Woogi

Tja ved slet ikke hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal slutte, 

Men jeg har har ikke kunne skrive noget før nu, og det er stadigvæk helt vildt svært, sidder atter med tåre i øjnene. Men Woogi er her ikke mere. 

 Billedet her er fra da hun og hendes søskende var ved stranden da de var babyer. 

Woogi var ellers kommet sig fint over sin strålebehandling, og hun havde det så godt. Hun legede og hyggede sig, og hun var endda med til en agility konkurrence i Højme i april hvor hun fik en placering som nr. 7 og en disk, og hun havde ikke løbet agility 1 helt år, hun var en sej hund. 

https://www.youtube.com/watch?v=DFL_TYQiWYU

Hun var mit et og alt, og hun var den helt perfekte hund.

Jeg planlage hende, tog imod hende da Ronja fødte, jeg valgte hende ud, jeg trænede hende op til det hun var, hun fik 1 spring cert, 1 agility cert, 1 udstilling cert, hun har bestået færdselsprøven ( FP) hun var rally begynder mester og øvet mester. 

Samt hun havde taget unghunde mentalt testen. 

Hun var en god hund hun var tændt når hun skulle være det, men slappede også af når hun skulle det.

Smukke Woogi. 

Hun fik 3 dejlige kuld 2 sammen med Carson og 1 sammen med Chip. det blev til ialt 5 tæver og 8 hanner. Hun har 14 børnebørn i henholdsvis Finland og Sverige.

Tak til Ann for dette billede af Woogi og hendes mor og far. 

Det hele kom meget hurtigt, hun var som sagt frisk og glad, pludselig en lørdag morgen ville hun ikke spise sin morgenmad, også vidste jeg der var noget galt, jeg kiggede hende i munden og det var total blusset op, helt vildt endda. Om mandagen snakkede jeg med min søde dyrlæge Betina inde på landbohøjskolen og hun var så ked af det, og måtte sige det svære ord til mig, om at der ikke var noget at gøre, Og at jeg selv skulle tage beslutningen om hvornår det var slut med Woogi, Jeg var over på fyn og arbejde havde alle hundene med, jeg boede hos Mona, og det var jeg rigtig glad for, for Mona har været en stor støtte i den enorme svære tid jeg skulle igennem der. Mandag aften gik vi en lang og stille tur med hundene, Woogi var glad og der var ikke noget. Tirsdag morgen måtte jeg sige til Mona at hun skulle ringe og bestille tid til Woogi. Hun ville ikke ligge i sengen og hun ville ikke snakke. Nu skulle hun ikke mere. Pyyyy det var en lang dag på arbejde. Heldigvis har Mona en enorm sød dyrlæge, som tog imod mig og Mona, begge stor tudene, vi fik den tid vi havde brug for, og det hele foregik stille og rolig. Da Woogi var sovet ind, kiggede vi i munden på Woogi og det så helt vildt ud, så beslutningen var den rigtige også selv om den var svær. 

Jeg er så uendelig glad for at Mona var der, og de venner jeg snakkede med, som også 100 procent har støttet mig. de ved hvem jeg snakker om og de er guld vær :-)

Jeg har ALDRIG fortrudt, og jeg er ligeglad med hvad andre siger, Jeg gav Woogi næsten 1 år mere, og hun var glad hele vejen igennem. Jeg kunne have valgt at få fjerne overmunde fra begge hjørnetænder og ud, også "kunne" hun måske have levet, men så havde det ikke være den Woogi jeg kendte og der kunne selvfølgelig være kommet komplikationer til. Så det takkede jeg nej til. Og det er jeg også stadigvæk glad for jeg gjorde.  

Så på Uha 2 års fødselsdag den 20 maj 2014 fik Woogi fred, hun vil altid være savnet. både af mig og alle mine hvalpekøber der fik en dejlig hund fra hende. Woogi blev 6 år og 11 mdr. En al for tidlig alder, men med kræft kan man aldrig sige hvordan det går. 

Woogi er savnet her hjemme i flokken, og hun vil være helt vildt savnet af mig. Jeg vil aldrig få en så dejlig hund som hende.