søndag den 29. oktober 2017

Wallmans, Cirkusbygningen.

Fredag aften skulle jeg til julefrokost med firmaet. Vi skulle ind til Wallmans, cirkusbygningen hvor der er et kæmpe show og spisning.

Dem der serverede optrådte også, hold nu op hvor var de bare dygtige. Maden var super god, og selve underholningen var i top, noget man godt kan gøre igen. Til sidst blev de nederste pladser ryddet, og der gik gang i det store diskotek. Der er ikke så meget at sige om det, andet at det var super godt. Og vi havde en rigtig god aften.

Lille video fra aften

Jeg filmede ikke så meget jeg nød det hele istedet for.


Her et lille sammendrag over hvad der var :-)
http://www.wallmans.dk/

ROCK OG STORE, SAVNEDE STJERNER

Årets show, ENTOURAGE, åbnes med et bragede rocknummer, som får drømme til at gå i opfyldelse! Herefter følger det ene spektakulære shownummer efter det andet som perler på en snor. I et hyldestnummer ærer vi nogle af vores største og mest savnede stjerner, som George Michael, Prince og David Bowie.

FRA DEN FRANSKE CABARET TIL H.C. ANDERSEN

Senere tager vi en tur til den forførende franske cabaret, når vi besøger en af verdens mest elskede og romantiske musicalfilm. Du kan også glæde dig til at blive draget ind i H.C. Andersens eventyrlige verden, som fortolkes gennem legendarisk dansk rockmusik.

SPEKTAKULÆR AKROBATIK

Fantastisk og til tider helt ubegribelig akrobatik er der heller ikke sparet på! Glæd dig bl.a. til et gensyn med den populære og prisnominerede Duo Creative, som i år demonstrerer dens enorme styrke, smidighed og intense samspil langt oppe under Cirkussalens magiske kuppel. Denne sæson får du også mulighed for at opleve en af cirkustraditionens ældste discipliner: linedans. Vera Kaijanen har tidligere turneret med verdenssuccesen Cirque du Soleil, og nu kan du opleve hende balancere hen over hovederne på alle gæsterne i den store Cirkussal.

UNDERHOLDENDE CIRKUSARTISTERI

Vi er utrolig stolte over at kunne byde Benny Schumann velkommen tilbage her i Cirkusbygningen, hvor han første gang optrådte som 5-årig. Benny skal underholde med sit spændende tallerkenjonglørnummer, som han første gang imponerede med helt tilbage i 1967, og som derfor har 50 års jubilæum i år.

TID TIL AT FEJRE

Som vi alle ved er Wallmans stedet, hvor vi fejrer livets særlige øjeblikke – store som små. Selvfølgelig har vi også i år dedikeret et shownummer til netop at fejre jeres mærkedage, – og i år vil endnu flere gæster få lov at nyde et øjeblik i spotlightet. Glæd dig til en god portion humor, kærlighed og fest.

FINALE MED ”THE QUEEN OF POP”!

Når alle er fejret, desserten er spist og stemningen er på sit højeste, eksploderer festen i showets finale, hvor hovedpersonen er ingen mindre end ”the queen of Pop”: Madonna. Lad dig rive med på en musikalsk og visuel rejse gennem dronningens farverige og spektakulære historie. Og forsøg ikke at sidde stille, men bare ”Express yourself”!

Ingen kommentarer: