tirsdag den 30. marts 2010

Woogi og Aya til konkurrence i Brønderslev

Så blev det endelig weekend og vi skulle alle til Brønderslev for at løbe agility konkurrence i DKK regi :-)
Woogi og Aya var meldt til. Det var et lille men rigtig godt stævne.
Vi kørte så snart jeg kom hjem fra arbejde, Bilen var pakket med Ticket, Meghann, Monty, Dazzler, Zippo, Aya, Woogi og Ronja. Vi skulle sove oppe hos Tine med Choko. Skønt at hun vil ligge hus til, når vi kommer 3 mennesker og 8 hunde. Tusinde tak Tine :-)
Det skal siges at Bent,Marianne og jeg skulle alle sove i stuen, vores hunde skulle også være inde ved os. Jeg havde en stor luftmadrasse, men mine hunde ville heller sove henne ved Bent:-) Og især Aya. Han kalder hende Juracik Park nu. For hver gang han vågnede så stod hun og kiggede ham ned i ansigtet :-) Sød hund.
Lørdag gik turen så til Brønderslev, Woogi skulle være nr. 2 i agility klasse 1. Det gik fint vi blev nr. 2 med 10 fejl. Woogi havde total glemt slalom, og hele weekenden kunne vi ikke finde den frem :-( Så resten af lørdagen blev hun disket, men hun løb fantastisk. Aya derimod havde også glemt at der var 12 pinde på slalom, UPS UPS. Aya blev disket. Spring klasse 2 vandt hun dog med en nedrivnings fejl øv øv øv. Generalt var hendes løb ikke at råbe hurra for. Men sjovt det havde hun.
Lørdag efter agility løbene, kørte vi til Dronninglund DcH hvor Bent skulle undervise i rally lydighed, Marianne og jeg skulle vise trænerne hvad rally var med hundene, derefter skulle de selv til med deres egne hunde. Billede her under er taget at Tine. Aya og jeg går rally.
Et rigtig flot hovede billede af Aya :-)
Og her er min låne hund Meghann, hun er rigtig glad for at lave noget med mig. Hun er bare en sød hund.
Søndag skulle vi atter afsted. Igen var Woogi i det første løb, også denne gang lavede hun slalom fejl, jeg valgte så at løbe videre og vi fik atter en disk:-( Sådan var det også i nr. 2 løb, så ville jeg ikke starte i det sidst ag klasse 1 løb, men Tine sagde at hvis jeg kom ud af tunnel, og skulle have slalom, så kunne jeg bare løbe lidt længere over og tage et spring og A bræt, og slutte ved de to sidste spring. Som sagt så gjort, Per Vestergaard stod som dommer, og jeg var lige ved at løbe ham ned, da jeg løb over mod A brættet, Woogi havde et super godt løb, og vi sluttede stævnet af med en rigtig god disk :-)
Aya var en lort, men en god en af slagsen, hun gjorde sommetider som hun ville og andre gange gjorde hun det som min krop sagde men ikke hvad jeg sagde, var hun en smugle forvirret over en dum fører :-) Men vi vandt da agility klasse 1 og fik en pind.
Alt i alt en rigtig god weekend, mine hunde var dejlige, de mennesker jeg var sammen med var også dejlige og søde. Og selv om Zippo ingen cert fik så kom han i finalen og blev nr. 2. Bent og Ticket kom også i finalen. Men blev ikke præmieret. Og Tusinde tak til Tine for at vi kunne bo hos hende :-)


Ingen kommentarer: