Så begynder jeg snart på nyt år, og dermed nye planer
Jeg har længe gået og tænkt om jeg skal lave hvalpe i 2021 eller vente til 2022.
Men med al det her corona, så har jeg valgt at tage det sidste kuld på Lamu.
Lamu går nok i løbetid i januar, så bliver hun parret med Zoomi.
Da jeg første gang lavede kombinationen mellem Lamu og Zoomi, havde jeg selvfølgelig nogen forventninger til hvordan hvalpene ville blive.
Lamu´s skørhed og Zoomi´s rolighed måtte jo give en fantastisk kombination.
Og den levede helt op til hvad jeg gerne vil have på en god sheltie.
Det er sunde hunde, med et super drive, men de kan også slappe af, når de skal det. Men ligeså snart man siger eller gør noget, er de med på den. Alle har en god hastighed, også måske lidt for meget. Men det er jo op til os som ejer at styre det :-)
Zoola som jo er af den kombination, er alt hvad jeg vil have, hun er rolig, vild, sjov, puttesyg men også meget arbejdsom, hun er lige begyndt på agility og hun rykker helt vildt, meget sjovt at følge.
De andre søskende er det samme, jeg har heldigvis kunne følge dem alle meget tæt, og alle ejer er slet ikke skuffet over deres hunde. De er lige det de vil have.
Det vil være Lamu sidste kuld, og dermed sidste chance for en fantastisk arbejdshund. Dog må jeg sige at jeg nok ikke rigtig kan skrive nogen op, da der er stor rift efter dem. Jeg glæder mig vildt til dette kuld, og håber de er ligeså skøre, som jeg kan huske det første kuld var, kunne jeg have solgt som 7 ugers, de var virkelig skøre.(på den dejlige måde)
Jeg håber dermed at når hvalpene er flytteklar, at Danmark og resten af verden er ved at være normal, og vi atter kan begynde at komme til konkurrencer rundt om i landet. Det er også derfor jeg parre hende nu, for hvis landet åbner op senere så kan vi alle være klar til at komme til stævner.
Farverne vil kunne blive sort/hvide, tricolour, blue merle og bi blue.