onsdag den 28. januar 2015

DcH Højme

Så blev det DcH Højme weekend. Uha og jeg skulle starte i agility konkurrence efter hun har haft hvalpe, hun havde været ude og træne første gang siden juni om tirsdagen, som vi skulle løbe lørdag og søndag. 
Så jeg forventede intet fra Uha andet end at vi begge skulle have det sjovt. 
Og det havde vi, Uha huskede i første løb slalom, og i resten af løbene ikke slalom :-) Fik mange belærende ord, om at jeg skulle øve noget mere og forstærke hende, ja ja ja hvor er folk kloge, hunden kan altså godt slalom :-) 
Men det kunne godt irritere mig med alle de kommentar, det er altid nemt at stå udenfor og se andres fejl. Jeg bad ikke om gode råd. 
Her er det Aya og jeg i en hyggestund, jeg var træt og Aya nød opmærksomheden. 
Hele weekenden boede vi over hos Mona, som har de to tervueren Dixie og Tuci, Maiken var der også med Baloo og Tweety. Ozzy var desværre blevet syg og blev hjemme for at pleje sin dårlige mave. 
Til stævnet så jeg Dazzler løb sig til 3 DM udtagelser, Zippo til 4 DM udtagelser, Junior til nogen gode løb og Dream til et fejlfri klasse løb. Dweet var med som support hund, så ham hilste jeg også lige på. Super skønt at se alle hundene igen. 
Jeg selv havde Aya, Uha og Zoomi med Livi var ude og blive passet ved Gitte og Chip, Og Carson og Ronja hos Johanna. 
Zoomi og Tweety hyggede sig hele weekenden, begge nød opmærksomheden fra alle og de var meget søde nede i ridehallen. Zoomi opdagede på et tidspunkt at der blev løbet agility inde på banen, og han ville gerne have været med. 
Tak for en rigtig hyggelig weekend alle sammen.

Ingen kommentarer: