tirsdag den 27. februar 2018

På tøsetur og i agility konkurrence

Fredag efter arbejde, kom Marianne og Hazel og hentede Zoomi, Uha, Izmoo, Waboo og jeg, mens Bent kom og hentede Livi, Livi og Bent skulle hygge hjemme hos resten af Bent og Marianne hunde. Marianne og jeg skulle til Vejle DcH til agility konkurrence, som dog foregik i Hedensted, Vi havde booket et BB. og sikke et hyggeligt sted, Det var fyldt med Islandske heste. Ikke at jeg er til heste, men søde var de nu. Waboo fandt ud af at de heste var jo egentlig også søde. 


En dejlig gåtur rundt om hesteriet. Fra venstre Waboo, Izmoo, Zoomi og Hazel. 
Uha var så heldig at Maiken syntes det var synd at Uha skulle være 2 hele dage i en kold hal, så hun hentede Uha, som indtog Maiken sofa fra Tweety og Lamu. 

Lørdag hjalp jeg Marianne som skulle løbe med Hazel for første gang. 
Og når jeg ikke luftede, varmede Hazel op og filmede hende, så hyggede Waboo og jeg os. Her sidder hun og ser agility

Søndag skulle jeg selv løbe med Izmoo, Zoomi og Uha, jeg har ikke gjort det nemt for mig selv i opstarts stævnerne, denne gang havde jeg fået en fiber i lægmusklen, og det var ikke særlig smart. 
Men de først løb gik det ok, men efterhånden som dagen gik, fik jeg mere og mere ondt, Men løb dog med hundene. 
Bedste resultater var at Zoomi fik en pind i agility og mangler nu kun en for at komme i klasse 2. Izmoo havde to ligeved og næsten løb, hun bliver bedre og bedre. Uha derimod er jo total pelsløs, og hold nu op hun frøs, hun havde 2 dækner på, og var pakket ind i 2 tæpper og alligevel frøs hun. Stakkels Uha. Uha løb godt, men er også som altid total fræk, og gør nogen ting, som ikke er så smart på en agility bane, nemlig at selv bestemme hvor man løber hen :-)
Det gode ved at være i jylland, er at når jeg skriver jeg er på disse kanter, så kommer flere af mine hvalpe på besøg. IHHHHH hvor er jeg glad.
Fra venstre Junior (Woogi/Chip) Uha, Fighter og Rico (Uha/Carson) Zoomi (Uha/Mason) Izmoo (Uha/Carson) og Tweety (Uha/Mason)

Rico, Zoomi, Izmoo og Tweety

Zoomi, Izmoo og Tweety

Upsi (Woogi/Carson), Siku og Junior (Woogi/Chip)

Upsi, Izmoo, Tweety, Zoomi, Siku og Junior

Tweety, Zoomi og Spencer ( Uha/Mason)


Tusinde tak alle sammen, for at komme og vise jeres skønne hunde, som jo er en del af mit liv. Vil lige sige at da Siku så mig, gik han fuldstændig i spåner, han sagde lyde og snurrede rund om sig selv og mig masser af gange, han ser mig en gang om året. Ihhhh hvor jeg elsker den lille fyr. 
I mens jeg susede rundt med de små, hyggede Marianne sig med Waboo. 
Tak til Bent for at passe Livi, og tak til Marianne for en fantastisk tur. 

søndag den 18. februar 2018

Agility konkurrence i Fakse DcH

Vi var tilmeldt til Fakse DcH agility stævne. Jeg havde mine tvivl om jeg kunne løbe, da jeg havde trykket mine ribben, først i januar. Men heldigvis kunne jeg løbe, 4 løbe med Uha, 4 løb med Zoomi og 2 løb med Izmoo

Jeg kan starte med Izmoo, jeg har ikke løbet med hende selv, jeg ved ikke hvor hun er henne, jeg vidste ikke om hun ville løbe med mig. Men der var ingen problemer. 
Izmoo lagde ud i ag 1 og vandt klasse fejlfri, og første pind i bogen Hold nu op jeg var glad, og i spring klasse 1 blev hun nr 2 med fejl, det var en sindsyg svær slalom indgang for en klasse 1 hund, og især hunde der løber foran en, så her fejlede Izmoo og tja det vidste jeg godt hun nok ikke kunne. Men en sej pige det er hun.
Så var der Zoomi, han er altid sjov at løbe med, jeg ved aldrig hvad han finder på. Og tja det var ingen undtagelse denne gang. Men han lagde ud med en 5 plads i ag 1 og 5 fejl, en 6 plads i ag åben med 5 fejl, så blev han disket i de to spring løb, I springløbene var slalom indgangen for svær for os. og Zoomi valgte også selv en bane, som hverken dommeren eller jeg havde lavet/gået til, men Zoomi havde en fest og han løbe stærkt 

Så var der Uha, og hold op jeg havde glædet mig til at løbe med den lille fis, hun har ingen pels, hun er måske ikke i agility form, hun har ikke set en bane i over 1/2 år. men hold nu op hun er sjov. Hun lagde ud med en 2 plads i agility klasse 2 med 5 fejl (Pia glemte vist lige banen) agility åben, lavede Uha selv sin bane og blev disket. Spring åben blev hun nr 4 med fejl og til sidst i sidste løb gav hun den maks gas, vandt klasse fejlfri, bedste tid af alle størrelser og rykkede dermed op i klasse 3. Hold da op det havde jeg ikke lige troet om hende. Men hun er så skøn at løbe med, og nå ja min lille sit sikre hund, som altid bliver i starten havde 2 tyvstart. hmmm må vist være lidt obs på hende :-)
Tak til alle for en hyggelig dag. Glæder mig til næste weekend hvor vi skal på tøsetur med Marianne og alle vores hunde.