Det er ikke altid sjovt at have dyr, slet ikke når man skal tage den tunge beslutning og sige farvel til en som man holder meget af .
Det måtte jeg gøre i torsdags. Nonno var syg, hans spytkirtler var stoppet til han kunne ikke spise, han havde det ikke godt, jeg kom hjem fra arbejde, ringede med det samme til dyrlægen og 20 min senere stod jeg hos dem. Dyrlægen kiggede på Nonno og sagde at det så ikke godt ud. :-( Jeg må nok erkende at jeg inderst inde godt vidste at det var slut.
Men man håber vel alligevel. Dyrlægen sagde at det krævede 2 store operationer og at det ville blive meget dyrt, og at det ville blive hårdt for Nonno.
Så beslutningen blev taget og Nonno fik fred :-(
Jeg må erkende at der er faldet mange tåre, han var en ener, jeg vil nok aldrig få en kat som ham. Vi hentede ham i marts og nu i juni var livet forbi :-(
Han tog mine hunde med storm især Viva, han havde de sjoveste lyde, som jeg nu går og savner, han fortalte altid meget højlydt når han var i kattebakken, han fortalte når han var sulten og han spandt så hele Fuglebjerg kunne høre det.....
Når der kom andre hunde her, var han ikke bange han elskede at lege med dem.
Kors hvor er han savnet, selv Viva går rundt og leder endnu efter ham, hun tror han er oppe på loftet hvor han tit var eller oppe på fyret, men da Viva ikke går på trapper så står hun nedenfor og kigger op. Puha det skære i mit hjerte.
Nonno var altid med på den værste og han og Viva tog sig mange ture igennem huset, Øv hvor er livet uretfærdigt, han blev kun 6 mdr.
Så nu er her kun Dirck tilbage, han blev hentet som kammerat til Nonno, og nu er han så selv, men han har tilgængel fundet sig en ven i Aya, de to ligger meget sammen, og han må hoppe rundt på hende, det er lidt sjovt at se, for det er der ikke andre der må.
Her sover de tit sammen,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar