søndag den 13. november 2011

Viva rally begynder mester

Så tog vi atter til en rally prøve, eller nærmere sagt 2 stk på en dag. Jette og Leika kom meget tidlig og hentede os, vi skulle til Vissenbjerg til rally prøve.
Mind Dog havde lavet et stævne i en ridehal, med 2 dommer på, dvs vi kunne stille op til 2 rally prøver på en dag :) Jette og Leika manglede en for at blive Rally Champion og selvfølgelig fik de den, stort tillykke Jette og Leika.
Viva skulle op i begynder klassen. Vi havde 2 banegennemgang på 25 min. HMMM lidt svært syntes jeg.
Først skulle vi se Kirsten og Etta, de gik rigtig flot, og Etta blev Rally Begynder Mester tillykke Kirsten og Etta. Så var det Viva´s tur, hold da op, Viva var bare ukoncentreret. Jeg brugte megen tid inden vi kunne gå igang, for Viva´s hovede var sat på et kugleleje og hun skulle bare have det hele med.
Jeg kæmpede rundt med hende, lavde såmen også selv en fejl, men vi bestod da, men jeg var godt nok ikke helt tilfreds. Jeg tror jeg maks havde 10 min pause inden jeg skulle op på bane nr 2. Og atter var hun bare ikke med. Denne gang kunne jeg dog huske banen, og hun gik en anelse bedre, men slet ikke til det hun normalt kan. Men hun er jo også ung, har aldrig gået inde i en hal, og og og og, alle har vel en masse undskyldninger, vi var bare ikke på.
Viva bestod da, og blev Rally Begynder Mester 1 år gammel. Ja jeg klager nu ikke.
Derefter var vi færdig for den dag, så resten af dagen gik med at videofilme de andre, snakke med gode venner fra Fyn, Jylland og Sjælland.
I øvet klasse skulle Etta op igen og denne gang fik de også en pind Stort tillykke Kirsten og Etta. Næste hund i ringen var Duchesse og Anni. Jeg har aldrig set Duchesse arbejde, men hvor er hun dog en lækker hund, hun minder meget om Woogi, for pludselig var der en hund over på den anden bane der gøede, og Duchesse måtte stoppe op for at se hvad den lavede, UHHH så meget Woogi. Duchesse blev Rally Øvet Mester. Et kæmpe stort tillykke Duchesse og Anni.

En rigtig dejlig dag, og med flotte resultater for Kennel Foula´s hunde :-) Tak til både Kirsten og Anni, for at tage til Fyn og vise flot hundearbejde.
Billede herunder er Duchesse og Etta.

Ingen kommentarer: