Uha er ved at være klar

Så er der ikke så længe til at Uha skal føde, så i dag fik jeg sat fødekassen op, og Uha var inde og kigge på den. Hun virker godt nok lille i den store kasse. men er sikker på at hun nok skal få det så hyggeligt med sine små hvalpe. 

Hun blev også klippet ikke så kønt, men hun taber nu også selv hårene, og ikke mindst så mærkede jeg for første gang et lille spark :-) :-) 

Og her en lille video af den lille tykke Uha. 

Nu skal jeg bare vente, vente og vente.

Promised kuld undervejs.

Nå men jeg må heller offentliggøre det her for jer nysgerrige mennesker :-) Men Uha er blevet parret med Mason. 

Uha er over halvejs henne, og jeg skulle jo lige være sikker på at der var noget i hende inden jeg ville skrive/sige noget. 

Her er den stolte far Rosmoor Promised Land (Mason)

Mason er Champion i USA han er hd fri, genetisk fri for øjensygdomme, og han er total lækker. Han har en super stamtavle.  Johanna og jeg var oppe i Sverige hvor han bor og besøge ham i december sidste år, og jeg faldt for ham, han er sød, kærlig og lækker, han syntes Uha var rigtig sød.Så jeg var ikke et sekund i tvivl om at det skulle være ham, der skulle være Uha første kæreste. 

Han laver ikke noget, og dog, han går lidt rally og han elsker at gå ture i skoven :-) Han bor sammen med en anden sheltie han og en tervueren han. 

Så gik ventetiden, på at Uha skulle komme i løbetid. Jeg spurgte pænt ejeren Mona af, om jeg måtte låne ham her hjem til DK, så han kunne gå sammen med Uha og jeg kunne lære ham bedre at kende. Og Mona sagde ja det måtte jeg gerne. Så i Maj kørte jeg til Sverige og hentede Mason hjem. 

Det er noget af det bedste jeg har gjort, da det var så dejligt at lære ham rigtig at kende, istedet for at vi som tæve ejere, enten aflevere tæven til parring eller kun lige komme de dage de skal parres. Her lærte jeg Mason at kende, Han faldt ret hurtig ind i min flok, han elskede selvfølgelig tæverne, men uden at være nærgående, han var med mig i byen og han tog alt i stiv arm, og han elskede at løbe rundt i haven efter groenendael tæverne, og han hyggede sig gevaldigt. 

Han var helt klart den hund som jeg gerne ville have. 

Endelig kom Uha i løbetid og blev parret, Mason kom hjem til Sverige igen, og jeg savner ham, og hans sjove påfund. 

Nu gik tiden bare med om Uha var med hvalpe eller ej, syntes allerede efter en uge at hun var blevet mere kælen, og hang meget på mig, men jeg kunne jo se syner. 

Nu er jeg slet ikke i tvivl, hun har taget på, jeg har kunne mærke buler i maven på hende, og hun har haft de første spisevægringer, og Uha elsker mad.

 

Og til alle de nysgerrige, nej jeg scanner ikke og nej jeg røgten fotografere ikke, der er det, der er i hende, jeg kan ikke lave det om og der kan gå meget galt endnu, så det gider jeg ikke spilde mine penge på, og udsætte hende for ydereliger stress. 

Men spændende det er det. Jeg glæder mig allerede, det er næsten 3 år siden jeg har haft det sidste kuld hvalpe, og når man åbner nettet vælter det ud i hovedet med hvalpe. Så nu er det endelig min tur. 

Mason er ikke nogen agility hund, Uha er først lige startet, hun har været til 4 stævner. Og jeg laver ikke agility hunde, det er noget ejerne selv laver. Jeg giver dem en hund, et stykke materiale, som de så skal forme deres nye familie medlem til det de vil bruge den til. Selvfølgelig glæder jeg mig helt vildt til at se hvad de små hvalpe bliver til når de bliver store, men jeg lægger ikke noget pres på. Håber bare hundene får et super hjem, hvor de er elsket som den de nu engang er :-) :-)

Og det ved jeg allerede med dem som er skrevet op til en hvalp efter Uha/Mason at de får et fantastisk liv. 

Til sidst en kæmpe stor tak til Mona og Maria for at jeg har måtte låne Mason. Og jeg ved at Maria har savnet ham en hel del.
Et link til kennel Nightrunners som ejer Mason
Og man kan også se mere om stamtavle, hundenes sundhed osv inde på min egen hjemmeside. kennel Foula 

Woogi

Tja ved slet ikke hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal slutte, 

Men jeg har har ikke kunne skrive noget før nu, og det er stadigvæk helt vildt svært, sidder atter med tåre i øjnene. Men Woogi er her ikke mere. 

 Billedet her er fra da hun og hendes søskende var ved stranden da de var babyer. 

Woogi var ellers kommet sig fint over sin strålebehandling, og hun havde det så godt. Hun legede og hyggede sig, og hun var endda med til en agility konkurrence i Højme i april hvor hun fik en placering som nr. 7 og en disk, og hun havde ikke løbet agility 1 helt år, hun var en sej hund. 

https://www.youtube.com/watch?v=DFL_TYQiWYU

Hun var mit et og alt, og hun var den helt perfekte hund.

Jeg planlage hende, tog imod hende da Ronja fødte, jeg valgte hende ud, jeg trænede hende op til det hun var, hun fik 1 spring cert, 1 agility cert, 1 udstilling cert, hun har bestået færdselsprøven ( FP) hun var rally begynder mester og øvet mester. 

Samt hun havde taget unghunde mentalt testen. 

Hun var en god hund hun var tændt når hun skulle være det, men slappede også af når hun skulle det.

Smukke Woogi. 

Hun fik 3 dejlige kuld 2 sammen med Carson og 1 sammen med Chip. det blev til ialt 5 tæver og 8 hanner. Hun har 14 børnebørn i henholdsvis Finland og Sverige.

Tak til Ann for dette billede af Woogi og hendes mor og far. 

Det hele kom meget hurtigt, hun var som sagt frisk og glad, pludselig en lørdag morgen ville hun ikke spise sin morgenmad, også vidste jeg der var noget galt, jeg kiggede hende i munden og det var total blusset op, helt vildt endda. Om mandagen snakkede jeg med min søde dyrlæge Betina inde på landbohøjskolen og hun var så ked af det, og måtte sige det svære ord til mig, om at der ikke var noget at gøre, Og at jeg selv skulle tage beslutningen om hvornår det var slut med Woogi, Jeg var over på fyn og arbejde havde alle hundene med, jeg boede hos Mona, og det var jeg rigtig glad for, for Mona har været en stor støtte i den enorme svære tid jeg skulle igennem der. Mandag aften gik vi en lang og stille tur med hundene, Woogi var glad og der var ikke noget. Tirsdag morgen måtte jeg sige til Mona at hun skulle ringe og bestille tid til Woogi. Hun ville ikke ligge i sengen og hun ville ikke snakke. Nu skulle hun ikke mere. Pyyyy det var en lang dag på arbejde. Heldigvis har Mona en enorm sød dyrlæge, som tog imod mig og Mona, begge stor tudene, vi fik den tid vi havde brug for, og det hele foregik stille og rolig. Da Woogi var sovet ind, kiggede vi i munden på Woogi og det så helt vildt ud, så beslutningen var den rigtige også selv om den var svær. 

Jeg er så uendelig glad for at Mona var der, og de venner jeg snakkede med, som også 100 procent har støttet mig. de ved hvem jeg snakker om og de er guld vær :-)

Jeg har ALDRIG fortrudt, og jeg er ligeglad med hvad andre siger, Jeg gav Woogi næsten 1 år mere, og hun var glad hele vejen igennem. Jeg kunne have valgt at få fjerne overmunde fra begge hjørnetænder og ud, også "kunne" hun måske have levet, men så havde det ikke være den Woogi jeg kendte og der kunne selvfølgelig være kommet komplikationer til. Så det takkede jeg nej til. Og det er jeg også stadigvæk glad for jeg gjorde.  

Så på Uha 2 års fødselsdag den 20 maj 2014 fik Woogi fred, hun vil altid være savnet. både af mig og alle mine hvalpekøber der fik en dejlig hund fra hende. Woogi blev 6 år og 11 mdr. En al for tidlig alder, men med kræft kan man aldrig sige hvordan det går. 

Woogi er savnet her hjemme i flokken, og hun vil være helt vildt savnet af mig. Jeg vil aldrig få en så dejlig hund som hende. 

Joy 1 år gammel

I dag er denne dejlige Maine Coon 1 år gammel. Hold da op tiden flyver, han var jo en lille bitte missekat der kom ind i hjemmet, til en flok glubske hunde :-)

Nej tror Joy og hundene fungere rigtig godt sammen, han har ihvertfald savnet dem de to gange jeg har været væk fra ham i nogen dage. 

Han er så sjov, han kommer når jeg kalder, han spiser samtidig med hundene, og han leger rigtig meget med både Livi og Uha. 

Han skal også ligge i sengen om natten, og han hopper bare over alle og op på mig, tja med små 7 kg så er det da heller ikke så meget. 

Fik lavet indhegning til ham, åhhhhh det nyder han i fulde drag, han elsker at ligge og kigge på fuglene, og ellers bare dase. 

Han er ikke helt tilfreds når jeg børster ham, men med den pels er det jo nødvendigt indimellem. 

Men ellers elsker han at ligge ved mig og spinne :-)

Kan man andet end at elske sådan en dejlig fyr :-)

Tak til Rebekka som gav mig lov til at tage ham her med hjem, og ikke den jeg var kommet og kigge på :-)

Carson 7 år

I dag bliver Carson 7 år, han erbare en sød fyr:-) Han elsker at hygge ude i haven, og lave ingenting :-) 

Dog hader han at blive fotograferet, hver gang jeg kommer med kameraet så ligner han en der er ved at dø.

Men ellers når han ikke opdager det, ligner han en ganske alm hund, her går han rundt og søger godbidder sammen med Aya. 

Men løbe det kan han også, her kommer han nede fra den anden ende af haven 

Carson er ikke en agility hund, han syntes absolut ikke det er sjovt, men han har lavet rigtig mange super gode agility hunde, både i Danmark, Sverige og England. Og dem der ikke laver agility er også nogen rigtig gode hunde. Han er en ener og han går så godt i spænd med mine tæver, han siger dog til når de er højløbske men heller ikke før, også der er han bare super god. 

Her til morgen stod vi ude i haven og så på disse dejlige rådyr som stille og rolig gik rundt små 20 meter fra mig og 6 hunde :-)

Uha til agility konkurrence i Slagelse Hundesport

Den 10 maj havde jeg tilmeldt Uha til det første DKK stævne i Slagelse Hundesport som holder til ved Skælskør, Mona var taget her over fredag for at sove her, hun havde Dixie og Tuci med, hvor er det dejligt at de hunde bare kan sammen :-)

Fredag aften kørte vi ind og satte 2 telte op, et til os selv og et til Kirsten og Stina, som havde Etta, Anton, Spott og Alf med sig. 

Lørdag tidlig morgen kørte vi så ind til selve stævnet. Det er altid et super hyggeligt stævne hos Slagelse Hundesport. Det var et rent klasse 1 løb, vi skulle løbe 2 agility klasser og 2 spring klasser. Hvor var det skønt at være sammen med kun klasse 1 hunde, ingen stress og jag. 

Til stævnerne er der altid nogen der elsker at tage billeder af hundene, og her er det Johanna Allanach der har taget et par aktion billeder af Uha. 

Uha havde en fest og det skal hun også have, jeg venter ikke nogen resultater med hende endnu, da hun ikke bliver trænet optimalt, og da jeg egentlig går og venter på løbetid, så er vi kun med for hyggen skyld (hvilke også er så godt )

Uha har ikke rigtig lært feltforhindringerne endnu, så hun løb også uden om nogen af dem, men ikke værre end at da vi tog dem om så løb hun fint over dem, der er en anelse fart over hende, så jeg skal rubbe benene lidt :-)

Uha blev disket i de to første løb altså et ag og et sp løb, men hun havde det så sjovt, og hun hopper en del :-) Næste ag løb kom vi igennem med en del fejl, og sidste sp løb var ren løbebane, og først ved 3 sidste forhindring rev hun en pind, men har klart hurtigst tid, og ender på en 3 plads, super lille Uha :-)

Det sjove ved den her konkurrence var at Uha 2 søskende også stillede op, det var Alf og Uschi, er I gale de ligner hinanden på deres løbe måder, hvor er det sjovt at se :-)

Det var en super hyggelig og dejlig dag, 

Som sagt er der nogen der tager billeder og da jeg havde Livi med så fik jeg Carina Enevoldsen til at tage et par billeder af min skønne lille groenendael :-)

Og her er et par af dem 

Tusinde tak Carina og Johanna for nogen super billeder. Elsker at få billeder af mine hunde :-)

Joy

Det skal jo ikke kun være hund, hund og hund. Der bor jo også en lille bitte kat hos os. Joy mener så ikke selv han er en kat,  han er en  hund .-) Og han kan snakke. 

Han siger moar når han skal noget, og det lyder virkelig som han siger moar :-) Han er bare så sød, jeg er begyndt at lede efter en ny kat til ham, da han jo sommetider skal være alene hjemme, og her sidst da han var selv et døgn, var han fuldstændig kælen og kravlede rundt på mig i dage bagefter :-)

Her nyder han livet i sofaen 

Jeg har lavet en indhegning til ham, så han ikke kan komme ud, flere har spurgt hvorfor ? Og der er flere forklaringer på det, jeg har en stor vej ikke så langt fra huset, og der køre bilerne ikke for stille. 

Han er stadigvæk hankat

Og opdrætteren skal have et kuld med ham.

Og jeg gider ikke have han kommer op og slås

Han kommer hjem med store huller.

Han får en masse lopper og flåter

Og han skal ikke være væk så længe af gangen. 

Desuden har han stamtavle.

Han nyder indhegningen, og det gør hundene nu også:-) Der er blevet mere ro, da de alle er omkring terrassen. 

Men i dag var han med mig helt ude i haven, mit store flotte træ, har så mange flotte blomster på at grenene hænger helt ned på jorden, så skulle der jo lige tages billeder .-)

Han er bare en smuk kat 

Og han elsker mine hunde, og de elsker ham:-)

Men som Joy siger ude er godt men hjemme er bedst. Så han skyndte sig ind til hundene :-)