torsdag den 7. september 2017

Promise kuld 3 år.

Uha/Mason kuld Promise er i dag 3 år. 
Tænk at de allerede er 3. tiden flyver afsted. 

Fra venstre Spencer, Tobee, mor Uha, Zoomi og Tweety


Alle drenge hygge sig med agility, de 3 blå er alle igang med konkurrencer. 
Stort tillykke med drengene Henriette, Sanne og Maiken. 


tirsdag den 5. september 2017

Foula´s Mystery In The Night (Sonya)

Så kom sundhedsresultaterne for 
Foula´s Mystery In The Night

Sonya


HD: A
AD: 0
OCD fri

Kæmpe stort tillykke Henrik og Sonya, og tusinde tak fordi du ville fotografere hende :-)


mandag den 4. september 2017

Izmoo er nu blevet mentalbeskrevet

Så kom dagen hvor Izmoo skulle mentalbeskrives, noget som jeg gør med alle mine hunde. 
Hundene er jo altid i en flok, og det er sjovt at se hvordan de så er når de er selv ude. 
Izmoo kan virke som en meget frembrusende, vild hund, men skinnet bedrager. Hun er faktisk meget ligesom de andre sheltier jeg har. 
Hun tager villig kontakt med fremmede mennesker, og følger med, når de går  med hende, hun vil ikke lege med os, og hun vil slet ikke jagte. 
Men hun syntes det var enormt hyggeligt at holde 3 min pause, hvor hun kunne ligge stille og ordne poter :-) :-) 
Her ser hun et spøgelse
De næste øvelser er overraskelser. Først kommer der en kedeldragt nærmest op i hovedet på os. Izmoo røg tilbage, og var sikker på jeg nok skulle klare den, Og ja ja, som sædvanlig, skulle jeg snakke med den blå kedeldragt. 
Det samme galte kæden på pladen, Izmoo røg bag mig, og jeg fik igen, en rigtig hyggelig snak med kæden :-) :-) 
Så kom spøgelserne, hele 2 stk, ok sagde Izmoo nu må jeg træde i karakter, nu står jeg foran Pia og gøer og skælder ud, men men men, da de var inden for små 10 meter sagde Izmoo, nu klare du resten Pia, og væk var hun :-) :-) nå ja og igen igen, måtte jeg snakke med spøgelserne, og tage deres spøgelsestøj af dem, og wupti det var mennesker, og Izmoo sagde nåååååå, det vidste hun da godt :-)

S
Til sidst kom der skud, og jeg vil til enhver tid påstå at Izmoo absolut ikke er skudræd, men i mine øjne var hun total færdig i sit hoved, hun kunne ikke magte mere, hun reagerede ved de to første skud, hvor jeg leger med hende, men jeg fik hende igang med at lege med det samme. Så skal vi stå stille og høre på to skud, der ville hun godt væk. Det skal også siges at skudene er temmelig høje. Men både før vi var på og efter var der slet ikke nogen reaktioner på skud fra hende af. Og her hjemme og i skoven, når der bliver skudt, så reagere hun overhovedet ikke. 

Men en super hyggelig formiddag i selsskab med klubben for små selskabshunde, og Gitte, Tak Gitte for at komme med Izmoo og for at være med, syntes det er dejligt at du nu har oplevet en mentalbeskrivelse, og håber at du også engang vil tage den, med en kommende hund :-) 


torsdag den 31. august 2017

Ululallaluna Lamu

Så blev Lamu endelig Dansk statsborger :-)
DK14377/2017
Hun er en skæg, sjov, aktiv hund. Der er ikke ro i r... på hende. Hun er enorm glad for mennesker, man skal altid passe på med, at hun pludselig springer op i ens arme, lige meget hvad man så end sidder med. Lamu er igang med baby agility. Hun elsker tunneler, og hun elsker at løbe. 

Hun bliver spændende at følge :-)

mandag den 21. august 2017

Brønderslev DcH og Zippo

Lørdag morgen kl meget tidlig, såsom 0250 ringede uret, Og op det gik, samtidig med fik jeg en besked fra Miriam at hun var undervejs. 
Hvad pokker laver man så tidlig en lørdag morgen. 
Jo vi skulle en tur til Brønderslev DcH. hvor vi skulle løbe agility hele weekenden. 
Vi fik pakket, Izmoo, Zoomi, Uha og Selma samt alle vores ting. 
Også gik turen ellers mod nord. 
Maiken havde sat telt op, og sørget for at vi fik vores madbilletter. Og vi kom hurtig på plads. 
Første løb var agility klasse 1. Zoomi var klar og om han ikke fik en første plads fejlfri. Uha gik ind i agility klasse 2 fik en 2 plads også fejlfrit :-) Seje små hunde. 
Ind imellem løbene var der regn. lyn og torden, Men også flotte regnbuer :-)
 Her et lille klip fra regnvejret. og i det grønne telt som er twistet, er der faktisk et par hunde i. 


Ingen hunde blev bange, en enkelt hund var endda inde og løbe da der kom et gevaldigt tordenbrag, men hunden løb videre, Seje agility hunde. 

Zoomi glemte så felterne i agility åben, mens Uha fortsatte med at løbe fejlfri og blev atter nr 2. 
Men så valgte begge hunde at pløje springene ned, og banefixerne  fik en del at lave :-) 
Zoomi sluttede af med at vinde spring klasse 1 fejlfri.
Så Uha mangler 1pind  i klasse 2 for at rykke op og Zoomi 2 pinde i klasse 1 for at rykke op. Dygtige hunde. 
DM udtagelser har jeg ikke løbet for, men Uha fik da en. Men hundene og jeg kommer ikke til flere stævner i år. 

Uha og Zoomi med hver deres 2 hundepokaler. 

Søndagen gik knap så godt, faktisk var der disk over hele linien, Men indimellem havde vi rigtig mange gode momenter. Som dog skal omsættes til en helhed på et tidspunkt. 
Det er faktisk også lang tid siden jeg har løbet 7 løb med hver hund, på samme konkurrence weekend. Har jo døjet med ondt i foden, men det har jeg slet ikke mærket til her i weekenden . 
Vi sprang det sidste klasse løb over, da vi gerne ville hjem :-) 
Det har hele weekenden været total hyggeligt, elsker at være til stævne i jylland, elsker jyder, elsker de "gamle" agility folk, men så sandelig også de nye man møder, Nej hvor er det bare en fed sport :-) 
Jeg fik set Tweety og Dream løbe, og fik set et par af Dweet børn løbe, Det er bare det bedste ved at være opdrætter. Super at følge dem alle sammen. 
Der skal som sædvanlig lyde en kæmpe TAK for hjælpen. Især til Marianne, Bent og Mona som alle sætter alle sejl ind for at hjælpe mig, og køre/passe Livi :-) Det sætter jeg stor pris på, Måske jeg skylder en gang middag til jer alle sammen :-) :-) 
Og til Miriam for at hun vil have mig og hundene med på slæb, Vi fik snakket en del på turen op og set en del rastepladser på turen hjem, men en super dejlig tur, det gør jeg gerne igen :-) 

Og fra en masse positiv til noget meget trist.
Men den 22/8-2017 sov Foula´s Beuatiful Bounty Of Monty stille og rolig ind.
Zippo som han også hedder, var en éner. Han var en stor del af mig, også selv om han flyttede fra mig da han var lidt over 3 mdr. Zippo var oprindelig solgt til en anden, og da vedkommende skulle flytte boede Zippo sammen med søster Woogi, og belgierne samt mig i en måned længere. 
Zippo hed dengang Bounty. 
Vedkommende hentede Bounty og 3 dage efter fik jeg en sms, at hun ikke magtede ham. Jeg tog sammen med Susanne Warming til Odense for at hente Zippo :-)
Hjemme igen, stod jeg der med igen 2 hvalpe, snakkede med Johanna om det, og jeg vidste at Marianne, som løb med Monty, så gerne ville have en hvalp efter Monty. Og jeg kontaktede Marianne, som dog snakkede med Johanna, som iøvrigt sagde god for det. I efterfølgende weekend, skulle både Marianne og jeg til konkurrence i Odense, hvor jeg så fik besked på at Zippo ikke skulle hedde Bounty men Zippo, så jeg sad hele dagen og lærte ham det nye navn. 
Marianne fik Zippo og det var kærlighed ved første øjeblik. 
Siden da er det blevet til utal af konkurrencer, utal af deltagelse på landsholdet til VM, NM og EO. samt DM titler og ikke mindst LP og Rally.
Zippo var en ener på alle måder. 
Zippo har altid haft en stor plads i mit hjerte. Når han så mig, kunne Marianne næsten ikke holde ham for han skulle hen og hilse. Jeg har været så heldig at få lov til at løbe med ham til et par konkurrencer, Skønne fyr. 
Her er Zippo på ferie hos mig, og selvfølgelig skulle der et Foula billede. Zippo ligger sammen med Izmoo og Zoomi


Zippo og Zoomi havde et specielt forhold, Zoomi var slet ikke i tvivl om at Zippo bestemte. De var bare gode venner. 
Det sidste jeg husker af Zippo, var da vi var i Næstved til konkurrence, og om fredagen var vi nede og sætte telt op. Zippo kom trækkende med Marianne for han havde hørt mig :-) Det vil jeg altid savne fremover. 
Er sikker på at Zippo har mødt sin hundefamilie i himmelen, hvor både mor og far, samt søster har taget godt imod ham. 
Kæmpe kram Marianne. 

torsdag den 10. august 2017

Foula´s Mystery Picture Perfect (Trille)

Næste sundhedsresultat for Carson/Uha hvalp


Foula´s Mystery Picture Perfect
Trille

HD A
AD 0
Kæmpe stort tillykke Kirsten og Trille, og tusinde tak for, at du ville fotografere hende. 


fredag den 4. august 2017

Foula's Mystery Of The Dark (Izmoo)

Så kom sundhedsresultaterne 
Foula´s Mystery Of The Dark
Izmoo


HD: A
AD: 0