fredag den 25. juni 2010

World Dog Show i Herning

Så kom dagen hvor Duchess og Etta skulle på deres første udstilling, og det var ikke bare en udstilling, nej det var World Dog Show i Herning, en udstilling over 4 dage med over 19000 hunde repræsenteret fra hele verden.
Duchess og Etta skulle op i hvalpeklassen, jeg var taget med Lotte og Niels Kennel Shenaja der over for at følge mine små børn.
Det var iøvrigt første gang siden Duchess var flyttet hjemmefra jeg så hende. Og tja hun kunne da lige hilse, men så var det også det.... Men kors hvor hun dog ligner Woogi, det var helt vildt at se. Etta var selvfølgelig glad for at se mig, hun ser mig jo næsten en gang om ugen.
Så kom tiden hvor de skulle ind, Gert (Kirstens mand) stod med et kamera og jeg stod med mit og Anni kamera. Mit tog ikke så gode billeder, Gert gjorde heller ikke og dog dem her neden under er fra ham. Men når Anni kommer hjem så tror jeg der kommer flere billeder :-)
Herunder er det Etta til venstre og Duchess til højre.
Nej hvor kan de stå pænt.

Begge hunde gjorde det fantastisk, begge fik et SL og Etta blev nr. 2 hvalp og Duchess nr. 3 hvalp, jamen var jeg en smugle stolt. Det er nogen fantstiske Carson/Woogi hvalpe. Det bliver sjovt at følge dem videre. KÆMPE STORT TILLYKKE TIL KIRSTEN OG ANNI OG DE LÆKRE SORT/HVIDE TÆVER.

Nå men også Dweet havde fundet frem til Herning, han tog sig af agility banen, og sikke han førte sig frem, Torsdag vandt han spring 1 og fik en pind (Sin første pind) og han vandt såmen også agility klasse 1, dog med fejl. Fredag løb Dweet også oppe i Herning og her fik han en første plads i både agility 1 og spring 1 og en pind i hver løb, flot og et stort TILLYKKE SUSANNE OG DWEET.

I weekenden er det så Zippo der skal prøve sig frem på agility banen i Herning, så jeg tror der ryger en del sms igennem fra Herning til Bisserup.

Det er ikke kun sheltie hvalpene der fører sig frem i DK, nej Cindy, som er Aya hvalp går lydighed i B klassen og her i sidste weekend var de i Lemvig, og fik en rigtig flot 2 plads med 180 point. Man kan få 200 point i B klassen og man skal have 2 X 160 for at rykke op i A klassen. Så Cindy er halvvejs nu STORT TILLYKKE TIL CINDY OG FLEMMING.

Ingen kommentarer: