Så blev de små 5 uger, tiden flyver afsted. Her et fælles billede af de små skønne hvalpe. Fra venstre Tæven, Han 2, Han 3, Han 4 og Han 1
Tricolour han siger high five :-)
Nå men vi havde også besøg af Maiken, Tweety og Lamu samt Leila og Karlo.
Og jeg har her på det sidste hørt meget snak om, hvad man må udsætte de små hvalpe for, hvordan reagere moren til hvalpene, og hvordan er de når der er gæster hele tiden.
Tja hos mig må man komme fra dag 1, man må dog ikke have sine hunde med, da jeg helst ikke skal have sygdomme ind. Man må komme ind og sætte sig ved fødekassen, mine tæver plejer at være søde, og lade folk kigge på deres hvalpe. Og som tiden går og hvalpene bliver større og større, så får de besøg af andre hunde end dem der går her hjemme. Så som i weekenden. Her er det Lamu der hilser på tricolour han hvalp :-) Lamu syntes de var søde, på nær når de gik efter hende, så ville hun gerne væk.
Nå ja så er der jo hvalpen Waboo, hun er jo også flyttet ind mens hvalpene knap var så gamle, Waboo er nu selv 11 uger og en stor livlig hvalp. Men ligeså meget som hun bider i Livi, Izmoo og mig, ligeså sød er hun over for hvalpene, hun får et helt andet sind på. Hold nu op hvor er hun lækker at være sammen med.
Det er ikke mange groenendael hvalpe på 11 uger der kunne ligge sådan med en sheltie hvalp på 5 uger uden af den lille hvalp ville blive bidt.
Waboo elsker de små hvalpe, og omvendt.
Tilbage til Lamu, som jo engang skal indgå i avl her hos mig, hun skulle ligesom se hvordan det hele foregik. Hun kom ind i indhegningen til Uha, Tror Uha med sit blik fortalte at hun skulle bare prøve på noget.
Så stille ligger Uha og giver nogen af hvalpene mad
Hmm siger Lamu, hvad mon hun laver der ?
Lamu kigger nærmere
Og nærmere
Snuser helt inde i hovedet på Uha, det må man da kalde en tæve med overskud, at hun lader en anden tæve stå så tæt på hende, mens hun giver hvalpene mad.
Det er fantastisk som mine hunde er over for andre, og tillader en del. Og det er skønt at de hunde der kommer ind her også er så opdraget og har et så godt hundesprog at de kan læse de andre. En super hyggelig weekend med mange gæster, og træning med de forskellige hunde. Tak for hjælpen Maiken og Leila. I er guld værd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar