mandag den 15. marts 2010

Vilhelmsborg

Sikke en weekend. Fredag huhej hjem fra arbejde, i bad, lufte hunde og pakke de sidste ting. Marianne kom hjem efter at have afleveret nogen af deres hunde. Vi fik pakket bilen med 9 hunde, ting, tøj og andet. Og afsted det gik mod Vilhelmsborg. Vi skulle til agility konkurrence både lørdag og søndag.

Turen gik fint, vi fandt Vilhelmsborg, sat bure op, så vi havde plads om lørdagen og videre gik turen ud mod campingpladsen, hvor hytten ventede:-) Vi havde mad med som skulle passe sig selv i ovnen og vi skulle se X-factor.

Hytten blev fundet i mørke og ind i varmen troede vi, puha der var koldt. Jeg fandt fjernbetjeningen og kunne ikke finde nogen kanaler. Marianne bøvlede med ovnen, vi havde 10 min inden X-factor. PANIK... Så kom Bent, fat i fjernbetjeningen og intet skete. Ind til naboen som var Jim og Anette, deres tv virkede heller ikke ENDNU MERE PANIK.... Men teknikken er dog i orden. Computeren kom frem, men intet internet signal AHHHHHHHHH. Bent tog det helt rolig og han fandt sin mobil tlf, og vupti vi kunne se X-factor. Skærmen var 3X8 cm. JUBII:-)

En god aften med god mad, overtøj på da det var koldt og X-factor. Kan vi forlange mere :-)

Næste dag tidlig op og ind i hallen. Vi skulle starte med spring åben, Aya løb som en drøm og blev nr. 7 ud af 109 hunde hold da op var jeg oppe i skyerne :-) Agility åben gik knap så godt, Aya faldt af vippen hvilke resulterede i at hun ikke kom igennem nogen agility løb hele den weekend. Men det kunne ikke ødelægge vores dag. Spring klasse 3 løb blev hun nr 6. Jamen det køre jo for os :-) Lige over middag mødte jeg udenfor Ozzy. Ozzy har jeg jo ikke set siden han flyttede hjemmefra i januar, der var stor gensynsglæde :-) Nej hvor er han lækker :-) Vi gik ind i hallen så han kunne hilse på mor Woogi, Mormor Ronja og Morfar Monty. Og selvfølgelige sine onkler Dazzler og Zippo. Woogi fik ellers lige fortalt ham at han ikke havde noget at gøre med hende mere, men lidt efter blødte hun dog op og begyndte at lege med ham :-) Vi syntes nu alle Ozzy er sød :-) Skønt at I ville komme og vise ham for os :-)

Iøvrigt så løb Zippo og Breezy hele weekenden. Dazzler og Dreamy var oppe og kigge, så der var nok at se til for kennel Foula´s hunde :-)

Søndag forsatte vores gode springløb. Aya blev nr 6 i spring åben. Det resulterede i at vi kom i finalen. Det var med både jubel og ikke jubel, jeg var træt, kold og ville bare hjem, meeeeen finale det skal man da løbe når man nu ud af 109 hunde kvalificere sig. Både Bent og Ticket, Marianne og Zippo havde kvalificeret sig.

I finalen skulle Bent og Ticket starte før mig, desværre var Ticket færdig, hun var træt og det endte med at de desværre blev disket. Men Ticket havde haft en fantastisk weekend. Så blev det Aya tur. Hun løb rigtig godt, havde et sted hvor hun var lidt ude af kontrol, men et sej og flot løb. Hvilke resulterede i en fornem delt 4 plads :-) I kan tro jeg var glad for min Aya :-) I mellem klasse skulle Marianne og Zippo starte, de lagde rigtig flot og hurtigt ud, og de bevarede 1 pladsen hele vejen igennem. Så Zippo blev Vilhelmsborg Cup vinder TILLYKKE TILLYKKE. I er s.. for seje :-)

Vi fik pakket det sidst og kørte derefter mod sjælland:-) en laaaaang men rigtig god weekend.

Idag er det så C kuldet fødselsdag. Citizen, Cindy, Cilja, Corry og Coco bliver 2 år. Hele 2 år siden at Aya har født disse lækre hunde, hold da op tiden flyver.
Billederne her under er Cindy. Cindy bor i Herning sammen med Lene og Flemming. Cindy træner i DcH og jeg håber da snart at de skal ud i konkurrence. Cindy far skriver
Hej Pia lige en hilsen fra Herning . JA så er der gået endnu et år, som tiden løber. herfra sender vi et stort tillykke til Cindys søskende håber det går dem godt.Her går det godt.

2 kommentarer:

Marianne sagde ...

Tak for en rigtig hyggelig weekend. Vi synes jo vores lille kollektiv fungerer så fint. Det er bare hyggeligt at have dig boende og have dig med ud! Og tillykke med din fine placering i finalen.

Anni Pedersen sagde ...

Til lykke med de flotte resultater