mandag den 17. maj 2010

Nogle travle dage

Vi startede med at køre til Viby onsdag aften, hvor vi fik sat campingvogn og telt op. Torsdag skulle jeg egentlig kun løbe klasse løb med Aya, men de var først om eftermiddagen, så jeg fik lov til at eftertilmeld mig i de åbne klasser. Aya løb rigtig godt, så jeg glædede mig til de to klasse 2 løb. Men Aya fik da også en placering men med fejl så den kunne vi ikke bruge til noget. Vi skulle også løbe hold sammen med Marianne og Bent. Det var en sjov bane med numre op til nogen og 50. Vi skulle hver løbe vores egen bane, puha, hvem skulle have hvad for en. Marianne og jeg var hurtig enig og Bent måtte tage hvad der var tilbage. Man kan ikke få fejl og man kan ikke blive disket, ved en fejl på felter eller nedrivning skal man løbe en ekstra tur i en bestemt tunnel. Det var en rigtig sjov bane og efter løbet lå vi nr. 5. Aya havde fået lov til at få lidt massage når vi var færdig, og det var da godt jeg gjorde det. Aya var temmelig øm på sin højre side og især nede på brystbenet. Så den stod på massage i de 3 dage vi var i Viby.

Fredag havde vi et fejlfri ag klasse 2 løb og fik dermed pind nr. 2 :-) men ellers lavede jeg ikke noget spændende andet end at køre en tur ind i Århus for at handle, godt der findes GPS ellers ved jeg ikke om jeg havde fundet tilbage :-)

Lørdag løb vi atter 4 løb, men begge åben klasser var enten en disk eller med fejl, øv øv øv. Derimod var vores klasse løb gode, Aya blev nr. 4 i agility klasse 2 lidt øv da hun var fejlfri og det jo kun er de 3 bedst placeret der får en pind til næste klasse. Men i spring klasse 2 derimod der blev vi nr. 2 og fik vores sidste oprykning til klasse 3. Da vi var færdige med at løbe, begyndte vi at pakke sammen og turen gik hjemaf, og dog ikke helt hjem, men vi tog lige et ophold i Odense. Hvor DcH i sammen arbejde med Royal Canin skulle afvikle et stort agility stævne med udtagelse til både DcH og Fælles DM. Men sikke et vejr, det regnede, det var vådt og rigtig ubehagelig. Jeg var ikke rigtig på toppen, så Aya og jeg havde nogen skod løb, ikke at Aya ikke løb godt, men da jeg jo også skal følge med så har Aya et stort problem. Så vi fik ingen placeringer kun disk og hvad kan jeg bruge det til :-(

Vi fik pakket sammen og turen hjem foregik stille og rolig. Vi er ikke så vant til at komme hjem kl 1700 så vi havde en hel aften der dog blev brugt til at pakke al det våde tøj/telt og udtyr ud af campingvognen.

I dag da jeg kom hjem fra arbejde så var her helt stille og rolig. Bent og Marianne er kørt på ferie på Bornholm, og de har taget alle deres hunde med incl. Woogi. Så Woogi er på ferie med sin far og brødre, og jeg ved at Woogi lige kommer til at løbe et par agility løb over på Bornholm.

Ronja og Aya tog godt imod mig, og nu skal vi tre tøser rigtig hygge os uden den støjende Woogi.
I kan alle læse om Woogi ferie her Woogisferieblog.blogspot.com

Ingen kommentarer: