søndag den 5. juli 2009

Rally i Vejen

I dag var vi til rally i Vejen. Jeg havde meldt Aya og Woogi til. Desuden skulle Coco også med, men i første omgang var det mening at hun skulle gå med Sanne. Men da de var på ferie i Tjekkiet og først kom hjem i nat blev vi enig om at Coco skulle gå med mig. Coco har jo også været nede ved mig hele ugen.

Først var det begynder klasse og her skulle Coco og jeg så op. Coco var sej og super, hun gjorde næsten alt og vi fik 96 point og blev nr. 6 SUPER hund. Alle syntes det gik så godt, og når man tænker på at jeg ihvertfald slet ikke har trænet hende så, er jeg s.. også stolt:-)

Så kom vi til øvet klasse, Woogi var derimod en rigtig lille l...Hun havde slet ikke lyst til at lystre mig, og da vi havde lavet flere øvelser om og mit humør ikke var til Woogi sjov, så stoppede jeg. Og vi indkasseret os endnu engang en IB ( ikke bestået) Sådan kan det jo gå.

Aya skulle op i ekspert klasse, her gælder det om at få 95 point eller der over. Men også her knækkede filmen, mit bedste kort svigtede mig, og Aya gik ligesom Woogi som l... Der var ingen kontakt, og da vi lavede flere øvelser om vidste jeg godt at de 95 point var ikke til at nå, så da hun endelig kom ud på ærespladsen og her ville hun heller ikke ligge, kunne det også være ligemeget. Vi fik 75 point, men det var jeg ikke tilfreds med.

Nå men pyt, en af mine hunde var gode, de andre er nu også søde, og det kan jo ikke gå lige godt hver gang.
Der kommer nok et par videoer af Coco når jeg får dem tilsendt.

Ingen kommentarer: