søndag den 4. oktober 2015

Zoomi til mentalbeskrivelse

Zoomi har travlt for tiden, i går var han til mentaltest. Det foregik i Måløv hos SBH kreds 3. Vi blev hentet klokken tidlig af Charlotte og hendes skønne groenendael. Vi skulle godt nok begge to op over middag, men vi ville gerne se nogen af de andre belgier. 
Da det endelig blev over middag, kom Vicky og Zoya også og skulle se Zoomi oppe. Og billederne her er taget af Vicky :-) Tak det betyder rigtig meget at have billeder af det. Zoya måtte blive i bilen, men er sikker på hun heppede på Zoomi. 
Det første vi skulle gøre var at gå igenmen en gruppe mennesker og ud til en fremmed mand. Zoomi syntes det var hyggeligt, og som i vil se på det græs der er så, var der mange steder en hanhund kunne tisse, og det fik Zoomi også gjort :-)
Zoomi gik frivillig med manden, og da vi så skulle lege, så blev han helt vild den lille blå. det kan I se her på billederne :-)


Det næste var jagt, hvor han skal løbe efter en klud som suser afsted i zig zag, den så Zoomi ikke :-) Så skulle vi stå stille i 3 min, og hold da op Zoomi fik tisset, bidt i pinde, spist græs og gravet lidt. 


Så blev han mødt af en kedeldragt der røg op i hovedet på  ham ja ja, han hoppede væk, men så var det også det, selvfølgelig skulle jeg lige snakke med kedeldragten, og Zoomi fik hilst på den :-)


Næste moment var en kæde der bliver trukket over en metalkasse, Zoomi  hoppede lidt væk, men gik dog hen og kiggede på den, ingen lyd fra Zoomi, jo jo en sheltie kan godt være stille. 


Så kom der 2 spøgelser, alle hunde der havde været oppe indtil Zoomi havde gøet helt vildt, og ville gerne flygte. Var spændt på Zoomi reaktion, Han satte sig ned på sin flade r.. og kiggede skiftevis på de spøgelser. Han sagde ikke en lyd, gjorde intet. Nej hvor var han sød, så skulle han slippes og han gik nærmest ved siden af mig hen til spøgelserne, dog skulle han lige tisse undervejs. Og jeg skulle også hjælpe dragten af spøgelserne, så Zoomi kunne se det var mennesker, og han blev så glad :-)



Det sidste var 4 skud, 2 hvor jeg leger med Zoomi og 2 uden leg, og her var Zoomi total ligeglad med skudene.
I alt var Zoomi så skøn og dejlig, på nogen punkter ligner han sin mor, dog er han lidt mere cool. For mig er det et must at tage mentaltesten med mine hunde, man kan så diskutere om hvad man kan bruge den til. Jeg har flere hunde og ofte er de meget sammen, så her er det altid spændende at se hvad hunden gør når den pludselig er helt selv. Og som testerne sagde at 30 procent at det man ser på en mentaltest er arvelig. Det har jo noget med lyd og frygt og afreaktion at gøre. Heldigvis, er Zoomi så god til at afreagere, og der skal meget til at hidse ham op :-) Dejlig fyr. 

Ingen kommentarer: