søndag den 23. februar 2014

Woogi historie

                                                                        Woogi og Mia får kødben
                                           

Det hele startede med at Woogi fik en lille byld inde i munden, og efter nogen tid tog jeg til dyrlæge, han mente det var rodbetændelse, og hun blev undersøgt, og prøverne viste en del betændelse inde i munden på hende, så det endte med at hun fik fjernet 3 tænder i overmunden, og atter prøver blev sendt ind og igen kom det tilbage med betændelse, men da hun skulle have fjernet sting var det begyndt at vokse igen, og dyrlægen sagde det var kræft og at hun ligeså kunne blive aflivet.

Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle, men tog selvfølgelig Woogi med hjem igen, og begyndte at tænke, næste dag, ringede jeg til Landbohøjskolen, for at høre om de kunne hjælpe, ville nemlig gerne have en anden vurdering.
Næste dag tog Woogi, Johanna og jeg ind til Landbohøjskolen, vi var der vist i over 4 timer, der blev taget prøver af de bylder hun havde i munden, og hele tiden viste det sig at det var betændelse, så vi kørte hjem uden egentlig at vide om hvad det var, hun fik en del pencilen og ugen efter tog jeg der ind igen, Woogi blev der inde en enkelt dag, hvor hun så skulle have taget biopsi.

Det viste sig at det var kræft, nu gik det lidt stærkt og bulen i munden voksede også helt vildt. De gav mig nogen muligheder og det var operer meget af overmunden af, kemo eller stråler, Jeg var ikke til at hun skulle have fjernet munden, og kemo ville jeg heller ikke,

Så fik jeg og Woogi alletiders chance det var at vi kom med i forskning med nanoguld behandling og stråler.
Det er forskning på det grundlag at de også kan evt. bruge det på mennesker. Jeg skulle lige tænke over det, og sagde til sidst ja.
Smukke Woogi, også selv om hun er blevet grå
Så Woogi kom i stråle behandling, 9 gange var hun inde på rigshospitalet for at få stråler. Der ville være bivirkninger ved det, sagde dyrlægen. Under hele forløbet var Woogi ikke bare et nummer der inde, hun var Woogi, alle ville snakke med hende når jeg kom ind på landbohøjskolen, det har været en super behandling, det har været en fornøjelse at være der inde. Dyrlægerne og veterinær sygeplejerskerne har været så søde, både ved Woogi men også ved mig. Dyrlægen har skrevet mails til mig, og jeg har hele tiden haft den fornemmelse af at de vil os det allerbedste.

Woogi gik ind i selve forløbet med godt mod, hun blev ikke syg, hun var glad og frisk hele vejen igennem, hun har leget spist og bare haft det godt. Hun gik gladelig med dyrlægen hver gang jeg afleverede hende, hun skulle jo bedøves hver gang, hun elskede at køre bil med dyrlægen, hvor de skulle ind til rigshospitalet for at få stråler. Woogi er en ener J
På tur i skoven, på vej ned og bade. 
Hun fik først bivirkning til sidste behandling og det var at hun fik brandsår på næsen, hendes hår er også forsvundet på snuden, og det som er kommet frem nu er blevet grå.

Knuden forsvandt ret hurtig, Og som sagt har hun været så frisk hele vejen igennem, hun kom endda i løbetid, selv om de sagde at det ville hun ikke, da kroppen skulle bruge energi på sig selv J
Nu er der gået 2 mdr og Woogi har været til undersøgelser, hun er næsten rask, der er lidt tilbage, men hun skal scannes engang om et par mdr igen, hvor vi så kan se om det, der er der endnu om det er forsvundet, da strålerne kan virke en del tid efter.

Det har været en hård tur at være igennem, og jeg har holdt det temmelig hemmeligt, da jeg ikke ønskede alle mulige spørgsmål og ”gode” råd. Jeg har snakket med et par gode venner om det, og til dem skal lige lyde et KÆMPE STORT TAK, I har været guld værd. I ved selv hvem jeg mener J Og fra Woogi tusinde tak for de gaver hun har fået undervejs J Og ja også tak fra mig, har jo brugt mange lange timer i bil inde på landbohøjskolen i Orkan og snestorm J

Jeg tog beslutningen helt selv, ingen af mine venner har sagt jeg skulle, eller at jeg ikke skulle, de har sagt at det er min hund og min beslutning, men de har støttet mig igennem mit valg. Nogen har syntes det var helt vildt godt, andre derimod har syntes jeg var tåbelig. Men igen, det er min hund og min beslutning.  Nogen har sagt de aldrig ville gøre det med deres hund, forståelig nok, men jeg tror ikke man ved hvordan det er før man selv står i den situation.  Det kræver en rigtig god hund, et godt arbejde, og nogle super gode venner, som hele tiden har holdt modet oppe på mig.

Så derfor har Woogi ikke været ude i konkurrence, og eller været med ude og kigge, når jeg har været afsted, derfor blev Woogi heller ikke parret ved sidste løbetid, og det er derfor jeg selv har holdt mig væk fra alting. Derfor har de andre hunde heller ikke været så meget ude, da al min tid har jeg brugt på Woogi, og jeg har selvfølgelig ikke forsømt de andre, men Woogi har haft første prioritet.

Jeg fortryder ikke hvad jeg har gjort, men ville gøre det igen, hvis jeg fik muligheden for det.
Så når I ser Woogi næste gang, så har hun en grå snude, og det er ikke fordi hun er gammel, men fordi hun har fået stråler. Hun vil komme med ud i konkurrence igen, og jeg vil nyde at løbe med hende igen J
Jeg har givet Woogi en chance mere, og hun har taget imod den, jeg ved selvfølgelig ikke om det forsætter så positivt, men så har jeg stadigvæk gjort hvad jeg kunne. Woogi lever et normalt liv, jeg er dog begyndt at give hende noget Vetcur, som skulle hjælpe med immunforsvaret. 
Man kan altid lege kat

fredag den 7. februar 2014

Active Aya Of Dark Brightness 10 år

For 10 år siden blev denne dejlige groenendael født:-) Jeg var så heldig at kunne komme i betragtning til en lækker tæve nede fra Holland hos Angel som har Dark Brightness. 
8 uger efter kom denne dejlige lille hvalp hjem til Danmark, og hun blev en helt igennem fantastisk hund. 

Aya 8 uger

Hun ser så vis ud .-)

Dagen kom hvor vi fik vores første store titel nemlig Dansk rally champion, jeg husker det som var det i går :-)

Aya og mig.-)

Til rally prøve, hun har altid været så opmærksom på mig :-)

Agility var Aya helt store lidenskab, hun var så glad for at komme ud på en bane, der var mange disk, men Aya og jeg har altid haft det så sjovt, uanset resultater. 
hun har opnået et par certer, dog først i en sen alder, så hun kan ikke følge de hurtige hunde mere, hun har været med til adskillelige Dm både i DcH og DKK, samt hun har været til EO. 
Placeret ret godt som året all round hund og årets agility hund i DKK i 2012

Der var altid fart over Aya. 

Felter var ikke altid noget Aya nåede at ramme, men her kan man da se hun har det i flot stil .-)

Aya elsker også at være hygge hund, hjemme hund og gå tur hund. Her er hun sammen med Livi
Det var fantastisk at kunne få sådan en dejlig hund, hun har oplevet meget i hendes 10 årige liv, der har været en del hunde igennem hendes liv, hun har været så god til de små sheltie hvalpe, og genneralt de andre hunde der har været hjemme hos mig. Hun har ikke været den store menneske hund, men dem hun har taget ind i sit hjerte de er der endnu, og dem elsker hun :-)
Aya er ved at være gammel, hun er slidt og jeg frygter den dag jeg må tage afsked med hende, men indtil det sker så nyder jeg den dejlige groenendael fra Holland .-)

søndag den 2. februar 2014

Trouble og Mia

Så fik jeg Trouble og Mia i et stykke tid. De er to herlige hunde at have besøg af, det første Trouble gjorde var at hoppe op i sofaen og lagde sig tilrette :-) Mens Mia gav sig til at leg med Livi. 
Her ligger Livi og Mia og leger

En misundelig Uha står og kigger på sidelinien.

Vi hygger .

2 halvsøstre Uha og Mia

De er bare så dejlige. 

Trouble har problemer med sneen, den sad i store klumper på hans ben.

Kan man kalde det venskab, Mia ligger nærmest ovenpå Livi

Livi i et rolig øjeblik.

En lidt klam Trouble, han har savl over det hele.

Joy var også ude i det flotte vejr.

En kat på tur :-)