tirsdag den 20. juli 2010

Fionia Cup 2010

Jeg ved dårligt nok hvor jeg skal starte og slutte. Men Fionia Cup har været en rigtig god oplevelse, for mine hvalpe køber, mine egne hunde og selvfølgelig for mig selv.
Aya startede om søndagen med at blive nr. 3 i agility klasse 2 og fik dermed sin sidste oprykning til agility klasse 3. Sejt gået af min hund, der var over 50 deltager i denne klasse.
Aya havde fuld program hele ugen, dvs 3 løb hver dag. Hun havde mange gode løb, banerne var pænt svære, og selvfølgelig blev vi disket nogen gange, men det var "gode" disk. Forstået på den måde at hun gjorde al det jeg bad hende om, især på de sværer sektioner, men jeg slappede så af på de lidt nemme og der røg hun..
I åben klasse var der knap 200 store hunde, og Aya havde gode placeringer, ikke at vi kom på skamlen, men taget i betragtning af hvem der deltog. Jeg er rigtig stolt af min Aya.

Billede her under viser en meget træt Woogi og Pia til præmie overrækkelse, som foregik på den måde at der stod skamlen med nr. 1-2-3 og foran sad alle deltager i deres stole med enten en fadøl (som smagte rigtig godt ) eller sodavand.
Så til mine hvalpe købere, Hvor gjorde de et flot stykke arbejde, Christine med Breezy var op til flere gange på skamlen, både i klasse løb men også i åben klasse som hun vandt. Breezy rykkede op fra agility klasse 2 til agility klasse 3. Flot gået begge to.
Marianne og Zippo gjorde det også rigtig flot, Zippo vandt agility klasse 3 hele to gange og i de åbne klasse var de da også blandt de hurtigste. Zippo kom i finalen og her blev de nr 6. Et rigtig flot resultat når man så hvor mange der blev disket. Et stort tillykke til jer begge to. Vil også lige sige at Marianne og Zippo prøver at komme med på det Danske landshold, og om 14 dage ved vi om vi alle skal til Tyskland og heppe på Zippo.Også Emily og Dreamy startede i klasse løbene, og sikke en start de to har fået. Som vist på billede herunder så står Emily og Dreamy øverst på skamlen, hvor er I bare seje. Og det bedste var da de på 3 dagen kom farende hen til mig og sagde at nu var Dreamy rykket op fra spring klasse 1 til spring klasse 2, det på 3 konkurrencer :-) Desuden har de også fået 2 pinde i agility klasse 1. I er bare rigtig gode begge to, og hermed et kæææææmpe stort tillykke til jer.
Som sagt var der hele 4 sheltier med fra mit opdræt, Dreamy fra Ronja/Monty sidste kuld. Breezy,Zippo og Woogi fra Ronja/Monty første kuld. Alle gjorde det så flot. Derfor fik I også den flotte T-shirt (som I kan se på Zippo blog) Jeg ved at I gør et stort stykke arbejde alle samme.
Og jeg bruger jer jo som reklame for mit avl. Jeg håber I ved at jeg er rigtig stolt af jer.
Billede her under er de 3 søskende Breezy, Zippo og Woogi.

Som sagt så blev Aya nr 3 og her står jeg på skamlen, og tro mig jeg var rigtig glad :-)

Så til Woogi, jo hun havde da også 4 løb i løbet af ugen. Jeg ville ikke have mere med hende, da jeg ikke var sikker på at hun/jeg kunne klare det. De 2 første løb fik vi mellem 5 og 15 fejl, Woogi havde lidt svært ved at finde slalom. Men ellers løb hun rigtig godt. Den sidst dag hvor hun også løb blev hun nr. 3 i spring klasse 1 og fik sin første DKK pind :-) Og det selv om hun virkelig væltede ud af pose Gitte Poulsen tog et sindsygt godt billede af hende hvor Woogi ligger med benene i vejret, håber jeg får det en dag :-) I agility klasse 1 faldt hun af balance og blev derefter bange for vippen, som jeg så tog om, og derved blev vi disket. Woogi var en rigtig lille sej hund.
Hun var med til sejers cermoni hver dag, og tog larmen i stiv arm.
Herunder endnu et billede af en træt Woogi
Fredag fik jeg fornemt besøg nemlig af Torben/Sille og Solveig/Alina.
Alina var rigtig glad for at se mig, hun skulle jo heppe på både Aya og Woogi, hvilke også hjalp, Tak Alina :-) Det er altid rart når mine hvalpekøber kommer på besøg de forskellige steder i landet jeg løber agility. Tak skal I have.
Billede herunder er Alina mens vi ser finalen

Alt i alt en rigtig god uge, hvor vi fik set en masse agility, snakket med en masse mennesker også mennesker man aldrig har set før. Det var første gang jeg var med til det, og det bliver måske ikke sidste gang, jeg vil dog have svært ved at få fri i uge 28. Men der er jo et år til igen. Tilsidst en tak til Marianne og Bent, som ville have hundene og mig boende i den anden ende af campingvognen, og til Andreas som næsten hver aften gik med Ronja, når vi gik vores aftens tur.

søndag den 18. juli 2010

Aya og hendes døtre

Lørdag den 10 juli skulle jeg til Ringe hvor der ville foregå Fionia cup 2010, som er et stort agility stævne. Jeg havde fået Rosi og hendes mand til at komme med Cilja og Corry så jeg kunne se dem...
Cilja var rigtig glad for at se mig igen, Corry derimod tja lidt ligesom Aya, du må da gerne røre mig hvis du vil :-)
Vi skulle selvfølgelig lige tage et mor og børn billede og vi fik Marianne til at fotografere. Kors hvor de bare ligner deres mor.
Fra venster mor Aya, i midten Cilja og yderst Corry.
Det var rigtig hyggeligt at møde jer alle sammen, og jeg kan se at Cilja har fået det rigtig godt, jeg fik ihvertfald ikke lov til at beholde hende :-) Corry har forresten været i hendes første agility konkurrence og blev nr. 6. Cilja starter næste år, men er begyndt at træne agility.


lørdag den 26. juni 2010

Foula´s fantastiske fem er 3 år i dag

Så er der gået 3 år siden Ronja/Monty hvalpe kom til verden :-) Hold da op hvor tiden flyver, jeg kan huske det hele som var det i går.
Min plan var at få et lavet et godt kuld, og finde nogen gode hjem til dem alle. Jeg havde ingen ambitioner om at de skulle udvikle sig som de har gjort. Og hold da op hvor er jeg stolt af dem alle 5.... Og er rigtig glad for al det arbejde Ann Jeanita, Christine, Marianne og Johanna gør med dem.

Det var faktisk Marianne der på facebook skrev de fantastiske fem, og det har hun fuldstændig ret i. Jeg fik også lov til at bruge det udtryk :-) Jeg vil lige beskrive dem alle ganske kort.

Her er det Woogi. Woogi har et cert på udstilling og er en utrolig smuk sheltie, så mon ikke de sidste certer nok skal komme. Woogi har været ude i agility konkurrence i DcH regi og fået et par første pladser og et par pinde i klasse 1. Woogi er først rigtig i år begyndt at træne agility. Desuden går hun rally Woogi er Rally Begynder Mester, og mangler kun 1 oprykning i øvet klasse for at være i ekspert klasse. Woogi har fået et kuld hvalpe som alle var sort/hvide hvalpe, og alle tegner sig rigtig gode. Jeg var så heldig at Johanna hentede Carson hjem fra USA som så er far til de 4 lækre hvalpe.

Zippo, er en hund som har en masse energi, han er DKSPCH, DKAGCH og Svensk Spring Champ. Han har været i flere finaler i løbet af de sidste to år, han blev nr 2 i finalen ved Jutlandiacup 2009 og han vandt finalen i Tutti Cup og Vilhelmsborg Cup. Desuden har han også gået rally og er Rally Begynder Mester, Rally Øvet Mester. Sikke en masse titler og jeg ved at der nok skal komme flere til :-) Marianne gør et stort stykke arbejde ud af Zippo. Marianne har søgt om landsholds plads til Zippo og forløbig ligger de som nr. 2 og der skal 5 med, så mon ikke nok at de skal komme på holdet.

Breezy ligner sin mor helt vildt meget, når man ser hende skulle man tro at det var Ronja, hvor er det sjovt. Breezy har haft lidt problemer med koncentrationen, men er nu blevet steriliseret og det har hjulpet rigtig meget, så Breezy løber i klasse 2 og har op til flere gange vundet agility åben klasserne, hvilket er rigtig flot da der er mange rigtig gode mellem hunde. Jeg er sikker på at Christine og Breezy nok skal komme til at vinde mange præmier.


Trouble passer rigtig godt til hans navn, han laver en masse ballade, han er en meget aktiv hund, men når Johanna tager ham med til rally konkurrencer så kan han da godt koncentrer sig. Trouble er Rally Begynder Mester og på vej til at blive øvet mester. Trouble går også til agility og skal nok på et tidspunkt komme ud i konkurrencer. Han bliver også trænet i dogdancing.


Crazy er den midste i kuldet, men det er hun nok ligeglad med hun har et stort ego. Crazy er i klasse 2 i agility, hun løber rigtig stærk og er en glad hund, dog har hun lige haft et lille problem med slalom, som de selvfølgelig nok skal få styr på igen. Crazy elsker agility og det samme gør Ann Jeanita, så de er et rigtig godt par. Det varer nok ikke længe inden de er oppe i klasse 3 og skal til at kæmpe om certerne.

fredag den 25. juni 2010

World Dog Show i Herning

Så kom dagen hvor Duchess og Etta skulle på deres første udstilling, og det var ikke bare en udstilling, nej det var World Dog Show i Herning, en udstilling over 4 dage med over 19000 hunde repræsenteret fra hele verden.
Duchess og Etta skulle op i hvalpeklassen, jeg var taget med Lotte og Niels Kennel Shenaja der over for at følge mine små børn.
Det var iøvrigt første gang siden Duchess var flyttet hjemmefra jeg så hende. Og tja hun kunne da lige hilse, men så var det også det.... Men kors hvor hun dog ligner Woogi, det var helt vildt at se. Etta var selvfølgelig glad for at se mig, hun ser mig jo næsten en gang om ugen.
Så kom tiden hvor de skulle ind, Gert (Kirstens mand) stod med et kamera og jeg stod med mit og Anni kamera. Mit tog ikke så gode billeder, Gert gjorde heller ikke og dog dem her neden under er fra ham. Men når Anni kommer hjem så tror jeg der kommer flere billeder :-)
Herunder er det Etta til venstre og Duchess til højre.
Nej hvor kan de stå pænt.

Begge hunde gjorde det fantastisk, begge fik et SL og Etta blev nr. 2 hvalp og Duchess nr. 3 hvalp, jamen var jeg en smugle stolt. Det er nogen fantstiske Carson/Woogi hvalpe. Det bliver sjovt at følge dem videre. KÆMPE STORT TILLYKKE TIL KIRSTEN OG ANNI OG DE LÆKRE SORT/HVIDE TÆVER.

Nå men også Dweet havde fundet frem til Herning, han tog sig af agility banen, og sikke han førte sig frem, Torsdag vandt han spring 1 og fik en pind (Sin første pind) og han vandt såmen også agility klasse 1, dog med fejl. Fredag løb Dweet også oppe i Herning og her fik han en første plads i både agility 1 og spring 1 og en pind i hver løb, flot og et stort TILLYKKE SUSANNE OG DWEET.

I weekenden er det så Zippo der skal prøve sig frem på agility banen i Herning, så jeg tror der ryger en del sms igennem fra Herning til Bisserup.

Det er ikke kun sheltie hvalpene der fører sig frem i DK, nej Cindy, som er Aya hvalp går lydighed i B klassen og her i sidste weekend var de i Lemvig, og fik en rigtig flot 2 plads med 180 point. Man kan få 200 point i B klassen og man skal have 2 X 160 for at rykke op i A klassen. Så Cindy er halvvejs nu STORT TILLYKKE TIL CINDY OG FLEMMING.

lørdag den 19. juni 2010

Woogi, Etta, Duchess, Ozzy og Citizen

Hold da op en weekend unden konkurrence, hvad går der galt ????? Men så tog vi ned til Sorø Hundevenner, som skulle holde åbent hus, da de havde jubilæum. Og her mødte vi Etta. En sød fotograf nemlig Kim tog nogen gode billeder af mor og datter. Mange tak Kim, de er også blevet sendt videre både til Kirsten som har Etta og Johanna :-)

Etta og Woogi


Som skrevet tidligere, så er hvalpe køberene gode til at sende billeder og en lille tekst. Her er det Duchess som lige fortalte at hun har det rigtig godt :-)

Ozzy og familen sendte også et par billeder sidste dag, Ozzy og hans søskende er blevet 6 mdr, og nej hvor er de alle søde og flotte. Ozzy går til træning og er rigtig god :-) Billede her er måske efter en trænings time, hvor han lige er i ro :-)

Hvor ser han fræk ud :-)
Og ikke at forglemme Citizen som bor i Frankrig. Hun er datter af Aya og det går rigtig godt med hende. Citizen begynder at træne agiliy, men som I kan se på billedet så har ejeren Marina fået et barn og det sætter jo lige en lille stopper for træningen. Men jeg har set lidt video af hende og Citizen skal nok leve op til hvad Aya kan :-)

Tak til jer alle for de skønne historier om at det går jeres hunde godt, og de flotte billeder I sender til mig :-)

onsdag den 16. juni 2010

Aya er udtaget til DcH og Fælles DM

JUBIIII så er Aya kvalificeret til både DcH og Fælles DM.

Lørdag og søndag fik hun et løb i agility åben og hverdag løb hun fejlfri. Sådan sådan....

Jeg har selv haft svært ved at løbe, da jeg har overanstrengt mine ledbånd i foden, og skal skåne foden en del. Så derfor fik Aya ikke alle løb.

Lørdag var det nu også ligemeget da det øs regnede og det var total mudret. Søndag var vejret bedre men det var koldt.

Nu får Aya en fortjent pause indtil Fionia Cup.

Aya var så heldig at hun fik et nyt halsbånd købt hos Karina og Michael Thrane http://www.tutti-pet.dk/shop/.

Og hun har fået en ny pude at sove på, alt sammen noget jeg havde lovet hende hvis hun altså kvalificerede sig til begge DM. Det var rigtig sjovt at være inde i Maxi Zoo for at købe en pude til hende, for ekspedienten spurgte til hvorfor den skulle have en ny pude og jeg sagde at det var fordi jeg havde lovet hende det :-) Hun kiggede godt nok lidt mærkelig på mig, tja lidt tosset er vi vel os hundeejere :-)

Iøvrigt så har mine to sheltier været syge, de har haft dårlig mave sådan rigtig dårlig mave. Marianne, Bent og jeg er kommet til den konklution at det er noget af det jord vi har hentet på genbrugspladsen, Paddy startede i sidste uge og måtte derefter en tur til dyrlæge, nu har mine to små haft det og i dag da jeg kom hjem havde Dazzler s.... øv øv øv. Så jorden er fjerne og nu må vi se hvem der så bliver syge.....

Jeg er nu Marianne og Bent temmelig taknemmelig, da Woogi har været med Marianne på arbejde og Ronja har været med Bent på arbejde. Som Bent han sagde Ronja har været på virksomheds besøg :-) Tusinde tak for at I kunne have dem med, ellers havde det ikke været sjovt at være mig når jeg kom hjem fra arbejde...
I morgen får de lov til at være selv hjemme igen, da deres maver er iorden igen.

onsdag den 9. juni 2010

Lykke og Citizen

Hvor er det rart når hvalpe køberne melder sig og sender video klip og billeder, det kan jeg altså ikke få nok af :-) Tusinde tak alle sammen.

Her er det Lykke og Victoria der øver sig på agility og på en stor bold, hvor ser de glade ud begge to.

Sikken en kontakt.
Godt der er guffer i hånden :-)


Jeg har også hørt fra Aya hvalp Citizen, som bor i Frankrig og hun har sendt mig dette link
http://www.youtube.com/watch?v=jm7fNpcNnJc Hvor hun er ved at træne slalom, det går rigtig godt med Citizen :-)
Skønt at høre fra jer, bliv endelig ved med det.