mandag den 3. november 2014

Promise 8 uger og flyttet



Så gik der 8 uger, hold da helt op, de fløj jo afsted. Syntes det er lige i går, jeg sad med 4 små lækre nye hvalpe i hånden, men i går sad jeg med de små for sidste gang i mine hænder, ( altså mens de er så små )

Foula´s Promise Me Forever hedder fra nu af Spencer og bor hos Henriette og familie. Det er Cathrine der skal træne ham op, Hans skal bruges til agility og familie hund :-)
Held og lykke med ham.



Foula´s Promise To Be hedder fra nu af Tobee og bor hos Sanne, her skal han bruges som agility hund og alt mulig andet sjovt, Sanne finder helt sikkert på en masse til denne skønne fyr. 
Held og lykke med ham


Foula´s Promise I Will hedder fremover Tweety og bor hos Maiken, her skal han først og fremmest være agility hund, og mon ikke også han skal prøve en udstilling eller to :-)
Held og lykke med ham.


Foula´s Promise Me This hedder nu Zoomi og bor hos mig, Han ejes af Johanna Allanch og mig. Han skal lidt af hver, men nok agility hund og lidt udstilling og hvad der nu byder sig.

Åhhhh Maiken og jeg prøvede at tage et billede af alle 4. 

Jo jo med lidt held så blev de dog liggende. 

Men der var altid en eller to der gemte sig. 

Godnat, nu gider vi ikke mere

Skønne søskende

Vi er altså trætte. 
Alle hvalpe har fået et super godt hjem, og jeg er sikker på at alle nye ejere er så glade for dem, og selvfølgelig har jeg fået de første meldinger fra dem, det går så godt med de små, de har indtaget deres nye hjem. De har mødt deres nye venner i form af de andre hunde der er alle steder, og de har hilst på en masse mennesker.
Det er skønt som opdrætter at sidde og tænke over hvad man har lavet med det små, og hvordan jeg har valgt de rette hunde til de rette ejere. 
Det har ikke været nemt at beslutte hvem der skulle hvor hen, men er glad for at de nye ejere stoler så meget på mig. Og at jeg kan tage det rigtige valg for dem, så de ikke vælger med hjertet ( synet ) men at de får den hund som passer til dem, også selv om der skulle gå lidt over 7 uger inden de vidste besked. 
Hvalpene hos mig har været ude og køre bil, de har været i Maxi zoo, de har været ude ved Marianne Q, og Mariannes heste. De har været ude hos Kirsten og hendes hunde og høns. Her hjemme har de mødt mange mennesker og hunde, De har fået en masse udfordringer hos mig, og jeg har virkelig nydt at have det her kuld, syntes de er helt fantastiske. Glæder mig så meget til at følge dem fremover 
Det skal dog siges at jeg også er sikker på at mine egne hunde er glad for at få huset for sig selv, og ikke skal sno sig udenom diverse legeredskaber og sansegyner. 
Er også glad for at jeg kunne få lov til at låne Mason, som er den fantastiske far til dette kuld. Jeg er sikker på at han ville være stolt hvis han havde set dem :-)
Tak Mona og Maria.

Ingen kommentarer: