Zoomi til færdselsprøve

Jeg havde allerede sidste år, da Uha var op til færdselsprøve i DcH Brenderup, bestilt tid til Zoomi. Og om ikke de havde husket det, tusinde tak Susan :-) 

Så Zoomi blev meldt til, men da jeg jo ligesom  har lidt svært ved at komme til fyn, spurgte jeg Marianne om hun ikke ville med. Og wupti hun sprang på, fik meldt Fanta til, og først derefter spurgte hun mig hvad det gik ud på :-) :-) 

Nå men færdselsprøven er en prøve for brugshunde, som de skal bruge som adgangkrav for at stille op i IPO og sporhundeprøver. Det er en prøve der kommer på stamtavlen som FP . Prøven består af  en lydighedsdel og en færdselsdel. 

Zoomi og Fanta er de bedste venner, Og da vi skulle gå sammen to og to, så blev vi sat sammen, først snakkede vi om, om det var en god ide, da den ene går lydighed mens den anden hund ligger i langtidsdæk, men både Marianne og jeg var så overbevist om, at når vores hunde arbejder, så er de ligeglad med hinanden, og det var de :-)

Til prøven var der både schæfer, rottweiler, labrador, puddel, bulldog og vores små pelsklumper :-) 

Zoomi og Fanta efter prøven :-)

Vi skulle op til sidst, og blev selvfølgelig nervøs efterhånden som tiden gik, men da vi gik ind, kom vores konkurrence rutine op i os. Og dommeren roste os begge to for fremragende arbejde. både med hunden, men også med forståelse for programmet. Og begge vores hunde gik som en drøm. Ingen af de to hunde havde trænet det særlig meget, Zoomi havde aldrig prøvet at gå 50 skridt lige ud og tilbage igen og et par gange til venstre og højre uden godbidder, Men han gik som en drøm. 

Linieføring og fri ved fod, samt sit var super godt, men dæk mente han, da han sad foran mig, at han ikke behøvede at komme på plads igen, og da han endelig syntes han skulle, så var det for at ligge 

ned :-) :-)

Her går Zoomi linieføring. 

Man kan se Marianne og Fanta i baggrunden

Zoomi gør klar til en sit. 

Marianne og jeg byttede så plads, Zoomi blev lagt ned i en dæk, og jeg gik fra ham, vi skal stå ca 30 skridt fra hunden, med ryggen til. Zoomi lå rigtig længe, for så at rejse sig, og for at til sidst komme hen til mig, nu havde han ligget der længe nok. 

Men begge hunde gik videre til færdselsdelen JUBIIIIII

Så vi tog afsted til Ejby, hvor det hele skulle foregå omkring Rema 1000 og Ejby station. Og lige da vi alle havde fået vores hunde ud af bilerne, holdt der et godstog, det var en af de fynske hundefører og dommer der kørte toget, og han tudede i hornet, og til dem der ikke ved hvor højt et tog kan tude, så er det heeeeeelt vildt højt, ingen af hundene så meget som rørte på sig :-) 

Vi skulle gå rundt mellem hinanden, der kom en kondiløber, en cyklist og en bil, og til sidst blev hundene enkeltvis bundet af, mens vi gik vores vej, og en fremmed hund skulle passere vores hunde, Igen stod de to små blå som om det havde de gjort hele deres liv. Hold da op hvor var vi stolte, Dommeren gav hånd og sagde tillykke I har bestået færdselsprøven :-) 

Marianne og jeg gav hinanden et kæmpe knus, tænk at vores små blå pelsdyr bare var så dygtige. 

Her står Marianne med begge hunde, mens jeg hentede telefon og kamera. 

Begge hunde hilste lige på en schæfer hvalp

To meget stolte ejer, der selvfølgelig skulle have et billede af deres skønne hunde. 

Tak til Brenderup DcH for at vi kunne være med, både Marianne og jeg kommer gerne om 1 1/2 år når vi igen har en ny hund :-) Og tusinde tak til Marianne for at du altid er med på  mine mærkelige påfund, Det er smadder hyggeligt at være på tur med dig og Fanta. Og et kæmpe stort tillykke med Fanta og din første FP titel :-)
For Zoomi vedkommende er han gået sin mor i fodsporene, hun tog prøven sidst år, Og jeg har også haft både Ronja og Woogi der har taget den.
Beviset er bare at Zoomi indholder en masse, han kan gå på udstilling, han kan gå lydighed og han kan lave agility, desuden er han gennem sund. Min egen lille stjerne :-)
Det bedste ved at tage afsted over broen, er at der altid er en af mine hvalpe, som gerne kommer og hilser på mig. Så Solveig og Torben var lige et smut forbi Brenderup med Alina, nej hvor blev hun glad for at se mig igen, hun så  mig på laaaang afstand, men kunne ikke kunne ud, da de gik over på hvalpegården. Så Alina løb frem og tilbage langs hegnet indtil jeg kom ind til dem, Ihhhhhh hvor er det skønt at se hende igen. Tak Solveig og Torben, I er bare de sødeste mennesker :-) :-)