Weekenden stod i venner og agilityéns tegn.
Lørdag eftermiddag kom Marianne med Fanta, Tough`Y, Dazzler og Zippo. Vi gik en laaaaaang tur i skoven, Jeg selv havde taget Zoomi, Livi, Uha, Mia og Trouble med. De sidste to passer jeg.
Vi fandt hurtig ud af at Trouble og Zippo er brødre, for I skulle se deres pels da vi kom hjem, vi kunne samle brænde til en hel uge :-)
Senere på aften kom Bent, han havde været til konkurrence i Vallensbæk, vi fik en super hyggelig aften.
Lørdag meget tidlig om morgen kom Annette, vi skulle til agilitystævne i Hedensted.
Uha skulle løbe, og da det var inde i en hal, valgte jeg at Zoomi havde bedst af at være hjemme sammen med de andre hunde.
To skønne brødre Junior og Siku
Der er altid megen støj når de små/mellem hunde skal løbe, men det værste er at folk ikke reagere, når deres hunde enten ligger i bur og gøer, eller bare står ved siden af ejeren og gøer. Er I gale, man burde have høreværn på. Måske nogen skulle prøve at måle støjen når man var der.
Nå men at løbe med Uha er altid en fornøjelse, jeg ved stort set aldrig hvad hun har tænkt sig. Og den dag ingen undtagelse. Uha fik alle felter, næsten alle slalom, men så valgte hun at tyv starte, Noget jeg absolut ikke er tilhænger af, Og må ærlig indrømme jeg var lidt træt af hende, Sidste løb fandt hun dog ud af at tyvstart ikke var det bedste og hun blev pænt siddende indtil hun fik besked. Dygtig pige, og dermed blev vi også nr 2 i spring klasse 2. Det giver altså en bedre ro når hunden bliver der hvor man har bedt den om.
Nå men ellers gik dagen rigtig godt, jeg havde fødselsdag, og havde fået Mette til at hente en kagemand, som mange nød at få et stykke af, syntes det var en af de bedste fødselsdage jeg har haft, Vi er jo næsten en stor familie alle os agility folk, og alle er bare så søde. Tak for en god og dejlig dag.
Og tak for gaverne, og det allerbedste er som altid når jeg er i jylland, så kommer mine hvalpekøbere med deres hunde og viser dem frem, også dem der ikke lige løber agility, ÅHHHHH I er altså guld værd :-)
Så jeg fik Siku af se, det er lang tid siden, og da jeg skrev til Maja at jeg kom, skrev hun at Siku og hende ville lige kigge forbi. Ihhhhh hvor blev jeg glad, og Siku kunne kende mig, hold da, han fik lige fortalt alle at han havde savnet mig :-) Dejlig fyr :-)
Ud af dem der ikke løb, var Upsi, han fik hilst på Uha og de to er glade for hinanden, glæder mig til at prøve at parre igen. Og som sidst hund der ikke skulle løbe var Tweety. Han var dog knap så glad for mig, for han var sikker på at jeg skulle klippe øre eller noget på ham. :-)
Derud over løb Dweet, Junior og Ozzy, dejlige hunde og skønne fører :-)
Jeg fik også set 3 af Dweet hvalpe, søde lækker hunde, hvor er det dejligt at se at mine linier bliver ført videre :-)
Tak alle for en dejlig dag.