Flyvende hunde

Her sidste dag, tog jeg alle hunde ud på en skydebane for at lufte dem. Paya har været skadet og skulle holdes i ro i 5 dage, så da hun endelig måtte komme løs, så skulle hun godt nok også have afreageret.
Aya, Coco, Woogi og Paya løb som sindsyge, Ronja var mere fornuftig og blev omkring mig.
For enden af marken tag fanden ved Paya først løb hun til den ene side derefter til den anden side, og med sig havde hun jo de 3 andre.
For enden af marken er en stor skrænt som fører ned til vandet.
Pludselig sagde Paya " Se jeg kan flyve " og væk var hun over skrænten, og de 3 andre sprang med hende :-( Øh jeg råbte og råbte og der var ingen reaktion. Jeg selv og Ronja stod vel 75 meter derfra. Så måtte der løbes.
Pludselig kom Paya op hun var endda våd, Coco kom lidt senere. Mens Aya og Woogi var væk.
Jeg nåede skrænten og kiggede ned. Der kunne jeg ca 2 meter nede se Aya hun kunne ikke komme op da der var fyldt med noget krat/buske der hedder havtorn, og det gik lodret ned til hende. Jeg kunne heller ikke nå hende, der var ved at udbrude en smugle panik.

Jeg fik fat på Paya sat snor på hende og bandt den til en pæl. Jeg skulle nu på en længere løbetur for at komme ned på stranden og kunne så håbe at jeg kunne kalde hundene ned til mig. Så var der jo Ronja og da hun så stranden jubiiii og væk var hun, altså i stik modsat retning som den jeg skulle. Jeg må nok erkende at jeg var ligeglad med hende, for nu galte det Aya og Woogi som i panik var begyndt at skrige.
Jeg kom ned til krattet, fik kaldt på Aya da jeg kunne se med det tætte krat " Det var temmelig lukket " så ville Woogi ikke kunne komme igennem. Min næste plan var at jeg skulle ind i det stikkende krat, havde shorts og T-shirt på. Men mit sidste forsøg igen var at kalde temmelig bestemt på Aya, og jeg skal love for at hun kæmpede for at komme ned til mig. Og endelig kom hun med Woogi nærmest hængende i halen :-)

Woogi var helt fortabt, stod og kiggede helt skræmt først på mig så på Aya og derefter så hun vandet og skyndte sig ud for at svømme. Aya elsker også vand, men nægtede at gå i. Coco var bare rundt omkring mig. Og Ronja tja hun var kommet tilbage.
Jeg fik fat på Paya og turen gik stille og rolig hjem. Puha hundene var trætte og jeg var chokeret for tænk hvad der kunne være sket.

Som slutning på dette så har Paya et hul i øret. Aya har et lille hul på indersiden af det ene lår. Og i går opdagede jeg et stort rids, jeg måtte klippe ca 10 cm hår af hende hvor der var gået betændelse i et forholdsvis stort mærke. Så Aya har været den der er kommet værst ud af at prøve at flyve.....