torsdag den 20. januar 2011

Gåtur med 7 hunde. Og A kuld 5 år.

Først et stort tillykke til A kuldet, Ronja´s første kuld, og mit første opdræt. Det er 5 år siden hun fødte dem, og jeg kan huske det som var det igår. Begge hunde har det fint. Alina ser jeg jo ofte, da jeg er rigtig gode venner med Solveig og Torben som har hende. Assie ser jeg ikke, men regner med hun har det fint, og at hun bringer glæde i hjemmet.
Woogi var med på arbejde idag, for at give hende lidt fred for de to hanner, ikke at hun er i løbetid, men de syntes nu alligevel at hun er lækker. Skønt at kunne have hende med. Jeg var i Roskilde og på vej hjemaf, kørte jeg lige forbi schæferhunde klubben, som tilfældigvis har agility redskaber stående fremme, tja så måtte vi jo lige prøve om hun stadigvæk kunne huske det. Og jo jo med gøen og det hele :-) Skønt.

Så kom jeg hjem til 6 mere eller mindre ustyrlige hunde. Solen skinnede, jeg havde haft en super dag på arbejde, hvad mere kan gøre dagen god. Man tager 7 halsbånd/seler og 7 snore og tænker hvor svært kan det være......... En hvalp der aldrig har gået i snor før, 6 hunde der er vilde, åhhhh tænkte jeg mig rigtig om.
Her er så beviset, 7 hunde godt nok var 4 af dem fastgjort, ellers havde de ikke været der alle sammen.
Må også erkende at de første 200 m, var jeg sikker på at jeg ville vende om, jeg var total filtret ind i snore. Men vi fandt en løsning og nu har jeg 7 meget trætte hunde, og en glad mig :-)
Vi med sin fine låne sele og hendes første rigtig lange gå tur.
Så er der Carson, og han elsker Woogi, Woogi elsker absolut ikke Carson lige pt. Så hun har ikke fred for ham. Enten søger Woogi mig, eller Aya. Men igår gik hun ind i Chip´s bur, og Chip lagde sig foran buret, "Hei brormand, det er min dame" :-) Tror ihvertfald det var sådan Chip tænkte, jeg har aldrig set de to gøre det sådan før. Sjovt var det. Woogi sov, Chip holdt vagt :-)

Jeg vil sige det er ikke nemt at have 7 hunde i huset, men det går, og de har fundet hver deres plads, Soda og Aya hygger sig sammen når de er ude, det var nok de to jeg var mest bekymret over, men de er blevet gode venner. Sheltierne er der aldrig noget med.

Ingen kommentarer: