Opfølgning af Zoomi og hans skade i Tyskland
Efter vi kom hjem fra Tyskland hvor Zoomi jo havde haltet og hvor han havde fået smertestillende, så fik vi besøg af vores kiropraktor Helle, som tjekkede ham igennem, Der var kun en lille ting, som ikke havde noget med hans ben at gøre.
Så Zoomi fik atter et par smertestillende, og ro.
Og mere ro.
Dog syntes jeg han begyndte at blive lidt sur, især på Carson. Så jeg tilkaldte Jannie som kom og gav ham en ordenlig gang massage. Og heldigvis fandt hun intet på ham, Så nu er han ved at være klar igen.
Man bliver altid meget trist når ens hund bliver halt, især fordi det er en sportsgren, som jeg vælger til hunden, Når jeg ser videoerne igennem og jeg husker hvad jeg sagde allerede efter hans første løb, Så vil jeg fremover, huske på, at hvis jeg ikke syntes han løber ordenligt så er der noget galt. Man lære jo af sine fejl. Heldigvis fortsatte jeg ikke flere dage, eller fortsatte med træning, men gav ham ro. Den ro han havde brug for.
Jeg elsker simpelthen den hund for meget til at han skal gå og have ondt. Han er og bliver min lille søde blå fyr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar