Det er Carson´s svigerfar Monty, der er på besøg hos os.
Jeg skulle selv have været i Viby og løbe agility konkurrence med Aya og Woogi, men da jeg længe har gået med ondt i achillesenen, så valgte jeg at gå til læge, og fik en trist besked, nemlig at jeg skulle holde mig i ro, skulle til fysioterapi og spise nogen piller.
Så valgte jeg at sige fra til Viby, og at holde pause fra agility her i vinter, mit helbrede kommer jo først og når jeg går til disse behandlinger så skal jeg holde et halvt års genoptræning.
Men så fik jeg lov til at passe gamle Monty, Andreas kom med ham igår og han og Carson er bare gode venner, de går ude i haven og tisser om kap, og over hinandens. Viva syntes Monty er lækker og vil gerne lege med ham, men Monty er gammel og det siger han så også til hende.
Igår aftes lå Monty i sofaen sammen med sin datter Woogi og mig. Hyggeligt, mens kone Ronja og svigersøn Carson måtte blive på gulvet.
Det er nu sjovt at have en hel familie som denne her, det er der ikke mange der kan opleve.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar