søndag den 24. december 2017

Glædelig jul 2017 og Star kuld 6 uger.

Vi vil her fra kennel Foula ønske en rigtig glædelig jul.
Jeg vil nyde dagene hjemme sammen med de fantastiske hunde og hvalpe.







Han 1

Han 2

Han 3

Han 4

Tæven

Glædelig jul

søndag den 17. december 2017

Star kuld 5 uger og masse andet.

Så blev de små 5 uger, tiden flyver afsted. Her et fælles billede af de små skønne hvalpe. Fra venstre Tæven, Han 2, Han 3, Han 4 og Han 1

Tricolour han siger high five :-)

Nå men vi havde også besøg af Maiken, Tweety og Lamu samt Leila og Karlo. 
Og jeg har her på det sidste hørt meget snak om, hvad man må udsætte de små hvalpe for, hvordan reagere moren til hvalpene, og hvordan er de når der er gæster hele tiden. 
Tja hos mig må man komme fra dag 1, man må dog ikke have sine hunde med, da jeg helst ikke skal have sygdomme ind. Man må komme ind og sætte sig ved fødekassen, mine tæver plejer at være søde, og lade folk kigge på deres hvalpe. Og som tiden går og hvalpene bliver større og større, så får de besøg af andre hunde end dem der går her hjemme. Så som i weekenden. Her er det Lamu der hilser på tricolour han hvalp :-) Lamu syntes de var søde, på nær når de gik efter hende, så ville hun gerne væk. 

Nå ja så er der jo hvalpen Waboo, hun er jo også flyttet ind mens hvalpene knap var så gamle, Waboo er nu selv 11 uger og en stor livlig hvalp. Men ligeså meget som hun bider i Livi, Izmoo og mig, ligeså sød er hun over for hvalpene, hun får et helt andet sind på. Hold nu op hvor er hun lækker at være sammen med. 

Det er ikke mange groenendael hvalpe på 11 uger der kunne ligge sådan med en sheltie hvalp på 5 uger uden af den lille hvalp ville blive bidt. 

Waboo elsker de små hvalpe, og omvendt. 


Tilbage til Lamu, som jo engang skal indgå i avl her hos mig, hun skulle ligesom se hvordan det hele foregik. Hun kom ind i indhegningen til Uha, Tror Uha med sit blik fortalte at hun skulle bare prøve på noget. 

Så stille ligger Uha og giver nogen af hvalpene mad

Hmm siger Lamu, hvad mon hun laver der ?

Lamu kigger nærmere

Og nærmere

Snuser helt inde i hovedet på Uha, det må man da kalde en tæve med overskud, at hun lader en anden tæve stå så tæt på hende, mens hun giver hvalpene mad.




Det er fantastisk som mine hunde er over for andre, og tillader en del. Og det er skønt at de hunde der kommer ind her også er så opdraget og har et så godt hundesprog at de kan læse de andre. En super hyggelig weekend med mange gæster, og træning med de forskellige hunde. Tak for hjælpen Maiken og Leila. I er guld værd. 


søndag den 3. december 2017

Star kuld 3 uger, Waboo og D kuld 9 år.

Pyyyyy tiden flyver og denne weekend ekstra hurtig. 
Hvalpene er 3 uger, de har fået ormekur, klippet negle, prøvet at få rigtig mad osv. 
Tæven

Han 1

Han 2

Han 3

Han 4

Nå men der kom også en ny hund i familien. Nemlig All Shook Up Of Dark Brightness aka Waboo
Hun er en længe ventet hvalp, jeg har været skrevet op længe hos Angel, som også i tidens morgen har lavet Aya, Waboo har noget i familien som kan trækkes tilbage til Aya, så en drømme hund. 



Nå men på grund af de Danske regler om at indføre hunde til DK, måtte jeg tage flyveren til Amsterdam for at hente Waboo. Det startede ikke så godt, flyvet var forsinket pga vejret i Amsterdam GISP
Men vi kom da afsted, heldigvis havde jeg tid nok dernede til at ikke skulle stresse. 
Jeg mødtes med Angel og Waboo, og nååå hvor var hun upåvirket af omgivelserne, og lufthavnen der nede er temmelig stor, Waboo logrede hele tiden med halen og gik så fint med rundt, og det imellem mennesker, kuffeter, og børn, samt diverse køretøjer.
Efter indtjek, sad vi og ventede på flyet. Waboo lagde sig til at sove, og skulle vækkes inden vi skulle på flyet. Jeg fløj med SAS og de to gange jeg har været afsted med hunde, kan jeg kun sige super service, Også denne gang fik jeg sæderne ved siden af mig for mig selv, så Waboo og jeg kunne brede os :-)
Her sidder hun i toget 
Hjemme i DK skulle vi så med toget til Ringsted, og her gik det så galt. Nogen havde åbenbart glemt en kuffert i et tog i Ringsted så alt stod stille i som stille. Vi blev kostet rundt på diverse perroner, og blev over 1 time forsinket hmmmm Men igen var den mest cool hund jeg havde med, hun skulle snakke med samtlige mennesker, og kiggede på toge, og tja syntes det hele var en fest. 
Endelig med toget mod Ringsted og blev afhentet af Bent i Ringsted, så sidste del af turen foregik i bil :-) 

Hjemme mødte hun de andre hunde og kattene og også her tog hun det hele i stiv pote. Sej lille pige. 
En god nat søvn, og hun har været klar på livet, har leget med Izmoo og Zoomi, set de små hvalpe og mødt begge katte. Alt i alt en super pige, som jeg glæder mig til at lære. 

Dagen i dag byder også på fødselsdag, Dazzler, Dweety, Dixie og Dreamy bliver 9 år. Kæmpe stort tillykke. 

søndag den 26. november 2017

Star kuld 2 uger

I dag er det 2 uger siden Uha/Carson børn kom til verden. Hold da op tiden går hurtig, de små hvalpe bliver mere og mere aktive, og de er begyndt at åbne øjene :-) Nu begynder de at være sjove.
Foula´s Star Fighter

Tæve



Foula´s A Star Is Born
Han 1


Foula´s Rising Star
Han 2



Foula´s Smiley Star
Han 3



Foula´s Reach For The Stars
Han 4


Bunke

Tæven tænker på mad

En træt Uha