onsdag den 17. april 2013

Forår i luften

Efter en lang dag på arbejde, kom jeg hjem til en masse glade og friske hunde. Da solen skinnede, og de små gule blomster var kommet frem, skulle der jo lige tages billeder. Nu er det ikke alle hunde der lige syntes det er den bedste ide jeg har. 
Men Livi syntes det var hyggeligt

Woogi stiller sig altid op. 

Uha plejer at være svær at få ørene op på, men ved hjælp af summende dyr i blomsterne så lykkes det. 

Aya hader at sidde der, for hun hader summende dyr.

Ronja er ikke for pæn, og det vidste hun. 

Og Carson ligner en der er ved at få bank .-( Han hader det. 

tirsdag den 9. april 2013

Bi kuld 2 år

Som tiden flyver. I dag er det 2 år siden Woogi/Carson kuld nr. 2 blev født. Syntes godt nok det ikke er længe siden jeg sad inde ved fødekassen og ventede på disse dejlige hunde. 

Zoya

Dream

Chinook

Upsi
Stort tillykke til dem alle sammen, og hvor er det skønt at I alle har nogen super familier der holder meget af jer :-)

mandag den 1. april 2013

Gåsahoppet 2013

Så fik jeg også prøvet Gåsahoppet, som mange agility folk snakker om. Det er et svensk agility stævne over 3 dage, inde i en hal med kunstgræs på. 
Der er to baner, så der er nok at se på. 
Jeg havde valgt at kun tage Woogi med, og det er jeg nok også glad for. I stor klasse 3 var der over 100 deltager og i lille klasse var vi op på over 70. Vildt når man tænker på at vi i DK i klasse 3 lille måske er 10-12 deltager. 
Banerne blev bygget om fra størrelse til størrelse, så man kunne ikke stå og se hvad de andre lavede. 
Susanne Prier og jeg kørte sammen, hun havde Dweet og Spirit med, desuden havde vi begge vores hvalpe med nemlig Messi og Livi. 

Lørdag startede vi med at løbe ag 3. Woogi løb godt, men deres tunneler var total glatte, så af en eller anden årsag, så ville Woogi ikke rigtig de tunneler. Hun brugte tider inde i dem, og det resulterede i tidsfejl, men dog en placering som nr. 7. Dweet derimod blev Svensk Agility Champion og Nordisk AgilityChampion sejt :-) 
Ud over de to hunde her fra mig, var også Breezy, Dazzler, Chinook og Zippo. 
Dazzler og Breezy havde fantastiske løb, dog med et par små fejl, og dermed ikke top placeringer. Zippo løb sig til et Svensk agility champion. Sejt og tillykke. 
Chinnok løb kun i de åbne klasser da der ikke var muligt at stille op i klasse 1. Chinook var med for at få erfaring. 
Spring 3, havde Woogi stadigvæk ikke overvundet sin tunnelskræk, så igen et flot løb, med lille tidsfejl, og en plads som nr. 10. Dygtig Woogi. Søndag tog vi afsted kl 0500 om morgen og jeg skulle løbe ag 3 som nr 7. Vi snakkede om at vi ikke fik lang tid til banegennnemgang og jeg havde problemer med starten og omkring forhindring nr 5-6. Fik ikke løst det ved gennemgang, så det var at håbe at jeg kunne løse det under løbet, starten var suveræn, men ved forhindring 5-6 gik det galt og Woogi tog forhindringen bagfra, ups.Nå ja ikke Woogi skyld. Så ventede vi i timer, for der skulle lige løbes finale, som Dweet og Zippo var i, og Zippo blev desværre disket, mens Dweet blev nr. 2 :-)
Spring 3, var tunnelerne mast godt sammen, jeg sagde til Susanne at hvis Woogi så meget som tøvede så ville jeg stoppe, vil ikke ødelægge hende. Og første gang hun løb ind i den ene tunnel var det som Woogi plejer, anden gang hun skulle derind, ville hun ikke,  hun gik lige ind, men kom ud samme vej igen. Og jeg sendte hende atter ind, og da hun kom ud så hun ked ud af det, og jeg valgte at sende hende glad ind i tunnel igen, og dermed få en disk. Woogi kom glad ud, og jeg bare hende glad ud af banen.
Nu skal jeg lige bruge nogen dage på at lege tunnel med hende. Der blev også sagt at de tunneler var helt nye og de var lige blevet pakket ud, da stævnet startede. Det var ikke kun Woogi  der havde problemer men mange små og mellem hunde.
Men alt i alt en super weekend, med super selskab og dejlige hunde.