeg gjorde.  

Så på Uha 2 års fødselsdag den 20 maj 2014 fik Woogi fred, hun vil altid være savnet. både af mig og alle mine hvalpekøber der fik en dejlig hund fra hende. Woogi blev 6 år og 11 mdr. En al for tidlig alder, men med kræft kan man aldrig sige hvordan det går. 

Woogi er savnet her hjemme i flokken, og hun vil være helt vildt savnet af mig. Jeg vil aldrig få en så dejlig hund som hende. 

Joy 1 år gammel

I dag er denne dejlige Maine Coon 1 år gammel. Hold da op tiden flyver, han var jo en lille bitte missekat der kom ind i hjemmet, til en flok glubske hunde :-)

Nej tror Joy og hundene fungere rigtig godt sammen, han har ihvertfald savnet dem de to gange jeg har været væk fra ham i nogen dage. 

Han er så sjov, han kommer når jeg kalder, han spiser samtidig med hundene, og han leger rigtig meget med både Livi og Uha. 

Han skal også ligge i sengen om natten, og han hopper bare over alle og op på mig, tja med små 7 kg så er det da heller ikke så meget. 

Fik lavet indhegning til ham, åhhhhh det nyder han i fulde drag, han elsker at ligge og kigge på fuglene, og ellers bare dase. 

Han er ikke helt tilfreds når jeg børster ham, men med den pels er det jo nødvendigt indimellem. 

Men ellers elsker han at ligge ved mig og spinne :-)

Kan man andet end at elske sådan en dejlig fyr :-)

Tak til Rebekka som gav mig lov til at tage ham her med hjem, og ikke den jeg var kommet og kigge på :-)

Carson 7 år

I dag bliver Carson 7 år, han erbare en sød fyr:-) Han elsker at hygge ude i haven, og lave ingenting :-) 

Dog hader han at blive fotograferet, hver gang jeg kommer med kameraet så ligner han en der er ved at dø.

Men ellers når han ikke opdager det, ligner han en ganske alm hund, her går han rundt og søger godbidder sammen med Aya. 

Men løbe det kan han også, her kommer han nede fra den anden ende af haven 

Carson er ikke en agility hund, han syntes absolut ikke det er sjovt, men han har lavet rigtig mange super gode agility hunde, både i Danmark, Sverige og England. Og dem der ikke laver agility er også nogen rigtig gode hunde. Han er en ener og han går så godt i spænd med mine tæver, han siger dog til når de er højløbske men heller ikke før, også der er han bare super god. 

Her til morgen stod vi ude i haven og så på disse dejlige rådyr som stille og rolig gik rundt små 20 meter fra mig og 6 hunde :-)

Uha til agility konkurrence i Slagelse Hundesport

Den 10 maj havde jeg tilmeldt Uha til det første DKK stævne i Slagelse Hundesport som holder til ved Skælskør, Mona var taget her over fredag for at sove her, hun havde Dixie og Tuci med, hvor er det dejligt at de hunde bare kan sammen :-)

Fredag aften kørte vi ind og satte 2 telte op, et til os selv og et til Kirsten og Stina, som havde Etta, Anton, Spott og Alf med sig. 

Lørdag tidlig morgen kørte vi så ind til selve stævnet. Det er altid et super hyggeligt stævne hos Slagelse Hundesport. Det var et rent klasse 1 løb, vi skulle løbe 2 agility klasser og 2 spring klasser. Hvor var det skønt at være sammen med kun klasse 1 hunde, ingen stress og jag. 

Til stævnerne er der altid nogen der elsker at tage billeder af hundene, og her er det Johanna Allanach der har taget et par aktion billeder af Uha. 

Uha havde en fest og det skal hun også have, jeg venter ikke nogen resultater med hende endnu, da hun ikke bliver trænet optimalt, og da jeg egentlig går og venter på løbetid, så er vi kun med for hyggen skyld (hvilke også er så godt )

Uha har ikke rigtig lært feltforhindringerne endnu, så hun løb også uden om nogen af dem, men ikke værre end at da vi tog dem om så løb hun fint over dem, der er en anelse fart over hende, så jeg skal rubbe benene lidt :-)

Uha blev disket i de to første løb altså et ag og et sp løb, men hun havde det så sjovt, og hun hopper en del :-) Næste ag løb kom vi igennem med en del fejl, og sidste sp løb var ren løbebane, og først ved 3 sidste forhindring rev hun en pind, men har klart hurtigst tid, og ender på en 3 plads, super lille Uha :-)

Det sjove ved den her konkurrence var at Uha 2 søskende også stillede op, det var Alf og Uschi, er I gale de ligner hinanden på deres løbe måder, hvor er det sjovt at se :-)

Det var en super hyggelig og dejlig dag, 

Som sagt er der nogen der tager billeder og da jeg havde Livi med så fik jeg Carina Enevoldsen til at tage et par billeder af min skønne lille groenendael :-)

Og her er et par af dem 

Tusinde tak Carina og Johanna for nogen super billeder. Elsker at få billeder af mine hunde :-)

Joy

Det skal jo ikke kun være hund, hund og hund. Der bor jo også en lille bitte kat hos os. Joy mener så ikke selv han er en kat,  han er en  hund .-) Og han kan snakke. 

Han siger moar når han skal noget, og det lyder virkelig som han siger moar :-) Han er bare så sød, jeg er begyndt at lede efter en ny kat til ham, da han jo sommetider skal være alene hjemme, og her sidst da han var selv et døgn, var han fuldstændig kælen og kravlede rundt på mig i dage bagefter :-)

Her nyder han livet i sofaen 

Jeg har lavet en indhegning til ham, så han ikke kan komme ud, flere har spurgt hvorfor ? Og der er flere forklaringer på det, jeg har en stor vej ikke så langt fra huset, og der køre bilerne ikke for stille. 

Han er stadigvæk hankat

Og opdrætteren skal have et kuld med ham.

Og jeg gider ikke have han kommer op og slås

Han kommer hjem med store huller.

Han får en masse lopper og flåter

Og han skal ikke være væk så længe af gangen. 

Desuden har han stamtavle.

Han nyder indhegningen, og det gør hundene nu også:-) Der er blevet mere ro, da de alle er omkring terrassen. 

Men i dag var han med mig helt ude i haven, mit store flotte træ, har så mange flotte blomster på at grenene hænger helt ned på jorden, så skulle der jo lige tages billeder .-)

Han er bare en smuk kat 

Og han elsker mine hunde, og de elsker ham:-)

Men som Joy siger ude er godt men hjemme er bedst. Så han skyndte sig ind til hundene :-)

Foula´s hundepension

Normalt passer jeg kun mine egne hvalpe, men da Mona skulle nogen dage til Rom, tilbød jeg at passe de to Tervueren Dixie og Tuci. De har været her tit, og de kender mine hunde godt, så det skulle ikke være nogen problem. 

Her en flok hunde. 

Det gik også rigtig fint, ihvertfald efter første nat, den første nat snakker vi ikke om vel Tuci og Dixie.

En af dagene kom Marianne hen og hun havde Fanta med, det var første gang Fanta skulle hilse på mine hunde. 

Tuci tænker også hvad er det da for en mærkelig væsen der er kommet ind til os.

Aya siger åhhhhh nej Pia du har ikke fået ny hvalp vel ????? Og nej rolig Aya han var kun på besøg. 

Marianne havde for længe siden spurgt om jeg kunne passe Chinook mens Marianne og Bent var i Sverige og løbe agility. Og jo jo hundepensionet har jo åben :-) Dixie og Tuci var taget hjem så en dag fri og jeg fik Chinook, men han er nu dejlig han går bare ind i flokken som ingen ting. 

Her er vi på gå tur i skoven. fra venstre. Chinook, Carson, Woogi, Uha og Ronja. 

Ronja, Woogi, Chinook og Uha.

Mine hunde er nu nogen dejlige nogen, de tillader bare at der kommer andre hunde ind i huset, det samme gør Joy, så længe at de ikke gør ham noget, så er han ligeglad.
Jeg  har ikke på et tidspunkt endnu oplevet mine hunde blive sur eller kunne finde på at bide når der er andre hunde her inde i huset. Selvfølgelig holder jeg øje, men har det også sådan at det er vores hus, og de fremmede hunde er bare på besøg, og går det ikke tja så må de jo gå igen :-)
Og med hensyn til Joy så skal de fremmede hunde bare en gang prøve at gøre ham noget, så tror jeg der er flyvende hunde i Fuglebjerg :-) For han bor her, og ham vil jeg altid passe enormt meget på.

Livi er blevet unghundemental beskrevet.

Denne lille hvalp, er nu blevet så gammel at hun skulle til en unghunde mental beskrivelse.

Det var vi så her i weekenden,.

Det er altid sjovt at se hvordan hundene reagere, især når de altid går i en flok. Livi var faktisk rigtig god, hun gik selvfølgelig med testlederen, hun legede helt vildt med os. 

Da vi kom til jagten så startede hun, men i første forsøg gad hun ikke løbe efter kluden, i andet forsøg løb hun ud efter den, men gad den alligevel ikke og løb så ud til den person der trækker i snoren :-)
Så skulle hun stå stille i 3 min. det er godt nok laaaaang tid. Men Livi gjorde det så flot.
Så kom min ven kedeldragten, jeg har i den tid jeg har haft hunde til beskrivelse altid skulle snakke med den, Livi var egentlig ikke bange for den, hun kiggede, og gik sin vej, men gå hen til den ville hun ikke. Så atter måtte jeg snakke med den blå kedeldragt. Livi syntes jeg var mærkelig.
Men hun var dog ikke bange for den.
Så kom vi til kæden der bliver trukket over en plade, Livi gik et par skridt væk, og gik så hen til den og gik endda over pladen :-) Dygtige hund :-)

Spøgelserne var sjovt, først så hun dem ikke, så kom det højre for tæt, og hun måtte begynde at gø. Tilsidst gik hun dog om bag ved mig, nu måtte jeg tage over :-) Jeg gik ud til højre spøgelse, og Livi fandt selv ud af at det jo bare var et menneske :-) Så lagde hun 2 og 2 sammen, og styrtede hen til det venstre spøgelse, for det måtte jo også være et menneske :-) Hun kan nu få smilet frem i en den hund :-)

Tilsidst skulle vi lege mens der blev skudt, tja enten var hun døv eller også var hun bare optaget af leg med mig. hun reagerede ikke på de to skud. Så skulle vi stå stille og atter kom der 2 skud, Livi ikke så meget som lukkede øjenene hun stod bare og kiggede :-)

Hun er en sej hund, jeg elsker simpelthen den hund, hun gør mange sjovt ting, hun har en personlighed, som ikke mange af hundene har, Og uanset hvordan testen var gået, så er hun stadigvæk den bedste groenendael :-)
Nu kan vi begynde at tænke på et par prøver som hun skal have :-)