Woogi og Mia får kødben
Det hele startede med at Woogi fik en lille byld inde i
munden, og efter nogen tid tog jeg til dyrlæge, han mente det var
rodbetændelse, og hun blev undersøgt, og prøverne viste en del betændelse inde
i munden på hende, så det endte med at hun fik fjernet 3 tænder i overmunden,
og atter prøver blev sendt ind og igen kom det tilbage med betændelse, men da
hun skulle have fjernet sting var det begyndt at vokse igen, og dyrlægen sagde
det var kræft og at hun ligeså kunne blive aflivet.
Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle, men tog selvfølgelig
Woogi med hjem igen, og begyndte at tænke, næste dag, ringede jeg til Landbohøjskolen,
for at høre om de kunne hjælpe, ville nemlig gerne have en anden vurdering.
Næste dag tog Woogi, Johanna og jeg ind til Landbohøjskolen,
vi var der vist i over 4 timer, der blev taget prøver af de bylder hun havde i
munden, og hele tiden viste det sig at det var betændelse, så vi kørte hjem
uden egentlig at vide om hvad det var, hun fik en del pencilen og ugen efter
tog jeg der ind igen, Woogi blev der inde en enkelt dag, hvor hun så skulle
have taget biopsi.
Det viste sig at det var kræft, nu gik det lidt stærkt og
bulen i munden voksede også helt vildt. De gav mig nogen muligheder og det var
operer meget af overmunden af, kemo eller stråler, Jeg var ikke til at hun
skulle have fjernet munden, og kemo ville jeg heller ikke,
Så fik jeg og Woogi alletiders chance det var at vi kom med
i forskning med nanoguld behandling og stråler.
Det er forskning på det grundlag at de også kan evt. bruge
det på mennesker. Jeg skulle lige tænke over det, og sagde til sidst ja.
Smukke Woogi, også selv om hun er blevet grå
Så Woogi kom i stråle behandling, 9 gange var hun inde på
rigshospitalet for at få stråler. Der ville være bivirkninger ved det, sagde
dyrlægen. Under hele forløbet var Woogi ikke bare et nummer der inde, hun var
Woogi, alle ville snakke med hende når jeg kom ind på landbohøjskolen, det har
været en super behandling, det har været en fornøjelse at være der inde. Dyrlægerne
og veterinær sygeplejerskerne har været så søde, både ved Woogi men også ved
mig. Dyrlægen har skrevet mails til mig, og jeg har hele tiden haft den
fornemmelse af at de vil os det allerbedste.
Woogi gik ind i selve forløbet med godt mod, hun blev ikke
syg, hun var glad og frisk hele vejen igennem, hun har leget spist og bare haft
det godt. Hun gik gladelig med dyrlægen hver gang jeg afleverede hende, hun
skulle jo bedøves hver gang, hun elskede at køre bil med dyrlægen, hvor de
skulle ind til rigshospitalet for at få stråler. Woogi er en ener J
På tur i skoven, på vej ned og bade.
Hun fik først bivirkning til sidste behandling og det var at
hun fik brandsår på næsen, hendes hår er også forsvundet på snuden, og det som
er kommet frem nu er blevet grå.
Knuden forsvandt ret hurtig, Og som sagt har hun været så
frisk hele vejen igennem, hun kom endda i løbetid, selv om de sagde at det
ville hun ikke, da kroppen skulle bruge energi på sig selv J
Nu er der gået 2 mdr og Woogi har været til undersøgelser,
hun er næsten rask, der er lidt tilbage, men hun skal scannes engang om et par
mdr igen, hvor vi så kan se om det, der er der endnu om det er forsvundet, da
strålerne kan virke en del tid efter.
Det har været en hård tur at være igennem, og jeg har holdt
det temmelig hemmeligt, da jeg ikke ønskede alle mulige spørgsmål og ”gode”
råd. Jeg har snakket med et par gode venner om det, og til dem skal lige lyde
et KÆMPE STORT TAK, I har været guld værd. I ved selv hvem jeg mener J Og fra Woogi tusinde
tak for de gaver hun har fået undervejs J
Og ja også tak fra mig, har jo brugt mange lange timer i bil inde på
landbohøjskolen i Orkan og snestorm J
Jeg tog beslutningen helt selv, ingen af mine venner har
sagt jeg skulle, eller at jeg ikke skulle, de har sagt at det er min hund og
min beslutning, men de har støttet mig igennem mit valg. Nogen har syntes det
var helt vildt godt, andre derimod har syntes jeg var tåbelig. Men igen, det er
min hund og min beslutning. Nogen har
sagt de aldrig ville gøre det med deres hund, forståelig nok, men jeg tror ikke
man ved hvordan det er før man selv står i den situation. Det kræver en rigtig god hund, et godt
arbejde, og nogle super gode venner, som hele tiden har holdt modet oppe på mig.
Så derfor har Woogi ikke været ude i konkurrence, og eller
været med ude og kigge, når jeg har været afsted, derfor blev Woogi heller ikke
parret ved sidste løbetid, og det er derfor jeg selv har holdt mig væk fra
alting. Derfor har de andre hunde heller ikke været så meget ude, da al min tid
har jeg brugt på Woogi, og jeg har selvfølgelig ikke forsømt de andre, men
Woogi har haft første prioritet.
Jeg fortryder ikke hvad jeg har gjort, men ville gøre det
igen, hvis jeg fik muligheden for det.
Så når I ser Woogi næste gang, så har hun en grå snude, og
det er ikke fordi hun er gammel, men fordi hun har fået stråler. Hun vil komme
med ud i konkurrence igen, og jeg vil nyde at løbe med hende igen J
Jeg har givet Woogi en chance mere, og hun har taget imod
den, jeg ved selvfølgelig ikke om det forsætter så positivt, men så har jeg
stadigvæk gjort hvad jeg kunne. Woogi lever et normalt liv, jeg er dog begyndt
at give hende noget Vetcur, som skulle hjælpe med immunforsvaret.
Man kan altid lege kat
