onsdag den 17. september 2014

Promised kuld er 1.5 uge

I går fik de andre hunde lov til at komme helt ind og kigge på  hvalpene, Det gik så godt Uha er bare helt sikker på at jeg har styr på dem, og selvfølgelig har jeg styr på det hele. 
Hvad siger gamle Aya, er det dem der tager al din tid :-)

Hmm siger Livi de må være oppe på  hylden ?

Åhhh nej det er der nede, det pipper fra ?


Nej, jeg tror jeg flytter mig, jeg har hørt om små sheltie hvalpe der spiser store groenendael :-)


Nul, siger hun Livi jeg skal altså ikke ind til dem der. !!

Aya siger, gider du lige flytte dig Carson.?


3 dejlige mætte hvalpe. 

Indus elsker at ligge op af nogen når han har spist, her er det Apus det går ud over. 


High five :-)

Nå ja og der spises. 

Livi spørger Aya om det nu er helt sikkert at stå så tæt på de små :-)

søndag den 14. september 2014

Promised kuld 1 uge gamle

Hold da op tiden flyver, de små er nu 1 uge gamle, og de vokser fint, Alle har taget det på de skal, Så Uha har gjort det indtil videre super flot, hun er ved dem, når hun skal, men hun vil også gerne være ude ved mig og de andre hunde. 
De andre hunde siger ikke så meget til dem, andet end at Ronja meget gerne vil ind til de små. Livi er bange for dem, og Carson samt Aya er så ligeglade, Katten Joy må gerne være inde i rummet for Uha, han er der dog ikke når jeg ikke er der. 

Nå men de små skal jo også have nogen navne, og de skal ikke bare hedde 1-2-3-4 de skal selvfølgelig have et kennelnavn, og det har jeg også fundet. Men et kalde navn, så alle ved hvem jeg snakker om. så her er det
Jeg har gået og tænkt på stjernetegn og fundet frem til 4 forskellige stjernetegn. 

Nr 1 hedder fremover. Pavo (Påfuglen)

Nr 2 hedder fremover Apus ( Paradisfuglen)

Nr 3 hedder fremover Indus ( Indianeren )

Nr 4 hedder fremover Orion (Orion)

Billederne er taget af Johanna, jeg glæder mig allerede til næste gang du kommer :-)


En glad og stolt mor

Små baby poter

Lyserød næser 


Snork og kærlighed

Og fællesskab.
En lille video fra de første par dag, der sker jo ikke så meget andet end de spiser og sover

https://www.youtube.com/watch?v=CA3pjpA5Rhw&feature=youtu.be


onsdag den 10. september 2014

2 dage gamle

Så er der gået 2 dage, og hvalpene trives.
Her er det nr. 4

Snork 

Smukke nr. 2

Dejlige nr 1

Sjove sovestillinger.

3 på stribe

Hun er bare en god mor.

tirsdag den 9. september 2014

Hvalpene 1 dag gammel.

Uha er en fantastisk mor, hun passer godt på de små, og de tager alle fint på. Så der er glade dage her. 
Hvalp 1

Hvalp 2

Hvalp 4

Hvalp 3

Der spises. 

Livi er ikke sikker på at det er noget godt der ligger der henne i hjørnet, Havde troet at hun troede det var nye legesager der havde piv i, men hun syntes de er farlige, og vil ikke der ind :-) :-) Store farlig groenendael :-)
Jeg er gået i gang med at finde navne til dem, og det går nok ikke så længe inden de alle har fået et navn og kalde navn her hos mig.

mandag den 8. september 2014

Promised kuld ankommet

Så kom weekenden hvor jeg håbede der ville ske noget. Og Maiken og Baloo var kommet fra Jylland for at være med til en fødsel, hvis det altså skete. 
De kom om fredagen, og lørdag brugte vi på hygge og en lang gåtur med de hunde, der kunne gå langt, også en lille tur med de gamle og Uha. 
Lørdag aften sad vi og kiggede på Uha som hele dagen igennem har været urolig. Jeg havde som den gode opdrætter taget temperatur på Uha i tide og utide ( ifølge Uha ) Normalt går temperaturen ned under 37 grader når de skal føde også har man ca 1 døgn til at blive klar i. Men Uha gik kun ned på 37 og aldrig under, Ja ja bøger siger jeg bare, de kan skrive så meget, men det er dyr vi har med at gøre, og de gør som det passer dem :-)
kl 2100 snakkede vi om at der nok ikke skete noget før om søndagen, Og om at vi skulle i seng og være klar, alligevel snakkede vi videre, og pludselig kom Uha ind til os og vandet gik. Ok det bliver vist en lang nat. 
Vi gjorde os klar, kaffe, slik, rødvin, fik tisset af, lukket hundene væk, og gik ind i værelset med Uha, her sad vi så og ventede, jeg lagde hende over i fødekassen, næ nej Pia der skal jeg ikke være sagde Uha, og hun gik ud af den og over i hjørnet af værelset, hmmm ikke smart når man så ikke kan være der med hende. 
Her ligger hun meget fornærmet i hjørnet. 

Tiden gik og hun blev mere og mere urolig, der kom opblokning og uddrivning og hvad det nu ellers hedder, Maiken og jeg sad på gulvet og kiggede på hende og hinanden. Kiggede på klokken. 
Pludselig skete der noget, fødslen gik i gang, og første hvalp ville ud, dog var fosterhinden sprunget og den sad faktisk lidt meget fast med snuden ude, jeg bøvlede og bøvlede med at få den ud. Og gik nok også lidt i panik, da jeg jo nødig ville miste Uha. Fik fat i en tlf prøvede at ringe til dyrlægevagten, fik afvide at da det var efter lukketid, skulle man have kontanter eller dankort med ellers kunne man ikke komme ind, og så skulle man høre hvad for et nr man skulle trykke for at komme videre. FUCK her ringer jeg kl lort om natten med panik og en tæve der presser og får ikke den hvalp ud, også skal man alt det igennem, når men pludselig skriger Maiken hun har kraftige veer, og jeg smider røret på og handler, og ud kom en lille merle han, troede han var død, men heldigvis trak han vejret :-) 
Så gik der noget tid, og næste hvalp kom og en til kort tid efter. Maiken var en mega stor hjælp, hun skrev ned hvad jeg sagde hun vejede dem og hun hjalp Uha. 
Her på billede ligger hun hvalpene hen mens Uha får lidt is :-)

Lidt mere vanille is :-)

3 fine hvalpe

Nåååå min først merle hvalp :-)

Selve fødslen varede fra kl 03.25 til 04.14 så var der født 4 hanner. 
1 tricolour og 3 merle, hvoraf den ene er sikker bi blue. 

Søde små hvalpe

Og en mega træt Uha, jeg tror at både Maiken og jeg så lige sådan ud. 

Maiken og første hvalp

Maiken gik ind og sov lidt, og jeg overtog vagten og lavede nogen små ting. 
Et par timere senere kom Maiken igen og vi skulle have lidt morgen mad, så er det skønt med en stor fødekasse hvor der er plads til både Maiken og Uha samt 4 hvalpe. 

Han nr 1


Han nr 2


Han nr 3


Han nr 4

Uha har klaret det hele fint, søndag eftermiddag kom min søde dyrlæge, tjekkede Uha og hvalpene, Roste mig for at holde hovedet koldt, tja gjorde jeg nu også det,..... Havde Maiken ikke været her ved jeg ikke hvad jeg havde gjort, Jeg plejer at tage imod hvalpene selv, men denne gang er jeg så evig Maiken taknemmelig for at hun gerne ville overvære en fødsel og selvfølgelig også fødselen af hendes hvalp, da hun skal have den ene af dem. Hun vidste hvad hun skulle gøre og hun aflæste mig og mine behov, samt bad jeg om noget gik der et split sekund og hun havde hentet det til mig.

TUSINDE TAK MAIKEN :-)

De andre hunde har taget det fint, både Baloo og mine hunde var meget stille, og hele søndagen var der heller ikke meget gang i dem, tror godt de kunne fornemme at de skulle være rolig.

Så nu vil I alle der læser på min blog blive overrendt med billeder og videoer de næste 8 uger af de 4 skønne hvalpe og deres liv her hos mig :-)

Det skal også lige siges kæmpe stort til til Mona og Maria i Sverige som gav mig lov til at låne skønne Mason så disse 4 vidunderlige hvalpe kunne se dagens lys :-)