søndag den 29. august 2010

Næstved DcH

I dag stod den atter på agility konkurrence. Denne gang skulle vi "bare" til Næstved, vi kørte 15 min så var vi der skøøøønt.
Tja om ikke kennel Foula power atter slog til :-)
Dweet og Susanne skulle løbe i begge klasse løb og de åbne klasser. Dweet lagde ud i agility klasse 1 blev nr. 2. Agility åben blev han desværre disket, men så kom vi til spring klasse 1 som han vandt :-) Spring åben gjorde Susanne rent bord, hun vandt med Unique, blev nr. 2 med Spirit og nr. 3 med Dweet. Hold da helt op hvor det bare kørte for dem :-)
Billederne viser Susanne og Dweet.
Zippo og Marianne var også med, og Zippo blev nr. 2 i agility klasse 3, han vandt agility åben og spring klasse 3 mens han i spring åben var udstyret med mig, og da jeg ikke kunne flytte r.... så sendte jeg ham over det forkerte spring øv øv øv, det var ellers sjovt at løbe med ham :-) Han er en sej fyr.
Så kommer vi til Woogi. Og tja hun er enorm sjov at løbe med, man ved aldrig hvad hun kan finde på..... Og ganske rigtigt i agility klasse 2 løb hun egentlig godt, fik dog en nedgangs fejl, hmmmm sagde til Marianne at hun i næste løb skulle råbe af mig hvis jeg fik en fejl, uden at opdage den. Men Woogi viste med stor tydelighed at hun ikke tog feltet på balancen, også selv om der blev sagt TARGET og BLIV, hun sprang pænt af til siden. En ommer og en disk..... Da vi så løb ud af banen, blev Woogi total ophidset og bed mig i benet og atter sagde det ritsch og en fin flænge i buksebenet, hmmmmm måtte fortælle hende, at det skulle hun nu ikke prøve på igen:-( Spring klasse 2 rev hun desværre en pind, hun havde ellers et rigtig flot løb, og gjorde hvad jeg sagde. Spring åben derimod, lavede hun slalom fejl og jeg måtte rette hende. Men det er og bliver ikke kedeligt at løbe med hende :-)
Aya var selvfølgelig også med, hun fik fejl i agility klasse 3 men vandt agility åben, spring åben var jeg atter et fjols og løb total forkert og Aya tog hvad hun mente hun skulle tage, spring klasse 3 løb hun med Marianne, hun kiggede meget efter mig, så jeg fik gemt mig, men alligevel skulle hun lige se hvor jeg var henne, og hun knalede lige ind i tunnel, men fortsatte dog igen, og da hun kom i mål ledte hun meget efter mig.
Jeg har så lige læst at Emily og Dreamy vandt spring klasse 1 og spring Åben over på Nordfyn, sejt gået af jer begge to..
Så alt i alt en rigtig god weekend for mig, mine hunde og mine hvalpekøber og deres hunde.

lørdag den 28. august 2010

Woogi og Etta

Sheltie udstilling i Køge
Her havde både Kirsten og jeg meldt henholdsvis Etta og Woogi til. Det blev til en rigtig god dag for os alle.

Billede herunder Woogi

Etta skulle ind i junior klassen, og om ikke hun gik ud med en Exellent, og skulle selvfølgelig ind igen :-) Hun skulle op mod de andre tæver der også havde fået Exellent, og om ikke hun gik hen og vandt klassen. Flot og et stort tillykke med det. Etta blev også den bedste unghunde hund og fik dermed en vandre pokal, som Kirsten dog afleverede igen :-)
Billede herunder er Etta.
Så skulle Woogi ind, hun stillede op i åben klasse, og her fik hun også et Exellent, sejt, når man tænker på at for 14 dage siden fik hun en good. Woogi gik hen og blev nr 2 i åben klasse tæver, slået af en pæn zobel tæve. Men dommeren havde da sagt til Johanna at Woogi var den flotteste sort/hvide hun nogen sinde havde set :-) Stolt JA
Atter Woogi.
Da begge havde fået Exellent, så skulle de op mod hinanden, og sørme om ikke dommeren var ret vild med de to sort/hvide fra kennel Foula, så Woogi blev nr. 2 og Etta blev nr. 4 FLOT FLOT
Bedst i tæve. En Svensker, Woogi, en Dansker og Etta

Det var en rigtig god dag, og der skal lyde et kæmpe stort TAK til Johanna der fremviste begge hunde rigtig godt, uden dig kunne vi ikke have gjort det samme :-) Woogi og Etta ligner en million når Johanna går med dem. Jeg var rigtig stolt af, at mit opdræt nåede så langt på en udstilling. Marianne var taget med os, for at heppe på Woogi, og hun havde taget bror Zippo med, som dog kede sig, far Monty, som prøvede at finde et par lækre damer, og mor Ronja som var med som støtte. Desuden havde Johanna taget bror Trouble med(og han levede op til sit navn, ved at hoppe ud af halsbåndet et par gange :-) Dygtig dreng :-) ) og Woogi`s gode veninde Luna, så der var en god familie støtte til de to deltager.

fredag den 27. august 2010

Citizen

Citizen som bor i Frankrig
Jeg bliver altid så glad, når jeg får en mail fra mine hvalpekøber. Og endnu mere glad, når jeg får billeder fra dem :-)

Her er billeder af Aya hvalp,Citizen som bor i Frankrig hos Marina, hendes mand og søn.
Citizen ude at svømme, hun ser ud til at nyde det :-)



Citizen passer på sin lillebror :-)

Citizen går til agility træning og hun er ved at være god til det :-) Det bliver spændende når de skal til at starte i konkurrencer.

mandag den 23. august 2010

Frijsenborg 2010

Endnu en weeked i hundenes tegn. Vi skulle til Frijsenborg. Hvor Risskov DcH afholdt et dobbelt landsdækkende agility konkurrence. Jeg havde meldt Aya og Woogi til. Vi kørte så snart campingvogen var pakket. Over midt på fyn gik bilen så istykker, Falck blev tilkaldt og jeg snakkede med Jan der jo har lidt forstand på biler, eller har han venner der har. Falck brugte lidt gaffatap og satte på en slange. Videre gik turen mod Århus, vi kunne ikke køre så stærkt, så vi ankom meget sent i Frisjenborg, og i pis øsende regnvejr. ØV ØV ØV.

Marianne og jeg luftede hunde i klip -klapper og bare tæer, skønt med mudder mellem tæerne !!!

Aya i en gang mudder!

Lørdag morgen gik vi ned til banen, der var faldet temmelig meget vand og det svuppede helt godt under fødderne på os. Billede herunder er agility banerne i forgrunden og slottet i baggrunden, ganske hyggeligt.



Springbanen var den der hurtigst blev mudret, og som I kan se på billedet så var der temmeligt pløret. Woogi kunne ikke finde ud af at springe, og aldrig før har hun revet så mange pinde som hun gjorde. Hvilket resulteret i at jeg trak hende fra sidst løb. Aya kunne godt springe, men hun kunne ikke se springene på springbanen, de faldt meget ind i baggrunden, og jeg valgte også at trække Aya fra de sidste klasse løb. Aya blev dog nr. 2 i agility åben. Sådan så området ud over det hele.Vores telte lå ikke op af agility banen, men omme bag, hvilke gjorde at vi skulle have stole med ned på banen, og det var meget mere publikum venligt da alle kunne se hvad der foregik, uden at alle vores telte stod i vejen.Der var mange forskellige udstillinger, her var det gamle biler, som jeg lige ville tage et billede af .

Man kunne købe sig fattig i jagt tøj og udstyr til hunde/katte og heste. Der var forskellige udstillinger, og som I kan se på billedet nedenunder, var der også udstoppet dyr. Jeg gik om lørdagen en tur med Dazzler og Ronja, og Dazzler var bestemt ikke stolt ved den store løve som viste tænder af ham. Ronja kunne ikke forstå hvad han dog var bange for.

Søndag gik Marianne og jeg atter en tur med Dazzler og Ronja. Og som I kan se så var Dazzler stadigvæk ikke særlig stolt af den store løve. Også selv om både Marianne og Ronja hjalp til.

Aya var i finalen om lørdagen, men da jeg dummede mig, så blev hun disket. Både lørdag og søndag var Zippo i finalen, og begge dage vandt han den. Super flot gået Zippo og Marianne.

Det var en temmelig våd og mudret fornøjelse, men ganske underholdene. Selv om vejret ikke var med os, så fejlede humøret ikke noget, heller ikke på alle hjælpere og arrangøre. Så en stor ros til Risskov DcH, som gjorde hvad de kunne, vejret er der jo ingen der kan gøre noget ved. Vel hjemme, fik vi os en god gang bad og vaskemaskinen prøver at vaske al mudder af vores tøj.

torsdag den 19. august 2010

Min lille Woogi

Som overskriften siger min lille Woogi, hvor er jeg dog glad for at have hende.

Det hele startede da Ronja skulle have sit andet kuld, hvor jeg siger til Johanna "Hvad farve bliver det mon??? " Altså hvis Ronja er bære af det sorte gen, så kan der komme sort/hvid. OK hvis der kommer en sort/hvid tæve så bliver den hos mig.
9 uger efter kom der 5 hvalpe, alle næsten sort/hvid. Igen i tlf Johanna hvordan ser man om de er sort/hvid?????. Kig dem bag i er der intet brunt på halen så er de sort/hvide. OK og der var Woogi så en lille sort/hvid tæve, tja hvordan den ville komme til at være, det var jo ikke op til mig, jeg skulle bare have hende. Og sikken en hund jeg har fået.

Woogi har alt hvad hun skal have:
Udstilling: 1 Cert og BIM
Arbejdsmæssig: Rally begynder klasse, mangler 1 i rally øvet klasse. I agility er hun i DcH i spring klasse 2 og agility klasse 2. I DKK dog kun i klasse 1.
Woogi er blevet unghundementaltestet med et godt resultat.
Sundhedsmæssig: Først øjenlyst fri som 7 uger.
HD status A.
AD status 0.
Og nu genetisk fri for CEA og MDR1
Kuld: Mor til et fantastisk BI kuld sammen med Carson. 2 af hvalpene har fået SL på Verdenhundeudstillingen i Danmark.

Kan man næsten forlange mere, ja ok de sidste par certer. Og komme op i klasse 3 i agility og spring, men den tid den sorg.

Da jeg fik svaret fra gentesten i dag, da blev jeg rigtig glad, ikke at det havde ændret mit forhold til Woogi, men hvor er det skønt, at have lavet en hund, som er gennemsund, som også gør sig på udstilling og sidst men ikke mindst også kan arbejde.

Jeg kan næsten ikke få armene ned, i aften skal hun til agility træning, gad vide om jeg kan dirigere hende rundt. Men mon ikke jeg bliver skældt ud hvis jeg ikke gør det ordenligt.

Jeg må sige at kombinationen Rollif´s Daisi "Ronja" og Toven The Full Monty "Monty" har givet mig en lækker hund.

tirsdag den 17. august 2010

Cindy

Søndag fik jeg en rigtig god mail fra Cindy og Flemming.
Cindy er hvalp efter Aya og hun bor i Herning sammen med Flemming og Lene. Cindy bliver trænet i lydighed i DcH og da Flemming i forvejen havde haft en hund oppe i B klassen, så skulle Cindy også starte der.
Der er en del lydigheds øvelser i denne klasse og man skal ud og gå et ca 200 meter langt spor, desuden skal hunden finde 2 genstande i et område der er 30 x 30 meter og føreren ved ikke hvor de ligger. Et svært program for en ung hund.

Men Cindy ligner sin mor, og er derfor lærenem, hun har i år haft 2 gange over 160 point ud af 200 mulige og er dermed rykket op fra B klassen til A klassen, dog først fra næste år.
Cindy fik første gang 180 point og her i søndags fik de 177.5 point.

Hvor er I bare gode. Det bliver spændende at følge jer i A klassen næste år :-)

Vejen DKK

Endelig skulle vi til Vejen, hvor jeg skulle løbe agility med Woogi og Aya om lørdagen, og om søndagen skulle Aya løbe agility mens Woogi skulle udstilles.

Lørdagen startede godt Woogi blev nr. 4 i agility åben, hun kom igennem de andre løb, ved dog ikke hvad placering hun fik. Hun løb godt, ikke noget med at bide i bukseben, kan man mon håbe hun har glemt det.....

Aya løb både individuel og hold. Det individuelle gik i agility klasserne knap så godt, hun sprang på et felt, og blev sat tilbage, hun lå dog som n. 6 eller 7 i spring åben. Og på vores hold løb hun også fejlfri.

Om aftenen sad vi sammen med Charlotte som lavede et rigtigt godt kalkunbryst på grill, Julie, Henrik, Bent, Marianne, Susanne og jeg. Det var rigtig hyggeligt. Vi havde en sjov snak om undskyldninger, og det gik vist lidt op i pjat......

Søndag skulle jeg lige løbe hold med Aya og da vores hold bestående af Henrik/Kanero, Flemming/Athene, Bent/Ticket og Allan/Ogaia, om lørdagen havde løbet så godt at vi lå nr. 1 så skulle vi også starte sidst, puha hvor var jeg nervøs, det var en meget svær bane, og jeg syntes ikke da jeg luftede Aya at jeg havde styr på hende, og det viste sig også inde på banen, hun var her, der og alle steder, jeg syntes jeg skulle råbe mere af hende end jeg er vant til. Det endte også med at Aya blev disket, et sted som jeg slet ikke havde set som en fælde øv øv øv.... Men vores hold beholdte første pladsen og vi fører hold konkurrencen i DKK SKØNT.

Så over i teltet skifte tøj og afsted op til udstilling med Woogi. Det var lidt af et show. Vi kunne allerede se på de første par hunde at den dommer ikke gav ved dørene, men det viste sig at blive endnu værrer. Jeg tror ikke jeg nogen sinde har set så mange gule, blå og røde bånd blive uddelt.

Der var næsten ingen rød tråd igennem hendes dømning og dog !!!!!!!! Man skulle have en hund der ikke kunne gå i snor, som var bange for sin ejer og som ihvertfald ikke kunne stå ordenlig og vise sig frem, sådan en hund kunne få exelent, ØHHHHHH hvordan den dommer kunne få sig selv til det må guderne vide.

Woogi viste sig rigtig godt, hun løb pænt, stod pænt og lod sig røre. Men det var jo ikke det dommeren ville have, Woogi var en for sød hund....... så vi røg ud med en "good" som svare til en 2 pr. Jeg som troede vi skulle fremme det gode i vores sheltier, godt nok står det i racestandarten at hunden er reserveret, men det er jo noget man gør den til...... Ingen af mine hvalpe er reserveret, og jeg kan da godt forstå, at når man møder nogen mennesker, som siger at sådan plejer sheltier ikke at være, næ nej men mine er glade og de er glade for deres mennesker. Hvis der har stået nogen potentielle sheltie køber og kigget på udstillingen, så har de jo også set at en sheltie ikke er en glad hund, jeg vil ihvertfald som opdrætter gøre mit til at det forsat er glade, fri og ikke nervøse hunde der kommer ud fra kennel Foula.

Så har vi da også prøvet det, hold da op der var folk som var rasende, Inge og Peiya som var nede og kigge skyndte os at pakke sammen og nærmest løb ned til agility ringen, her ser man da på glade hunde...

Jeg nåede at løbe agility åben og spring klasse 3 med Aya, vi havde et par gode løb.

Så en meget blandede weekend, men da vi kørte hjem, havde jeg stadigvæk mine glade og tillidsfulde hunde med hjem :-)