Jeg er ikke god til at lave et året der gik. men nogen tanker har der da været.
Året startede med Uha sidste kuld, de er født i 2017 men flyttede herfra i 2018, desuden fik jeg Waboo i 2017, men hun har godt nok stået for en masse her i 2018
Waboo nåede udstillings mæssigt at blive Dansk Junior Champion, Hun fik en BIR og et alm cert samt et nordisk cert. Hun sluttede året groenendael i belgiske hyrdehunde som nr. 3 og i DKK som året race hund nr. 8. Seje lille Waboo.
Ellers har det stået på konkurrence, hvor nogen af målene blev indfriet, nemlig at Uha kom i klasse 3 og Zoomi i klasse 2. Jeg havde ikke planer om DM, da jeg vidste der gerne skulle komme hvalpe. Izmoo hun fik også løbet nogen løb. Og fik et par pinde.
Men ellers var det arbejde, hunde, arbejde og hunde.
Her er det Waboo og Tweety der elsker at lege sammen
Så kom det til efteråret, hvor jeg atter planlagde hvalpe, egentlig på Izmoo, men da Lamu også gik i løbetid, så kunne hun jo også blive parret. Izmoo gik i løbetid små 3 uger efter Lamu. Izmoo havde jeg planlagt en svensk amerikansk han (Kalle) Kalle er vældig lækker, sød og smuk. Men sådan skulle det ikke være, Izmoo gik tom, det kan jo ske. Ærgerligt men livet går jo videre. Men Lamu var der gevinst i, hun var parret med Zoomi, så jeg var vældig spændt på, hvad farver og køn der kom. Lamu gave mig 4 lækre hvalpe, en sort hvid, en tricolour og en blue merle tæve, samt en tricolour han. Og som året næsten startede med en hvalp så sluttede den også med en, nemlig Zoola, hun måtte jo blive. En skøn fræk og lækker lille blue merle pige :-)
Når alt det er sagt, så er der jo en del tanker med at være opdrætter.Vil man blive ved, eller skal man stoppe og " bare" købe sig til nogen nye i ny og næ. Har man de rigtige hunde, har man den rigtige kombination. Har man de rigtige hvalpekøbere. Hvor gammel skal tæverne være inden de får hvalpe, og hvornår stopper man dem som avlstæver ? Hvor mange kuld har tæven fået, og hvor mange hvalpe, og hvorfor fortsætter man eller stopper man ?
Når jeg starter med at overveje avl, så er mine første tanker, mine tæver skal være sunde og raske, De skal være klar til at være mor. De skal gennemgå en masse test, Jeg tester dem for CEA, MDR1, vWD3, og DM samt bliver de HD og AD fotograferet. Mit næste krav er at jeg egentlig gerne vil have dem på udstilling og blive bedømt. Med dette krav opfylder mine hunde, sheltie klubben avls og anbefalinger og får dermed det røde stempel i stamtavlerne. Hannerne jeg bruger skal opfylde samme krav. Jeg prøver så vidt jeg kan undersøge hvad der lægger bag diverse linier. Dvs, er der sygdomme i dem, hvad for sygdomme, hvad kan jeg acceptere som opdrætter at få i mine linier, Hvad doubler jeg op på. og hvad forbedre jeg. Selvfølgelig gør det ikke noget at begge hunde kan arbejde. Men det er ikke det vigtigste, det vigtigste er sundheden og mentaliteten, for det at arbejde, er jo egentlig ikke min opgave, men de kommende ejers opgave. Jeg sætter altid mine tæver i dvale, når jeg overvejer hvalpe, altså de bliver holdt i form, med gåture og løbeture, men der bliver ingen træning til dem. Jeg sørger for at deres vaccinationer er i top, og så er det bare op til tæverne og hannen at få lavet et super kuld.
Så er det, det med hvalpekøber, jeg vælger hvalpene ud, man må meget gerne have en favorit, men når man har fortalt hvad man skal bruge dem til og hvordan man er, så vælger jeg også den rigtige hvalp ud til kommende ejer, om den er sort hvid, tricolour eller merle, det er ligemeget. Dette vil jeg aldrig gå på kompromis med. Jeg åbner op for mit liv, og får nye ind i mit liv, så vægter jeg også at man stoler på min beslutning om hvilken hvalp de skal have. Jeg har indtil videre aldrig taget fejl. Og mine hvalpeejer er alle glade for deres hunde.
Jeg prøver så vidt mulig at holde kennel dag, dette har dog været meget svært ved de første kuld, jeg havde, da rigtig mange gik i konkurrencer i ind og udlandet. Men her på det sidste har jeg med Uha hvalpe, fået lavet en tradition at vi en gang om året mødes. Og indtil videre følger Lamu hvalpe også op på det. Jeg elsker at følge mine hvalpe, elsker at få beskeder, tlf opringninger, messenger beskeder og eller få billeder på fb om de kære små hvalpe.
Jeg vil hermed ønske alle et GODT NYTÅR og glæder mig til at følge jer alle i 2019
Ingen kommentarer:
Send en kommentar